Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 10. nov. 2010 KL. 18.52

Nørreport lukker for biltrafik

Bilister kan se frem til tre år uden om Nørreport på grund af renovering.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Københavnske trafikanter kan formentlig forberede sig på nogle års forhindringsløb med vejarbejde, omlagte ruter og deraf følgende kødannelser.

For ud over byggeriet af Metro Cityringen, der i forvejen fylder meget i byen, vil der blive lukket for biltrafik forbi Nørreport Station fra efteråret 2011.

Det skriver Berlingske Tidende.

LÆS OGSÅ Metrobyggeri risikerer ekstraregning

Årsagen er, at den gamle station skal have et ansigtsløft. Stationens betonloft skal renoveres, der skal sættes nye ventilationsanlæg op og bygges nye stationsbygninger.

Arbejdet tager tre år efter planen og kommer til at koste 331 millioner kroner.

Det er et politisk flertal på Københavns Rådhus, der har besluttet at lukke den stærkt befærdede Ring 2, der går forbi stationen, af for alle andre end busser, cyklister og fodgængere, mens renoveringsarbejdet står på.

LÆS OGSÅ Stop for metrobyggeri vækker glæde

I det oprindelige forslag til en renovering var der ellers lagt op til, at biltrafikken fortsat kunne glide forbi stationen, mens arbejdet stod på. Men det ville have gjort projektet 25 millioner kroner dyrere.

»Vi skal have overstået det byggeri så hurtigt som muligt, så vi alle kan komme til at nyde den flotte station og forplads. Det ville ikke være en god løsning, hvis vi skulle have byggerod ved Nørreport Station i fem år samtidig med, at projektet blev dyrere. For mig er det vigtigste, at vi får opgraderet den kollektive trafik, og Nørreport er Danmarks trafikknudepunkt nummer ét, og vi ved jo, hvor håbløs stationen er i dag«, siger Københavns teknik- og miljøborgmester, Bo Asmus Kjeldgaard (SF) til Berlingske Tidende.

LÆS OGSÅ Metro halverer Rådhuspladsen

Venstre mener derimod, at man bør opretholde trafikken, selv om det vil forlænge projektet og gøre det dyrere.

»Jeg tror, man prøver at skjule et underskudsgivende projekt på en noget fordækt måde. I det oprindelige projekt var der ikke lukket for gennemkørende trafik, men så har man regnet på det, indhentet tilbud og fundet ud af, at det bliver hundedyrt. Derfor vil man spare ved at lukke af for trafikken i tre år. Men jeg vil have det oprindelige projekt, og hvis det bliver for dyrt, må staten og kommunen finde en løsning på det«, siger Lars Berg Dueholm, der er gruppeformand for Venstre på Københavns Rådhus.