Annonce
Danmark 13. okt. 2010 KL. 03.00

Massefyringer på vej på landets rådhuse

5.000 ansatte risikerer fyring i en »historisk massiv« spareøvelse, vurderer KL.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

De kommende fyringsrunder i landets kommuner bliver mere omfattende end hidtil antaget.

På fredag afleverer de 98 kommuner deres længe ventede budgetter for 2011, og her vil stort set alle lægge op til konkrete personalereduktioner.

Men modsat de senere års udvikling vil de fleste kommuner denne gang finde besparelserne blandt det administrative personale på rådhusene.

I en rundspørge gennemført af Politiken Research svarer 97 procent af de i alt 46 borgmestre, der har deltaget, at fyringer bliver en del af budgettet for 2011.

KL: Det kommer til at gøre rigtig ondt
Kommunernes formand, Jan Trøjborg (S), lægger ikke skjul på, at det næste år bliver præget af de store besparelser og betydelige menneskelige omkostninger især blandt det administrative personale.

Trøjborg regner selv med omkring 5.000 afskedigelser landet over.

»Denne øvelse er historisk massiv. Men jeg har hele tiden været klar over, at den voldsomme opbremsning kommer til at koste. Arbejdet skal klares af færre folk og det gør rigtig, rigtig ondt mange steder«, siger Jan Trøjborg.

LÆS OGSÅ En helt ny type medarbejder er på vej ind i folkeskolen

Årsagen til de store sparerunder skal ifølge eksperter findes i budgetoverskridelser i milliardklassen fra de foregående to år – kombineret med regeringens plan om nulvækst i de kommende år.

Kun 13 kommuner har fået regeringens tilladelse til at bruge højere skatter som et redskab i budgetlægningen.

Bertel Haarder undrer sig
Alligevel undrer indenrigsminister Bertel Haarder (V) sig over den overvældende fyringstrang i kommunerne.

»Det er mærkeligt. Kommunerne har næste år det samme antal medarbejdere til rådighed som i år. Så det undrer mig«, siger Bertel Haarder.

Men hvordan kan du påstå, at de ikke skal fyre, når 97 procent siger, at de vil gøre det?

»Aftalen med regeringen er, at kommunerne har det samme antal ansatte i 2011. Men altså: Vi kan jo ikke først bebrejde dem, at de har store overskridelser og derefter bebrejde dem, at de bringer sig på den sikre side igen. De har jo noget at indhente«.

Det er det logiske træk over for borgerne
Det er kun godt en måned siden, at Politiken på baggrund af en opsigtsvækkende opgørelse kunne fortælle, at kommunerne i stor stil har ansat it-folk, kontorpersonale og akademikere.

Alt imens ansættelserne nærmest har stået i stampe blandt sosu-assistenter, lærere og andre såkaldte varme hænder.

LÆS OGSÅKommuner holder jobfest i sparetid

Nu oplyser 32 ud af 46 borgmestre i Politikens rundspørge, at netop administrationen bliver det primære mål i deres spareplaner.

Ph.d. ved Anvendt KommunalForskning Kurt Houlberg vurderer, at effektiviseringerne fra kommunalreformen så småt begynder at vise sig. Men der er også en anden grund til, at netop rådhuspersonalet nu står for skud.

»Over for borgerne er der al mulig grund til at spare netop der – så bliver reaktionerne mindre voldsomme. Det er den logik, der gør sig gældende«, siger Kurt Houlberg.

Borgmester: Det bliver ubehageligt
Køge annoncerede i går afskedigelsen af 149 medarbejdere. Og ikke langt derfra, i Roskilde, bliver øvelsen endnu voldsommere.

Borgmester Poul Lindor Nielsen (S) fortæller, at fyringerne er kommet helt tæt på.

»Det er stærkt ubehageligt. Vi fyrer folk dør om dør med mig i administrationen. Men hvis vi skal have løn til dem, der er tilbage, er der ingen vej udenom«.

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
25. maj. KL. 23.00

Skattelettelse på 4.100 kroner til folk i arbejde

Krumtappen i regeringens skattereform bliver en klækkelig bonus for at være i arbejde. Samlet pris: godt 9 mia. kr.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Bagsiden
25. maj. KL. 22.00
Lånt. 141 genstande tilhørende staten blev afleveret retur. - Foto: HOLM MAGNUS

De gode historier gjorde frit lejde aktion værdifuld

Gasmasker, hospitalstøj og sølvtøj. Danskerne afleverede offentlig ejendom retur.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Intergalaktisk. Med 'Men in Black 3' har Rick Baker fået mulighed for at udleve endnu en af sine drengedrømme - at lave retrorumvæsener. - Foto: Wilson Webb
24. maj. KL. 19.59

Abemand har lavet 105 rumvæsener til 'Men in Black 3'

ibyen anbefaler

restaurant & cafe