Først varslede regeringen hårdere sanktioner mod natklubber og værtshuse, der udsætter gæster for diskrimination. Siden blev sanktionerne skrottet.

Men nu kan det alligevel komme på tale at fratage beværtninger bevillingen, hvis døren smækkes i over for gæster med en anden hudfarve.

»Jeg udelukker bestemt ikke, at vi kan komme dertil, hvor vi vil se på, om man kan fratage bevillinger. Vi skal bare have nogle flere anmeldelser, som vi kan tage afsæt i«, siger justitsminister Lars Barfoed (K).

LÆS ARTIKEL Diskoteker har kvoter for antallet af nydanske gæster

Barfoed var sammen med integrationsminister Birthe Rønn Horbech (V) indkaldt til samråd i kølvandet på en række artikler i Politiken, hvor fire danskere med mørk hudfarve blev afvist på fem ud af seks diskoteker.

Siden kom det frem, at regeringen havde skrottet en målsætning om at slå hårdere ned overfor diskoteker, der diskriminerer.

Sanktioner lagt på hylden
Af regeringsgrundlaget ’Mulighedernes samfund’ fra 2007 fremgår det således, at »der skal være konsekvenser for bevillingshavere ved forskelsbehandling eller diskrimination i nattelivet«. Samme toner lød i regeringens handlingsplan mod radikalisering blandt unge, hvor det fremgår, at »det skal have konsekvenser for bevillingen hos diskoteker og lignende, hvis de diskriminerer i nattelivet«.

Men da regeringens handlingsplan for etnisk ligestilling blev lanceret, var sanktionerne skrinlagt til fordel for mere oplysning og bedre efteruddannelse til dørmænd. Og nyeste kapitel i den fortælling er altså, at sanktionerne alligevel godt kan blive til noget.

LÆS OGSÅRegeringen skrotter sanktioner i nattelivet

»Jeg vil meget gerne slå hårdt ned mod diskrimination. Men vi må først have en lidt mere forskningsbaseret tilgang, hvor vi får noget viden i stedet for – med alt respekt – bare at læse Politiken«, siger Lars Barfoed.

Under samrådet blev det også diskuteret, om der skal indføres omvendt bevisførelse, således at diskotekerne i stedet skal bevise, at de ikke diskriminerer. I Sverige har man siden 2003 benyttet modellen, og loven har betydet, at langt flere vinder sager mod diskoteker om diskrimination, ligesom at diskotekerne er blevet mere varsomme.

LÆS OGSÅDiskoteker bryder loven med vilje

Den model ser Lars Barfoed imidlertid ikke indført i Danmark:

»Jeg synes man skal være meget tilbageholdende med omvendt bevisbyrde. Man kommer ud på et skråplan, hvis folk selv skal bevise, at de ikke har gjort noget ulovligt. Det er meget betænkeligt, hvis nogen straffes for noget de ikke har gjort, bare fordi de ikke kan bevise deres uskyld«, siger han og bakkes op af integrationsministeren.

»Det bunder i en helt anden opfattelse af retssamfundet«, siger Birthe Rønn Hornbech.

SF vil have stikprøver
SF har desuden foreslået stikprøver i nattelivet med såkaldte testhold. I Frankrig har myndighederne sendt hold af henholdsvis lyse og mørke personer i byen for at se, om holdene forskelsbehandles på natklubberne. Men den idé har heller ingen gang på jord, mener Birthe Rønn Hornbech:

»Så skal man til at sende 10 hvide og 10 sorte ud? Hvem skal have ansvaret for det? Det kommer ikke til at ske«, siger hun.