En grovbolle med rodfrugtpostej og en rå gulerod og en humpel peberfrugt som tilbehør er sundt. Og kan være lækkert.

Men når børnene i Holmens Sogns Udflytterbørnehave sidder på en træstub og pakker anretningen ud af plastikpakken fra et cateringfirma hyret af Københavns Kommune, lyder der oftere et »addr« end et »uhmm«.

Forældrene i den københavnske institution med adresse i skoven i Lynge i Nordsjælland har derfor – sammen med tusindvis af andre forældre landet over – i de seneste dage og uger vendt tomlen nedad over for det kommunale daglige brød.

Forældrene er uenige med institutionslederne
En landsdækkende undersøgelse foretaget af Politiken Research viser, at forældrene i seks ud af ti institutioner indtil videre har besluttet, at de ikke ønsker en madordning, som alle kommuner ifølge lov er forpligtet til at tilbyde alle børn i dagpasning.

Og det på trods af, at et klart flertal af daginstitutionslederne ifølge samme undersøgelse synes, at frokostordninger er en god ide. Inden nytår skal forældre landet over have bestemt sig.

Dyr madordning tager livet af teaterture
Lederen af udflytterinstitutionen, Marianne Lindén, synes slet ikke, at maden har levet op til forventningerne:

»Børnene mistede lysten til at spise frokost, da vi fik den kommunale cateringmad sidste år. Den bliver kedelig og udtørret i pakken og kan slet ikke konkurrere med forældrenes madpakker. Og så har den kommunale madordning oven i købet suget så mange penge ud af institutionens kasse, at vi ikke har været i teater med børnene i et helt år«, fortæller Marianne Lindén.

Kaos og spild
Siden regeringen i 2008 besluttede, at alle daginstitutioner skal servere fælles frokost, har ordningen været ramt af kaos. Det betød sidste år, at forligspartierne ændrede ordningen, så forældrene nu lokalt selv skal bestemme sig for eller imod – også de steder, hvor daginstitutionerne ellers var gået i gang på grund af dekretet fra Christiansborg.

LÆS OGSÅ Madpakkeordning skal være mere frivillig

Forældrene i Holmens Sogns Udflytterbørnehave har sendt deres egne hjemmesmurte madpakker med deres børn som supplement til den kommunale mad – som de ellers betaler 500 kroner for hver måned – bare for at sikre, at poderne blev mætte. Holmens Sogns Udflytterbørnehave har derfor et stort spild, fordi de kommunale madanretninger ikke passer børnenes ganer, fortæller leder Marianne Lindén:

»Vi smider enormt meget mad ud. Og vi har været nødt til at købe nye skraldespande, blandt andet fordi så mange plastikbakker skal smides væk«.

De fleste institutioner i København dropper madpakker
Mens det foreløbige landsresultat fra Politiken Research viser, at madordningerne ikke ligefrem går deres sejrsgang over landet, er situationen i København mere positiv: Ud af 37 institutioner, der indtil videre har besluttet sig, siger de 27 ja tak – de fleste af de frokostpositive institutioner har egne køkkener og personale.

En begejstret institutionsleder er for eksempel Katia Dahl Bøgvad fra institutionen Rudolf, hvor der har duftet af lokal madlavning hver dag siden 2002:

»Forleden kom et barn, der fik linsesuppe, fordi han er allergiker, og han ville have noget tilbehør ovenpå. Vi tilbød ham græskarkerner, men det kunne han ikke lide. De andre børn ville gerne smage de kerner, og så kunne han pludselig godt spise dem alligevel. Det handler om at lære børnene noget om måltidskultur, som der ikke altid er tid til derhjemme«, siger Katia Dahl Bøgvad.

Børnehavens madmor er populær
Sammenhængen mellem egne erfaringer og lysten til fælles frokost er tydelig over hele landet: Institutioner med egne madmortraditioner er de mest positive. Omvendt siger otte ud af ti institutioner, som slet ikke har prøvet at have en madordning, nej. I børnehaven Blæksprutten i Løgstør skal forældrebestyrelsen for eksempel ikke nyde noget:

»Kommunen har tilbudt forældrene en madpakke lavet et centralt sted til 23 kroner per styk. Det synes forældrene er for dyrt, og så vil de hellere give børnene noget mad, de selv bestemmer over«, forklarer souschef på Blæksprutten Anne Marie Trærup. Hun vurderer, at næste alle forældre i Løgstør takker nej.

Madhusdirektør: Klart mange forældre siger nej
Direktør Anne-Birgitte Agger fra Københavns Madhus, der rådgiver de københavnske institutioner og kommunen, ærgrer sig over, at den politiske hensigt om at sikre alle danske børn et sundt fælles måltid ikke har vakt begejstring fra kyst til kyst.

»Men de steder, hvor der er satset på lokale køkkener, økologi og ordninger med madmødre, er de som regel glade for det«, siger hun.

Anne-Birgitte Agger mener, at flere kommuner har introduceret så dårlige ordninger, at »det ikke er spor mærkeligt, at forældrene siger nej«.

»Der er forskel på, om man laver en ordning, som koster mellem 27 og 32 kroner per barn per dag, som i København – eller 13-14 kroner, som det koster i andre byer«.