Kampen mod kriminalitet på Nørrebro skal styrkes.

Derfor vil Københavns Kommune nu oprette to såkaldte hot spots i området omkring Blågårds Plads og på Ydre Nørrebro, der blandt andet tæller Mjølnerparken-bebyggelsen.

Det betyder, at to særlige hot spot-chefer får ansvar for at få de sociale myndigheder, politi, skoler og de mange projekter i områderne til at spille bedre sammen i forsøgene på at undgå kriminalitet i kvartererne.

Og der er god grund til at gøre mere for at få beboerne til føle sig trygge i de to områder.

De ligger nemlig begge meget højt på Københavns Tryghedsindeks, der viser, hvor udsatte borgerne i hovedstaden er for kriminalitet.

LÆS OGSÅHer er Københavns mest utrygge områder

De to bydele har begge brug for en markant eller intensiveret indsats for at skabe mere tryghed, fremgår det af Tryghedsindekset.

Samtidig kan der være behov for at få mere samling på den indsats, der gøres for at holde unge fra de to områder væk fra kriminalitet.

Problemfyldt konkurrence mellem projekter
I en rapport om det kriminalpræventive arbejde på Nørrebro skriver analysefirmaet LG Insight, at der blandt nogle af de mennesker, der har med indsatsen at gøre, er en udbredt antagelse af, at der er for meget overlap og konkurrence mellem de forskellige sociale tilbud til belastede unge i bydelen.

DOKUMENTATION Læs rapporten om den kriminalpræventive indsats her (eksternt link)

Socialarbejderne oplever ifølge rapporten, at der oprettes projekter, finansieret af andre end kommunen, som er midlertidige, men meget attraktive for de unge, fordi de har penge nok til for eksempel at give ture til Lalandia eller udlandet.

Det lokker de unge væk fra de kommunale projekter og over til projekter, der ofte er kortvarige. Når de så lukkes ned, skal der så bruges ressourcer på atter at få de unge til at komme tilbage til de eksisterende tilbud om klubber eller andet i kvartererne.

LÆSKlubber skal holde unge væk fra bander

»De kommunale aktører frustreres meget over projekternes midlertidighed, vilkårlighed, deres attraktive vilkår og manglende faglighed«, hedder det i rapporten.

Projektmageriet får ifølge socialarbejderne også nogle til at dramatisere problemerne og tegne et generelt negativt billede af kriminaliteten på Nørrebro for at tiltrække midler, fremgår det.

Særlig indsats i kriminalitetsplagede bydele
Det er et af de problemer, de særlige hot spot-chefer skal være med til at løse. De to hot spot-områder får bevilget 28 millioner kroner fra kommunen og indenrigsministeriet frem til 2014, så de gennem de kommende år kan styre og samle indsatsen for bydelenes belastede børn.

Dem er der for mange af, viser oplysningerne fra skoler, socialforvaltning og politi. De vurderer, at 60 børn og unge på Ydre Nørrebro er involveret i alvorligere kriminalitet, mens cirka 200 børn og unge er kendt i forbindelse med lettere kriminalitet.

LÆS OGSÅBorgerne fortier grov kriminalitet

UROLIGHEDER.  Betjente ved Blågårds Plads efter uroligheder. Arkivfoto. Socialarbejderne i området vurderer, at mellem hvert 5. og hvert 10. barn udviser bekymrende adfærd i kvarteret, hvor 20 procent af indberetningerne vedrørende kriminalitet på Ydre Nørrebro kan tilskrives unge i Mjølnerparken.

På Indre Nørrebro anslås det, at knap 130 unge har begået lettere eller alvorlig kriminalitet. En snes af dem knyttes ifølge rapporten om den kriminalpræventive indsats til den gruppe, der betegnes som 'Blågårdsbanden' og som sættes i forbindelse med meget alvorlige forbrydelser.

For få klubpladser
Målet med hot spot-projektet er at få andelen af unge, der sigtes for vold og anden personfarlig kriminalitet til at falde, at mindske mængden af anmeldelser af overtrædelse af våbenloven og at øge andelen af børn, der bruger fritiden i områdernes klubber.

Samtidig er Nørrebro den bydel, hvor færrest børn går i klub eller deltager i andre organiserede fritidsaktiviteter. Ifølge LG Insights rapport er der også mangel på ungdomsklubtilbud for unge over 14 på Indre Nørrebro - især når det gælder pladser til kriminalitetstruede eller kriminelle unge.

LÆSKøbenhavn kan tvinge 12-årige klubbørn på gaden

Et andet problem er ifølge rapporten, at omkring 4 ud af 10 Nørrebrobørn går på privatskoler. De indgår ikke de det særlige SSP-samarbejde mellem skoler, socialforvaltning og politi, som skal sikre, at børnene ikke ender i kriminalitet.

»SSP-aktørerne giver udtryk for stor frustration over det manglende samarbejde og koordinering med friskolerne«, fremgår det.