Amerikansk overvågning og registrering af danske borgere rækker længere tilbage, end det hidtil har været kendt.

En dansker, der arbejdede som sikkerhedsvagt på USA’s ambassade i København fra 1995 til 1997, fortæller, at han sammen med sine kolleger i firmaet Dansikring skyggede medlemmer af det autonome miljø til det daværende Ungdomshuset på Nørrebro for at kortlægge deres færden og se, hvem de mødtes med.

I forbindelse med demonstrationer optrådte vagterne som tilfældigt forbipasserende og fulgte med optoget, hvor de faldt i snak med deltagerne og prøvede at pumpe dem for informationer om, hvem der stod bag.

»Vi og dansk politi blev brugt som håndlangere for rene amerikanske interesser«, siger den tidligere vagt, der ønsker at være anonym.

Politiken er bekendt med dokumentation for kildens tidligere beskæftigelse som vagt på USA-ambassaden.

Professor: Det er strafbart
»Sådan noget er hamrende ulovlig efterretningsvirksomhed i forhold til straffelovens paragraf 108. Og dem, der udøver den slags virksomhed, vil kunne straffes med op til seks års fængsel for i strid med loven at have hjulpet et fremmed land med at indsamle oplysninger om borgere i Danmark«, siger Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet.

Oplysningerne er opsigtsvækkende af flere grunde:

De viser, at den amerikanske ambassades overvågning og registrering af borgere uden for ambassadens eget område ikke – som det tidligere har været fremme – først blev indledt efter terrorbombningerne mod USA’s ambassader i Kenya og Tanzania i 1998.

Politiet kunne lytte med
Den tidligere vagt ved den amerikanske ambassade fortæller også, at dansk politi må have kendt til overvågningen af de autonome langt fra ambassadeområdet.

Når vagterne fulgte efter personer, som var under observation, stod de nemlig i løbende radiokontakt med ambassaden.

LÆS OGSÅ USA-vagter overvågede tog og busser på Østerbro

Og der var tre parter med på radioen:

De danske sikkerhedsvagter, de amerikanske marineinfanterister, som også bevogtede ambassaden, og så Københavns politi, som sørgede for livvagter til ambassadøren.

Ingen kommentarer fra PET
Politiets Efterretningstjeneste PET vil ikke kommentere de nye oplysninger.

I en mail henviser de til en redegørelse om sagen, de leverede midt i november, efter at den tidligere politibetjent Frank Rosendahl trådte frem i Politiken.

Han fortalte, at han fra 1998 var direktør i et amerikansk ejet vagtfirma, der arbejdede for USA-ambassaden på Østerbro, og havde været med til at registrere deltagere i lovlige demonstrationer.

LÆS MERE PET: Amerikansk overvågningsteam gik for langt

Desuden fulgte hans medarbejdere efter udvalgte demonstranter til busser og S-togs-stationer, og i et enkelt tilfælde skyggede de en person helt til Lyngby.

PET skrev i redegørelsen, som var bestilt af justitsminister Lars Barfoed (K), at PET »i hvert fald siden 2004« havde kendt til en særlig overvågningsenhed på den amerikanske ambassade.

LÆS ARTIKEL Eksperter dumper PET-redegørelse om ambassade

Men PET havde aldrig konstateret noget ulovligt i forbindelse med overvågningen.

PET-chef Jakob Scharf sagde samtidig, at den amerikanske ambassade lovligt kan fotografere og registrere forbipasserende, når det sker af sikkerhedshensyn og foregår nær ambassaden på Østerbro.

»Vi forudsætter, at det er i umiddelbar nærhed af ambassaden. Man kan altså ikke begynde at følge efter folk ind til Christiansborg eller Rådhuspladsen eller Nørreport«, sagde Jakob Scharf ved den lejlighed til Politiken.

Dansk selskab vil ikke sige noget
De nye oplysninger om vagter, der skyggede autonome til Kgs. Nytorv og Ungdomshuset, vil PET imidlertid heller ikke kommentere.

Vagterne, som dengang udførte det tilsyneladende ulovlige efterretningsarbejde for USA, var tilknyttet ambassaden via det danske selskab Dansikring.

LÆS MERE Private vagter skal bevogte kunstskatte

Selskabets administrerende direktør Brian Riis Nielsen ønsker ikke at sige ret meget om sagen:

»Hvis tidligere ansatte vælger at bryde deres tavshedspligt og fortælle om det arbejde, de udførte, må det stå for deres egen regning. Jeg vil ikke udtale mig, og jeg må af kontraktlige grunde heller ikke gøre det«, siger han.

SF: Politiet må se på sagen
Karina Lorentzen, retspolitisk ordfører, SF, mener, at de nye oplysninger om ambassadens overvågning af danskerne rejser en stribe nye spørgsmål.

»Dem må vi nu stille regeringen. Enten har PET ikke fortalt hele sandheden, når de siger, at de først fra 2004 har kendt til overvågningen. Ellers er der foregået ulovlig overvågning i Danmark. Og jeg har stadig et naivt håb om, at justitsministeren vil forholde sig til denne her sag«, siger Karina Lorentzen.

LÆS OGSÅ Tidligere betjent: Vi skulle notere hår- og øjenfarver og nummerplader

Hun mener, at ambassadesagen bør efterforskes af politiet, som det sker i Norge og Sverige.

»Vi bliver da nødt til at få afdækket, hvad der er sket,« siger hun.

Minister: Intet grundlag for undersøgelse
Det er justitsminister Lars Barfoed (K) ikke indstillet på:

»En beretning i Politiken fra en anonym kilde om noget, der angiveligt skulle have fundet sted tilbage i midten af 90’erne, mener jeg ikke udgør noget grundlag for en undersøgelse«, siger han i en skriftlig udtalelse til Politiken.

Ministeren ville ikke svare på uddybende spørgsmål.