Det sendte chokbølger gennem Danmark, da Politiets Efterretningstjeneste i 2008 anholdt tre personer, som angiveligt var i gang med at planlægge et attentat mod tegneren Kurt Westergaard.

PET mener, at tuneseren Slim Chafra, der boede i Århus og havde opholdstilladelse indtil udvisningen, var den ledende person i planlægningen af et attentat, hvorfor han i første omgang blev administrativt udvist.

Men Slim Chafra siger, han er uskyldig og vil have sin opholdstilladelse tilbage.

LÆS ARTIKELPET inddrager ny tuneser i tegner-sag

Derfor har han anlagt sag mod integrationsministeriet, og i dag falder så Østre Landsrets afgørelse: Har PET ført tilstrækkeligt bevis for, at Chafra var til fare for statens sikkerhed, og at han skulle udvises? Eller får han igen lov til at opholde sig i Danmark?

Uanset udfaldet af den dom, som retsformand Karsten Bo Knudsen læser op kl. 12.30 i Østre Landsrets 11. afdeling, er sagen næppe slut.

Chafra blev i Danmark
Både kammeradvokaten, der har sagen for ministeriet, og Slim Chafra, der har Tyge Trier som beskikket advokat, vil være interesseret i at anke til Højesteret, hvis de taber. Og menneskerettighedsdomstolen kan blive næste skridt derefter, ikke mindst fordi en tidligere afgørelse ved domstolen i en sag fra Storbritanien har spillet en rolle i sagen for landsretten.

Slim Chafra blev anholdt i Århus 12. februar 2008 sammen med en anden tuneser og en dansk-marokkaner, mistænkt for at planlægge et anslag mod Kurt Westergaard. De to tunesere blev administrativt udvist og frataget deres opholdstilladelse, mens dansk-marokkaneren blev løsladt, fordi en dansk statsborger ikke kan udvises.

Den ene tuneser forlod Danmark frivilligt i sommeren 2008, mens Chafra blev. Han blev siden løsladt og fik tålt ophold, fordi Flygtningenævnet mente, at han ville være til fare i sit hjemland Tunesien. Han fik kort efter Højesterets ord for, at han havde været ulovligt fængslet, fordi PET ikke havde fremlagt nok beviser mod ham i retten til at han kunne holdes fængslet.

PORTRÆTMuhammedtegneren der rystede verden

Det gjorde PET ikke, sagde PET, fordi tjenesten ikke ville afsløre sin kilder og arbejdsmetoder.

Og det er den samme usikkerhed, der knytter sig til den sag, som landsretten afgør i dag.

Den er kørt efter et nyt særligt sæt regler i udlændingeloven for udvisning af udlændinge, der er til fare for statens sikkerhed.

Todelt retsag
Retsagerne har både en åben del og en lukket del, og i den lukkede del må offentligheden samt den udviste og hans advokat ikke være til stede. Den udviste er repræsenteret af en anden, særligt udpeget advokat, som den udviste ikke må tale med, når sagen er begyndt.

Og så er vi tilbage ved den britiske sag ved menneskerettighedsdomstolen. bHer sagde domstolen nemlig, at myndighederne godt må skjule en del af beviserne i den lukkede del. Men de påstande, der er lagt frem i den åbne del skal være så omfattende, at den udviste har mulighed for at forsvare sig mod dem, bl.a. ved at instruere den særlige advokat i, hvordan han kan argumentere mod beskyldningerne.

LÆS OGSÅTuneser: Min nabos økseven hjalp PET

For et par uger siden blev den første sag herhjemme efter dette nye retssystem afgjort. En iraker er blevet udvist for at medvirke til terrorrekruttering, og her fandt Østre Landsret, at udvisningen var berettiget. Landsretten havde som grundlag for dommen brugt oplysninger fra både den åbne del og den lukkede del af retssagen, men konstaterede, at PET i den åbne del af retsmødet havde fremlagt tilstrækkeligt med oplysninger til, at irakeren kunne forsvare sig.

I tuneser-sagen har PET været langt mere tilbageholdende med at fremlægge oplysninger i den åbne del, og det øger spændingen om landsrettens dom i dag.