Annonce
Annonce
SektionerMedier |
Aktuelle temaerSatire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Annonce
H.C. Andersen
Andersens eventyr på en ny måde. Oplev et nyskabende show, der blander nationaldigterens værker med moderne effekter.
Pluspris 300 kr.
Alm. pris 495 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 350 kr.
Alm. pris 400 kr
|
|
Pluspris 95 kr.
Alm. pris 125 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 15 kr.
Alm. pris 19 kr
|





»Per, holder du øje med svanerne derude?«
Måger. Mågejæger Jan Carlsson demonstrerer skræmmepistolen. - Foto: JENS DRESLING
Det kan gå rigtigt galt, når fugle og fly mødes. Politiken.dk tog ud med Københavns Lufthavns mågetjeneste.
Seneste Nyt
Navne
Mest læste
I dag
I går
Seneste uge
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:I morges lidt over otte var den gal igen i Københavns Lufthavn.
Netop som Finnair AY661 fra Helsinki krydsede banetærsklen til bane 22R i 50 fod - 15 meter - og skulle til at sætte ned med over 150 kilometer i timen, gav det et smæld på cockpitruderne.
Synet af smattet blod og fjer på forruden gav ikke piloterne meget at være i tvivl om, mens de taxiede ind til terminalen med de intetanende passagerer.
»Tårn, I skal lige være opmærksomme på, at vi havde et birdstrike, netop som vi var ved at lande«, kan beskeden til kontroltårnet have lydt.
Det var den meddelelse som aktiverede mågejæger i Københavns Lufthavn Jan Carlsson, som politiken.dk er ude at køre med i dag.
På et af døgnets travleste tidspunkter i lufthavnen, hvor fly lander med to minutters mellemrum, var det nemlig hans opgave at køre ud til landingsbanen og finde det ulyksalige kræ, som havde været i nærkontakt med Finnair-maskinen.
Blodig måge
Birdstrike.
Sølvmågen overlevede ikke mødet med Finnairs morgenankomst.
Fuglen ligger nu i blodig plastikpose i spanden i baggagerummet på mågejægerens bil.
»Den lå ikke på banen, men ude ved kanten, lige ved tærsklen«, siger mågejægeren om sølvmågen, som han måtte hente, imens næste fly lagde an til landing, så den ikke risikerede at blive suget ind i motoren
»Sådan nogle landingslys når hurtigt at blive temmeligt store, når man står derude«, siger Jan Carlsson, der efterfølgende var oppe at interviewe piloten, så hændelsen kunne blive ordentligt registreret.
Cockpitruden var ikke splintret, og piloterne uberørte, men blod og fjer sad tilbage, hvor fuglen havde mødt sit pludselige endeligt.
Unge fugle ville ikke skræmmes
Der ligger også to andre døde sølvmåger i spanden. De ville ikke flytte sig, da Jan Carlsson forsøgte at skræmme dem væk tidligere, og så fik de med haglgeværet.
Hellere det end at risikere endnu flere birdstrikes i dag.
»Når vi først har en sølvmåge-birdstrike, og derefter de her to jeg ikke kunne skræmme, ligner det en tendens«, siger mågejægeren, og viser den mørke fjerpragt, som aldersbestemmer de døde fugle i poserne.
Birdstrike.
Mågejæger Jan Carlsson er en af 12 medarbejdere i Københavns Lufthavns mågetjeneste
»De er for unge til at være inden for pædagogisk rækkevidde. Så må vi bortskyde dem«, siger Carlsson, som selv er fritidsjæger.
Flere og flere store fugle
Fly, der rammer fugle eller omvendt, er en reel risiko og har altid været det. Men faren for at støde sammen med en fugl er stigende, fordi der er flere fly i luften, som er blevet mere og mere stille, så fuglene ikke hører dem komme.
Samtidig betyder global opvarmning at flere og flere store fuglearter - som er særligt farlige for flyene - overvintrer i eller tæt på Danmark.
Og birdstrikes kan være temmeligt alvorlige for flyene, som er blevet mere sårbare, fordi mange er udstyret med to motorer og ikke fire som i gamle dage.
Det var for eksempel ved at gå helt galt, da et US Airways sugede gæs ind i begge motorer lige efter starten fra New York i januar sidste år.
LÆS OGSÅHudson-helt: Fugle lød som haglstorm
Kun en næsten usandsynligt dygtigt gennemført nødlanding på Hudson Floden midt i millionbyen reddede passagerer, besætning og sandsynligvis mange mennesker på jorden fra døden.
Kollission med gæs dræbte motor
Men det er også gået galt herhjemme, selv om fuglekolissioner aldrig har ført til dødsfald.
For eksempel i august i år, hvor et Star Tour-fly måtte sikkerhedslande med 189 passagerer efter nærkontakt med en ringdue. Motoren blev så beskadiget, at der måtte skaffes et nyt fly.
LÆS OGSÅRingdue var skyld i sikkerhedslanding
Eller i oktober sidste år, da piloterne på et mindre SAS-jetfly af typen CRJ-900 med 55 passagerer fik sig nogle adrenalinfyldte øjeblikke over Øresund, efter at flyet i mørket var ramt ind i en flok bramgæs kort efter start.
Birdstrike.
Havarikommissionen tog dette billede af skaderne på et SAS-fly sidste år.
Mindst en af de op til to kilo tunge fugle blev suget ind i motoren. Og der stod en stikflamme ud, som kunne ses fra lufthavnen.
Samtidig begyndte motoren at vibrere voldsomt, og piloterne måtte slukke den trods det følsomme tidspunkt på flyvningen, og straks vende om for at nødlande.
LÆS OGSÅGåseflok smadrede SAS-fly i luften (eksternt link, Ekstra Bladet)
Efterfølgende viste det sig, at flykroppen, vejrradaren, cockpittets vinduer og vingekanter også var beskadiget.
Advarselsskrig og skarpe skud
Især om natten er det næsten umuligt at undgå den slags hændelser en sjælden gang imellem, men mågetjenesten gør hvad den kan, mens det er dagslys.
I alt 12 mågejægere arbejder på skift i lufthavnen, to på hver vagt. Den ene kører hele tiden langs den aktive start- og landingsbane, og den anden - Jan Carlsson lige nu - har ansvaret for resten af lufthavnsterrænet.
Jægernes biler råder over en forstærker, som kan udsende forskellige fuglearters advarselsskrig, når de er i fare. Det skræmmer artsfæller væk.
De har også pistoler med til affyring af kanonslag.
Og så har de haglgeværet til de særligt genstridige fugle. Hvis der er tid, står jægeren ud og dræber fuglene. Men når det skal gå hurtigt, har de også tilladelse til at skyde fuglene fra bilerne.
Måger over banen
Vi kører lang den aktive landingsbane, da Jan Carlsson bliver opmærksom på endnu et par måger, som har forvildet sig ind over banen.
Fuglene står lige over midten af banen, cirka hvor de fleste fly 'roterer' - altså letter.
Det betyder, at fuglene teoretisk set kan være lige i motorhøjde, når flyet begynder at få luft under vingerne. Og i så lav højde kan krafttab være katastrofalt.
Fuglene flytter sig heldigvis og flyver over mod terminalbygningen, netop som vi kører forbi. Kort efter letter endnu en mellemdistancejet på vej ud mod Europa.
»Per, holder du øje med svanerne derude?«
For enden af banen står endnu flere måger. Men hernede er de mindre farlige, for flyene flyver allerede alt for højt, når de når hertil til at ramme fuglene.
Så stivner Jan Carlsson, griber kikkerten, og spejder ned langs banen og til venstre, imens han griber mikrofonen, og kalder sin kollega, som har ansvaret lige nu.
»Per, holder du øje med svanerne derude?«, spørger mågejægeren, med blikket stift rettet mod de fem store dyr, som flyver over terrænet.
»Nej, jeg er i den anden ende«, lyder svaret.
Svaner regnes for den farligste fugl at suge ind i en flymotor på grund af størrelsen. Begynder de at flyve ind over landingsbanen, skal mågejægerne lukke banen med sekunders varsel.
Svaner kommer efter regn
Heldigvis flyver disse i stedet væk fra lufthavnen, imens Jan Carlsson erkender, at der lige var adrenalin på et øjeblik.
Han skæver stadig til flokken, som bliver mindre og mindre, som den fjerner sig. Endnu et fly letter ved siden af os
»De kan godt finde på lige at tage en runde og vende tilbage. De er der, fordi det har regnet. Så er der snegle, de kan spise«, siger mågejægeren, som har arbejdet i mågetjenesten i fire år, og efterhånden kender fuglenes vaner og lufthavnens rutiner og døgnrytmer ud og ind.
Tænker på birdstrikes når han rejser
Selv skal han en tur til Hong Kong i morgen, og erkender åbent, at fuglekollissioner er noget, han tænker på, når han flyver.
»Så ringer jeg lige til kollegerne fra terminalen lige før afgang, og siger, at nu skal de passe ekstra godt på«, griner mågejægeren, før vi siger farvel.
FOTO OG LYDHør og se billeder af mågejægeren Jan Carlsson
Klokken er kun lidt over elleve, og der skal skræmmes mange fugle væk, før solnedgangen dikterer fyraften for Københavns Lufthavns mågetjeneste.
Se også
Bøvl med rejsekortet forlænger klippekortets levetid
Salget af klippekortet forlænges 11 måneder.
NSA-chef: Læk kan skade muligheder for at afsløre terror
Feltet snævrer ind: Fire byer bejler nu til Melodi Grand Prixet
EU-kommission undersøger statsstøtte til SAS
Dansk statsstøtte i forbindelse med en omfattende spareplan skal undersøges.
Københavns første dessert- og cocktailbar åbner i dag
Aldersgrænsen for fri abort bør sættes ned til 15 år
Kom på eksklusivt besøg i de kongelige jagtgemakker
Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen har indviet det nyrestaurerede Eremitageslot. Siden 2010 har Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme arbejdet på en omfattende restaurering af jagtslottet i Dyrehaven, så det nu fremstår, som da slottet stod færdigt i 1736, med sine »enestående velbevarede pragtinteriører«, som det lyder i en pressemeddelelse fra styrelsen. Vil man se, hvordan det ser ud, åbner Eremitageslottet fra 1. juli igen for omvisninger for offentligheden.
Lundbeck får EU-bøde på 700 millioner kroner
Den danske medicinalvirksomhed Lundbeck har brudt EU's konkurrenceregler.
Borgerlige om børnepengesag: Regeringen må lave ny værnsregel
Seneste nyt
Mest læste i dag
Kultur Seneste nyt
Sport Seneste nyt
IBYEN Seneste nyt
Tjek Seneste nyt
Tophistorier Danmark
Seneste Danmark
Kend din kommune
Seneste TV Danmark
15. jun. KL. 08.06 TV Udkantsbornholm: Vores hotelgæster er forsvundet
13. jun. KL. 20.15 TV Hvorfor sender Politiken 40 mand til Folkemøde på Bornholm?
12. jun. KL. 12.20 TV Se den nedbrændte Bandidos-bygning efter attentat
11. jun. KL. 11.07 TV Nu kommer kæmpebillerne: »De bider ikke«
10. jun. KL. 08.31 TV Busulykke i Tyskland: Her er den havarerede dobbeltdækker
Rejsekortet afløser Dankortet
Hvad der skal til for at udløse en demonstration