Har 28 danskere retlig interesse i at sagsøge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for grundlovsbrud, fordi Folketinget godkendte Lissabontraktaten uden at spørge danskerne ved en folkeafstemning?

Det afgøres den 13. og 14. december i Højesteret, som senere afsiger dom. Højesteret har sat syv dommere på sagen, da den er principiel.

Samtidig har Højesteret tilladt professor og dr.jur. Ole Krarup at procedere for sagsøgerne sammen med deres advokat, Karen Dyekjær.

Afslag på fri proces
Procesbevillingsnævnet afslog for nylig at give sagsøgerne fri proces ligesom i Østre Landsret. Derfor har sagsøgerne i "Folkeafstemningskomité 2010" igangsat en indsamling for at skaffe en halv million kroner.

Beløbet skal blandt andet betale advokatsalæret til Karen Dyekjær, som har afvist at arbejde gratis.

Sagsøgerne tabte i oktober 2009 sagen ved Østre Landsret. Her afgjorde retten, at de 28 danskere savnede retlig interesse i at sagsøge statsministeren.

I sin dom henviste landsretten til, at Højesteret i august 1996 gav en gruppe danskere ret til at sagsøge daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) for grundlovsbrud om Maastricht-traktaten.

Gengangere i retten
Sagsøgerne havde dengang ifølge højesteretsdommen en væsentlig interesse i at få deres påstande prøvet ved domstolene på grund af traktatens 'generelle og indgribende betydning'.

I oktober 2009 fandt Østre Landsret, at Lissabontraktaten ikke overfører dansk suverænitet på almene og væsentlige livsområder, så det er af indgribende betydning for den danske befolkning.

Den er anden gang, Ole Krarup og Karen Dyekjær optræder sammen i Højesteret i en grundlovssag. I 1998 førte de retssagen om Maastricht-traktaten. Dengang frifandt 11 højesteretsdommere enstemmigt Nyrup for grundlovsbrud.