Stadig flere løslades fra lukkede fængsler direkte til gaden i stedet for at blive udsluset gennem åbne fængsler eller særlige pensioner.

Alene i perioden 2004 til 2009 er der sket en stigning svarende til 27 procent.

Det viser et svar fra justitsminister Lars Barfoed (K) til Folketingets Retsudvalg.

»Sandsynligheden for at havne i kriminalitet igen, når indsatte løslades direkte fra lukkede fængsler, er overhængende stor«, siger John Hatting, formand for Kriminalforsorgsforeningen, der er fagforeningen for pædagoger, lærere og andre civilansatte i fængselsvæsenet.

En opgørelse fra Kriminalforsorgen, der driver landets fængsler og arrester, bekræfter den teori.

Tal fra i fjor viser, at knap 28 procent af alle, der bliver løsladt fra åbne fængsler, begår ny kriminalitet. Når det gælder indsatte fra de lukkede fængsler, begår hver anden eller 50 procent ny kriminalitet.

Retsordfører: Ikke så godt
Det har ikke været muligt at få en kommentar eller forklaring på det stigende antal direkte løsladelser fra lukkede fængsler fra Kriminalforsorgen eller justitsminister Lars Barfoed (K).

Men ministerens konservative kollega retsordfører Tom Behnke siger, at udviklingen »ikke er så god«.

Han foretrækker så vidt muligt en langsom udslusning gennem åbne fængsler eller Kriminalforsorgens pensioner. Her er der bedre muligheder for uddannelse og kontakt til familien uden for fængslet.

»Og det giver en større chance for at leve en kriminalitetsfri tilværelse«, siger Tom Behnke.

Konservativ vil gå til ministeren
Samme holdning finder man hos SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, og hos den private organisation Exit, der hjælper løsladte med blandt andet juridisk rådgivning.

»Muligheden for kontakt til familie, venner og myndigheder i form af besøg, breve eller telefonsamtaler er vigtig, når man vil have styr på sin tilværelse«, siger Ann Skov Sørensen, leder af Exit.

Tom Behnke fra De Konservative fortæller, at han nu vil gå til justitsministeren for at få en forklaring på udviklingen.

Boliggaranti efterlyses
Men det handler ikke kun om at blive sluset ud gennem åbne fængsler eller pensioner, når tidligere indsatte skal undgå ny kriminalitet.

Tag over hovedet spiller også en rolle, påpeger Kriminalforsorgsforeningen, SF og Exit. De har alle tidligere efterlyst en boliggaranti til løsladte. Det er især vigtigt for løsladte, der kommer fra lukkede fængsler, der typisk har lange domme bag sig.

»Det er meget svært at komme ud i en bolig igen, når man har siddet i fængsel i mange år«, siger Ann Skov Sørensen fra Exit.

»De har pludselig ikke den samme struktur på tilværelsen eller et netværk, som man trods alt har i fængslet«.

Mange kommer ud til dårligt kammeratskab
I mange tilfælde ender løsladte hos familie eller på en sofa hos »det dårlige kammeratskab«, hvor der kan være risiko for, at de løsladte igen begår forbrydelser. Det mener SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt:

»Det sker også, at man løslader narkomaner, der er blevet afvænnet, til herberger, hvor det flyder med stoffer. Og et herberg er jo heller ikke en reel bolig«, siger hun.

Men boliggarantien findes allerede i lovgivningen, mener de konservatives Tom Behnke. Alligevel er der problemer, siger han.

Boligen skal stå klar inden løsladelse
»Kommunerne har pligt til at anvise bolig til folk, der ikke har et sted at bo. Men nogle kommuner har forvaltet det sådan, at de venter med at tage hånd om borgeren, til han står på gaden«.

»Og så skal man først igennem en sagsbehandling, og ugerne går. Det duer ikke, og derfor skal vi sørge for, at der findes en bolig inden løsladelsen«.

Tom Behnke peger samtidig på et nyt lovforslag fra regeringen, der er på vej gennem Folketinget.

Ifølge forslaget skal der skabes et bedre samarbejde mellem Kriminalforsorgen, sociale myndigheder og politi om udslusning fra fængsel – det såkaldte KSP–samarbejde.