Annonce
Danmark 24. feb. 2011 KL. 15.03

Rumæner får 14 års fængsel for drab på stewardesse

Københavns Byret har idømt Marian Clita 14 år for at slå kvinde ihjel på hotel.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

HOTELDRABET


Marian Clita. Foto: Politiet.

MANDAG:

  • Vera Vildmyren, stewardesse fra SAS, checkede ind på hotel Radisson Blu mandag ved 16.00-tiden sammen med flere kolleger.
  • Ved 20-tiden hørte vidner tumult og skrig fra værelse 2025 på 20. sal, hvor hun var indlogeret.
  • Der er ikke tegn på, at hendes værelsesdør var blevet brudt op. Vidner har hørt, at der blev banket på hendes dør kort forinden.

TIRSDAG:

  • Tirsdag formiddag blev hun fundet dræbt af flere slag i hovedet på værelset.
  • Gerningsmanden stjal hendes pung, ur og Samsung-mobiltelefon.

ONSDAG:

  • Onsdag klokken 16.30 melder manden sig selv til politiet i Malmø med besked om, at han er indblandet i et drab i Danmark.

Vera Vildmyren blev 42 år. Hun var gift og mor til to.

Drabet på den norske stewardesse Vera VIldmyren har udløst en dom på 14 års fængsel til rumænske Marian Clita.

Dommen er faldet ved Københavns Byret, der samtidig har afgjort, at han skal udvises efter afsoningen.

Den betyder i princippet, at den dømte ifølge Ritzau kan prøveløslades allerede om cirka seks et halvt år, da han har siddet et år i varetægtsarresten. Det er normal praksis for udviste udlændinge at blive prøveløsladt, efter godt halvdelen af straffen er afsonet.

Clita vil ikke anke dommen, meddelte han i retten.

Drabet skete i marts sidste år, hvor det 42-årige offer blev angrebet på sit hotelværelse af den rumænske mand.

Ville på tyvetogt
Den 59-årige mand har forklaret, at han var taget til København for at finde nogle lejligheder at bryde ind i. Manden havde lejligheder på Islands Brygge i kikkerten, men da han ankom om aftenen, så han, at der var lys i mange af hjemmene.

Derfor satte han sig i casinobaren på Radisson Blu-hotellet - det tidligere SAS-hotel, inden han gav sig til at luske rundt på gangene. Da han gik forbi værelse 2025, var døren åben. Der havde den norske stewardesse netop indlogeret sig, da rumæneren trængte ind.

Det tog ham lang tid at dræbe kvinden. Vidner hørte hende skrige for sit liv i mindst ti minutter.

LÆS ARTIKELKollega hørte stewardesses dødsskrig på københavnerhotel

Det skete, mens Marian Clita slog hende mindst 20 gange i ansigtet med et brækjern og en jernstang, inden han gik i gang med en hobbykniv: Stewardessen blev snittet næsten 40 gange i hovedet under blodbadet.

Selv om hotelpersonalet forsøgte at finde ud af, hvor skrigene stammede fra, fandt de ikke ud af, hvad der var foregået.

Efter drabet spadserede han roligt ud fra hotellet.

LÆS OGSÅFængslet for drab: Sådan foregik overfald på stewardesse

Imidlertid var han blevet filmet af hotellets sikkerhedskameraer, så de københavnske drabsefterforskere kunne hurtigt sætte navn på gerningsmanden. Han blev eftersøgt og meldte sig få timer senere hos politiet i Malmø.

Myrdede medindsat
Det viste sig, at den rumænske mand tidligere er dømt for drab i sit hjemland. Han slog en cellekamerat - en kritiker af Ceausescu-diktaturet - ihjel i 1985 og fik 20 års fængsel for forbrydelsen. Drabet menes at være bestilt af den rumænske sikkerhedstjeneste Securitate.

Han afsonede otte år, inden rumænerne satte ham på fri fod. Clita er også dømt for en stribe andre forbrydelser, herunder tyverier, våbensmugling og bedrageri.

LÆSRadisson-mord: Rumæner er multikriminel

Overvågningsbilleder  førte til pågribelsen af gerningsmanden til drabet på stewardesse. Foto: Politiet. Anklageren under retssagen i København, Birgitte Stürup, har karakteriseret den rumænske mand som en, der »har psykopatiske træk«.

»Han er fuldstændig ligeglad med andre end sig selv«, lød vurderingen under anklagerens gennemgang af sagen i Københavns Byret.

Forsvarer: Han ville ikke dræbe
Forsvareren, advokat Michael Steffensen, argumenterede forgæves for, at der alene skulle dømmes for dødsvold, ikke drab.

»Der er ingen dybe stik på offeret. Det har ikke været meningen at slå hende ihjel. Det er et slagsmål, der desværre udvikler sig fatalt«, sagde han under den afsluttende procedure.

Retten valgte at følge anklageren og afgjorde, at Marian Clita var skyldig i drab.

LÆS ARTIKELFængslet for drab: Jeg ville bare stjæle

Sagen fik en frustreret leder af den københavnske drabsafdeling, Ove Dahl, til at advare mod rumænske kriminelle.

»Rumænerne er skrupelløse. De slår ihjel for et par hundrede kroner. Det er en helt anden kultur«, sagde han.

Drabschef racismeanmeldt
Det fik de radikales næstformand, Zenia Stampe, til at anmelde ham for racisme.

»Ove Dahl er med til at legitimere racistisk motiverede overfald, såkaldte hatecrimes«, fandt hun og betegnede hans udtalelser som »uanstændige«.

Det fik drabsefterforskeren til at beklage udtalelserne. Meningen var ifølge Ove Dahl blot at sætte fokus på det stigende problem med kriminelle, der kommer fra blandt andet Østeuropa.

Beklagelsen fik den radikale politiker til at trække sin racismeanmeldelse tilbage.

LÆS MERER-næstformand trækker politianmeldelse tilbage

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
25. maj. KL. 23.00

Skattelettelse på 4.100 kroner til folk i arbejde

Krumtappen i regeringens skattereform bliver en klækkelig bonus for at være i arbejde. Samlet pris: godt 9 mia. kr.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Bagsiden
25. maj. KL. 22.00
Lånt. 141 genstande tilhørende staten blev afleveret retur. - Foto: HOLM MAGNUS

De gode historier gjorde frit lejde aktion værdifuld

Gasmasker, hospitalstøj og sølvtøj. Danskerne afleverede offentlig ejendom retur.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Intergalaktisk. Med 'Men in Black 3' har Rick Baker fået mulighed for at udleve endnu en af sine drengedrømme - at lave retrorumvæsener. - Foto: Wilson Webb
24. maj. KL. 19.59

Abemand har lavet 105 rumvæsener til 'Men in Black 3'

ibyen anbefaler

restaurant & cafe