Nudelsalat med andebryst og sesam eller pitabrød med falafel, agurk, tomatsalsa og yoghurtdip.

Det ser lækkert ud, og Trond fra 4. u på Oehlenschlægersgades Skole har da også svært ved at vente på, at boden åbner:

»Vi skal have mad ... ellers dør vi!«, hopper han sammen med kammeraterne Youssef og Kürsat.

»Det er varmt, og det smager rigtig godt«, er drengene enige om.

De kulinariske ambitioner er høje i Københavns Kommunes skolemadsprojekt EAT. Men modsat her, hvor maden sælger godt, er der en række skoler, hvor alt for få elever køber maden. Derfor skal 21 af kommunens 55 skoler nu ud af ordningen. Det udløser en besparelse på 5 millioner kroner til børne- og ungeborgmester Anne Vangs (S) trængte budget.

LÆS ARTIKEL Skolemad koster skatteborgerne 200 kroner per måltid

»Jeg tror, vi hurtigt kan blive enige om, at tiden ude i kommunerne ikke er til prestigeprojekter«, siger Anne Vang om EAT, som blev startet under hendes forgænger på posten, SF’eren Bo Asmus Kjeldgaard.

Når under 5-10 procent af eleverne benytter madordningen, bliver det dyrt for kommunen. Politiken.dk beskrev i foråret, hvordan det koster 200 kroner i tilskud, hver gang en elev på Lykkebo Skole købte et måltid til 23 kroner, fordi skolen kun solgte fem måltider per dag.

»På de skoler, hvor meget få elever har brugt det, har det simpelthen været for dyrt«, siger Anne Vang. »Til gengæld synes jeg, at ideen om lækker og sund skolemad er supergod. Men det skal være frivilligt for skolerne, og de skal arbejde seriøst med det«, siger hun.

Kræver computer hjemme
EAT-ordningen vil meget mere end en skolebod med sandwich og pølsehorn. Frisklavet varm mad skal leveres i lækker indpakning og indtages i hyggelige omgivelser. Men maden skal bestilles og betales på forhånd via internettet for at undgå spild og lange ventetider, og det har været en af flere hurdler.

DOKUMENTATIONSe konsulenternes anbefalinger

»Man skal i hvert fald helst have en computer derhjemme«, siger skoleleder Pia Dalsgaard fra Vanløse Skole. Hendes skole har haft meget lave salgstal, men havde alligevel ønsket mere tid til at få salget i vejret.

»Vi har mange tosprogede elever og forældre, og det kan være en udfordring at bruge det elektroniske system for nogle, der hverken kan læse eller skrive dansk«, siger Pia Dalsgaard.

»Vi har brugt mange kræfter på det, og vi vidste ikke, det ville lukke så hurtigt«, siger hun.

Foruden de 25 millioner i årligt driftstilskud, som nu bliver skåret ned til 20 millioner, har det kostet 30 millioner at udvikle og indføre EAT og 65 millioner at bygge køkkener og lounge-områder på skolerne.

Også på Husum Skole ærgrer de sig over at ryge ud af ordningen, for her er det lave salg netop begyndt at stige efter sommerferien, hvor de nye børnehaveklasser er startet, fortæller skoleleder Karina Møller:

»Vi har fået et nyt køkken, og det har selvfølgelig kostet penge at bygge. Vi har også ansat en medarbejder, som vi nu er nødt til at sige farvel til«, siger hun.

»Set i bakspejlet synes jeg ikke, det har været en rigtig prioritering«, siger hun.

Det er Københavns Madhus, som har udviklet og driver projektet, og her er direktør Anne Birgitte Agger tilfreds med, at politikerne ikke valgte at spare ved at skære ned på kvaliteten af maden for at bevare ordningen på alle skoler.

»Jeg har en rigtig god fornemmelse af, at det kan blive en succes nu«, siger hun. På de skoler, der er tilbage i madordningen, er salget nu 18 procent i gennemsnit, og nogle skoler ligger over. Målet er 20-25 procent, siger Anne Birgitte Agger.