Tvangsbehandlinger kan gå hen og blive et af de førende redskaber til at bekæmpe det stigende antal narkomaner. Det femgår af den rapport, Kampen mod Narko II, som regeringen præsenterede i dag.

Under den nuværende lovgivning er behandlingsstederne pålagt at tilbyde en kontrakt om tvangsbehandling til gravide kvinder.

Mens det er op til behandlingsstederne at vurdere, om de vil tilbyde andre stofmisbrugere en lignende kontrakt.

Lovgivning bliver ikke fulgt
Indberetninger fra kommunerne viser, at behandlingsstederne stort set ikke har benyttet tvang i behandlingen af narkomaner.

Og at den nuværende lovgivning ikke bliver fulgt, da gravide kvinder heller ikke får tilbuddet om tvangsbehandling.

»Man skal tilbyde gravide en kontrakt, som indebærer, at de om nødvendigt kan tvinges til afvænning, man gør det bare ikke«, udtaler sundhedsminister Bertel Haarder (V).

Derfor indskærper regeringen i dagens handlingsplan mod narkotikamisbrug, at man vil åbne op for brugen af tvang i behandlingen af narkomaner.

Udenlandske erfaringer
Regeringen vil især kigge mod Sverige og Norge, hvor man har erfaringer med lignende ordninger for tvang i behandlingen af narkomaner.

LÆS OGSÅRegeringen går til kamp mod narkomaner

»Det er et globalt problem, og vi vil lære af de andre lande. Vi har ikke altid fundet svaret i Danmark, og derfor skal vi lære af andre,« sagde Bertel Haarder (V) under dagens pressemøde.

Socialminister Benedikte Kjær (K) pointerer, at tvang er sidste redskab, der skal benyttes, når andre tilbud ikke slår til.

Tvang virker ikke
Jann Sjursen, formand for Rådet fra Socialt Udsatte, mener ikke, at tvang virker i behandlingen af narkomaner.

»Tvang skræmmer misbrugere væk fra behandling og giver en helt forkert relation mellem behandler og misbruger« siger han til Ritzau

Udover tvang til behandling ønsker regeringen at undersøge muligheden for at pålægge forældre, der er i behandling for stofmisbrug, at aflægge urinprøver og blodprøver for at afgøre om de fortsat er stofmisbrugere eller ej.

Midler til sundhedsrum
Regeringen vil ligeledes kanalisere 30 mio kr. i perioden fra 2011 - 2014 til en pulje, der skal videregive støtte til forsøg med sundhedsrum.

Samtidig afviser regeringen, at det er et skridt i retningen af fixerum.

»Hvis vi havde fixerum, hvor det offentlige i virkeligheden legaliserede de pågældende stoffer, så ville det være strid med den retspolitik, vi har«, siger justitsminister Lars Barfoed (K) til politiken.dk.

Konsekvent retspolitik

Den grundlæggende modstand mod fixerum skyldes ifølge Lars Barfoed, at stofferne er ulovlige.

»Der skal ikke være nogen tvivl om signalerne. Derfor kan vi ikke støtte fixerummene. Men sundhedsrummene er noget andet, fordi der tilbyder vi behandling, samtaler og rene kanyler«, forklarer Lars Barfoed.

»Det vil være mærkværdigt at sige, at vi har et fixerum, hvor man må fixe, men man må ikke gå rundt på gaden med stofferne. Det hænger ikke sammen«, tilføjer han.

Erfaringer fra Vesterbro skal spredes
Udgangspunktet for sundhedsrummene er baseret på igangværende forsøg med sundhedsrum på Vesterbro i København.

Her har man blandt andet oplevet, at sundhedsrum og væresteder har fjernet narkomaner fra de gader, stræder og pladser, hvor der førhen har været store problemer.

LÆS OGSÅ Sundhedsrummet skaber gensidig respekt

En Gallup-måling foretaget i sommeren 2009 viser, at en stor del af befolkningen, 7 ud af 10, går ind for etableringen af fixerum.

Målingen viser ligeledes, at tilknytningen til fixerum går på tværs af partimæssige skel, da mellem 60 og 65 procent af de adspurgte fra den blå fløj støtter op om fixerum.

LÆS MERE Danskerne vil give narkomaner fixerum