Annonce
Danmark 15. sep. 2010 KL. 13.50

Forsvarer i Danmarks største røveri: Det er en hård dom

Hovedmandens forsvarer vil anke dom, som han betegner som utrolig hård.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

MILLIONRØVERIET I BRØNDBY


En af de skraldebiler, røverne spærrede vejene omkring gerningsstedet med.

Røvere fik over 60 millioner kroner med sig, da de den 10. august 2008 ved 04.30-tiden trængte ind i Dansk Værdihåndterings pengecentral i Brøndby.

Gerningsmændene stak af i flere stjålne Audi'er.

De havde spærret adgangsvejene og udkørselen fra politigården i Glostrup med 11 skraldebiler, hvoraf nogle var sat i brand. Samtidig havde spredt partisansøm på vejene omkring gerningsstedet.

Allerede få dage efter røveriet begynder politiet at anholde nogle af de mænd, der menes at have været med til røveriet.

I alt 14 sidder tiltalt for groft røveri ved Retten i Glostrup, hvor retssagen beskyttes af et stort antal stærkt bevæbnede politibetjente.

Han er udpeget som hovedmanden bag Danmarks største røveri.

Den rolle har nu skaffet en 40-årig marokkaner 10 års fængsel for planlægning og gennemførelse af millionrøveriet mod Dansk Værdihåndtering i Brøndby ved København i august 2008.

Ved røveriet stjal 14 involverede personer godt 60 millioner kroner, da de trængte ind i selskabets pengecentral med en gummiged. Ingen kom til skade under røveriet, og ingen blev direkte udsat for trusler.

På den baggrund mener hovedmandens forsvarer, Hugo Steinmetz, at der er tale om en »utrolig hård straf«.

»Jeg mener, at strafudmålingen primært er baseret på, at der er tale om mange penge, og at de var mange om det«, siger han til politiken.dk.

Et hårdt niveau
Advokaten fremhæver, at der ikke blev løsnet et eneste skud fra de AK-47 automatvåben, som var medbragt under røveriet.

LÆSDømte fik lange fængselsstraffe for Danmarks største røveri

Han mener heller ikke, at der er sikkerhed for, at der overhovedet var tale om skarpladte våben.

»Der er jo folk, der får 10 års fængsel for at dræbe et andet menneske. Det er et hårdt niveau, der er lagt«, siger han.

Hans klient vil nu anke dommen.

Den 40-årige føler sig dømt på indicier og har gennem hele sagen hævdet, at han var i Marokko på tidspunktet for røveriet.

De dømte ventede anspændt
Minutter før sad Hugo Steinmetzs klient på en stol i retten i Glostrup sammen med 13 af de dømte og afventede dommerens strafudmåling.

Foran dem sad advokaterne med sagsmapperne, og bag hver enkelt stod en betjent i dybblå t-shirt med skudsikker vest.

LÆS OGSÅHærdede kriminelle står bag gigantkup mod pengecentral

Byrettens sal var stopfyldt med over hundrede politifolk, advokater, retspersonale, tilhørere og journalister.

Nogle af de dømte talte lavmælt med deres advokater, én læste en svensk avis, andre vippede nervøst med knæ og fødder, imens ventetiden trak ud, fordi man afventede en svensk tolk.

Så ankom dommer og nævninge. Opmærksomheden samlede sig i knugende stilhed, og hver enkelt medvirkende i Danmarks største røveri fik sin straf læst op.

Der er folk som stadig har mareridt
Anklageren Kim Christiansen fra Statsadvokaturen havde krævet lovens strengeste straf på op til 15 års fængsel, men var efterfølgende synligt tilfreds med strafudmålingen til hovedmanden.

»At røve 62 millioner kroner og planlægge det gennem længere tid er alvorligt i sig selv. Der er jo tale om store værdier«, siger Kim Christiansen til politiken.dk.

LÆSProfessionelt røveri med fatale amatørfejl

Røverne bar skudsikre veste under kuppet, og Kim Christiansen forklarer, at der er personale i Dansk Værdihåndtering, som måtte flygte over hals og hoved, da røverne brød gennem muren med en gummiged.

»Der er jo vidner, som stadig har mareridt og sover dårligt om natten. En vægter har fortalt, hvordan han blev peget på med en pistol«, siger han.

Bundniveauet er tilfredsstilende
De øvrige dømte, på nær en enkelt, fik enten otte eller syv års fængsel for medvirken i pengekuppet, selv om flere af de dømte har hævdet, at de ikke kendte til den samlede plan.

Anklageren Kim Christiansen er også tilfreds med, at retten har lagt et forholdsvis højt bundniveau i strafudmålingen for medvirken til kuppet.

»Bundniveauet på syv år er vi tilfredse med«, siger han.

BAGGRUND Læs om 'Glostrup-sagen'

Advokat Merethe Stagetorn repræsenterer en af de dømte medvirkende, en 26-årig mand, som er idømt syv års fængsel.

Hun kunne godt have ønsket sig en større differentiering i rettens strafudmålinger, sagde hun efter retsmødet.

»Ifølge loven skal man dømmes efter det, som man har gjort, så måske er der basis for en større differentiering«, siger hun.

FOTOSe billeder fra millionkuppet

Hendes klient har sagt, at han ikke kendte til, at der skulle ske et røveri.

»Min klient påstår, at han ikke har haft noget med planlægningen at gøre, og så er man nødt til at anke til frifindelse, uanset hvilket åremål, man har fået«, siger hun.

Der er forskel på drab og røveri
En af de dømte, en 32-årig dansker som fik otte års fængsel, vil sammen med sin forsvarer Thorkild Høyer studere dommen nærmere, inden han tager stilling til, om han vil anke med krav om frifindelse.

Advokaten mener dog, at strafudmålingen ligger på et rimeligt niveau.

»Det er klart, at der skal være forskel på, om man har begået et drab eller et røveri, det mener jeg også, der er i den her sag«, siger Thorkild Høyer.

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
25. maj. KL. 23.00

Skattelettelse på 4.100 kroner til folk i arbejde

Krumtappen i regeringens skattereform bliver en klækkelig bonus for at være i arbejde. Samlet pris: godt 9 mia. kr.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Bagsiden
25. maj. KL. 22.00
Lånt. 141 genstande tilhørende staten blev afleveret retur. - Foto: HOLM MAGNUS

De gode historier gjorde frit lejde aktion værdifuld

Gasmasker, hospitalstøj og sølvtøj. Danskerne afleverede offentlig ejendom retur.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Intergalaktisk. Med 'Men in Black 3' har Rick Baker fået mulighed for at udleve endnu en af sine drengedrømme - at lave retrorumvæsener. - Foto: Wilson Webb
24. maj. KL. 19.59

Abemand har lavet 105 rumvæsener til 'Men in Black 3'

ibyen anbefaler

restaurant & cafe