Københavns Lufthavn vil over de næste år erstatte bevoksningen på hele lufthavnsarealet med giftigt græs.

Antallet af blandt andet gæs i og ved Kastrup er nemlig stigende, og lufthavnen frygter at de mange store fugle kan støde sammen med flyene og forårsage ulykker. Fugle.  Biolog i Københavns Lufthavn Mogens Hansen har blandt andet et ansvar for at overvåge udviklingen i lufthavnens fuglebestand.

»Ind imellem har lufthavnen været magnet for fugle, fordi vi har utroligt mange mus. Nu går vi ind og angriber fødekilden«, siger lufthavnens biolog Mogens Hansen.

Stigning og streng vinter
I 2008 var der 79 sammenstød mellem fly og fugle i luftrummet over Kastrup, hvor af de 43 var med mellemstore og store fugle.

Men sidste år var antallet af 'birdstrikes' steget til hele 137 - 87 af dem med mellemstore og store fugle.

LÆS OGSÅ»Per, holder du øje med svanerne derude?«

Og selv om antallet af sammenstød indtil oktober i år kun har været 66, vurderer biologen, at det primært skyldes sidste års meget strenge vinter, som dræbte stort set hele musebestanden.

»Men det er sådan nogle tal, vi gerne vil se fremover, når vi har ombeplantet lufthavnsarealerne«, siger Mogens Hansen.

Græs inficeret med svamp
Københavns Lufthavns plan er at så græsarterne stransvingel og rajgræs over hele lufthavnsarealet over de næste otte år, men kun med frø som er inficeret med en særlig svampeart.

Når græsset vokser op, bliver det giftigt og uspiseligt for dyr. Dermed vil insekter, mus og fugle ikke have noget at leve af.

Det er naturen selv der har fundet på svampen - den bruger den som forsvar mod overgræsning.

Fugle.  Biolog Mogens Hansen inspicerer en forsøgshektar med det giftige græs, som lufthavnen vil have over hele arealet fremover. På præcis samme måde, som tobaksplanten har opfundet giftig nikotin, og kartofler bliver grønne og giftige, så de kan få lov at spire i stedet for at blive ædt.

Metoden til at udnytte svampen i flysikkerheden er udviklet i New Zealand og helt ny - Københavns Lufthavn er blandt de allerførste som afprøver metoden i praksis, og den er i virkeligheden først i produktion om to år.

»Vi sår både stransvingel og rajgræs, fordi de vokser med forskellig hastighed og får forskellige sygdomme. Vi regner med at kunne se effekten af ombeplantningen hurtigt«, siger biologen.

Birdstrikes i fokus
Det er blandt andet kaptajn Sullenbergers berømte nødlanding på Hudson floden efter at hans passagerfly sugede gæs ind i begge motorer, som har sat millionprojektet i gang i Kastrup

»Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er blevet nemmere at overbevise ledelsen om sådan en investering efter nødlandingen på Hudson-floden. Vi var mange i min funktion verden over, som fik travlt dengang«, siger Mogens Hansen.

Det er først og fremmest rovfugle, ugler, ænder, gæs, krager, måger og duer, som lever af planterne eller insekter og mus på lufthavnsområdet, og dermed også dem som ombeplantningen kan anspore til at søge 'nye græsgange'.

LÆS OGSÅKøbenhavns Lufthavn går til angreb på duer

Det er dog også dem, som er farligst for flytrafikken.

Trækfugle, som lægger kursen ind over lufthavnens område, samt de relativt ufarlige mursejlere og svaler som lever af insekter i luften, kan de nye græsarter til gengæld ikke skræmme væk.