Mange barnløse par har ikke plads i husholdningsbudgettet til at betale 15.000 kroner for et forsøg med kunstig befrugtning.

En opgørelse over antallet af fertilitetsbehandlinger i årets første kvartal tyder på, at den nye brugerbetaling får mange til at opgive eller udskyde drømmen om at blive forældre. De ni offentlige hospitaler, der tilbyder hjælp til barnløse danskere, har samlet oplevet en nedgang på en femtedel i forhold til samme periode sidste år.

LÆS ARTIKELBarnløse demonstrerede mod nedskæringer

Tallene giver det første fingerpeg om, hvilke konsekvenser det vil få, at regeringen og Dansk Folkeparti indførte delvis brugerbetaling på fertilitetsbehandling fra og med 1. januar i år, mener chefbiolog ved Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet Søren Ziebe.

»Det er en katastrofe, hvad man har valgt at gøre. Vi ser jo her hos os patienter, som er syge og behøver behandling for at kunne få børn, men som må gå igen, fordi de ikke har pengene. Folk sidder og græder«. Han frygter, at faldet på 20 procent holder på længere sigt. Det betyder 400-500 færre fødte børn om året, og det er et højt tal i et land, der får for få børn i forvejen, mener Søren Ziebe.

Lavindkomstgrupper er hårdt ramt
Mere end 8 procent af de cirka 60.000 børn, der årlig fødes i Danmark, kommer til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling.

Lavindkomstgrupper som kontanthjælpsmodtagere, enlige mødre og studerende er særlig hårdt ramt af den nye lov, siger blandt andre formand for Dansk Fertilitetsselskab Karin Erb, som også er læge på Odense Universitetshospitals fertilitetsafdeling og medejer af et privathospital:

»Nogle udskyder behandlingen for at spare op, mens andre siger: Det får vi aldrig råd til. Perspektiverne er skræmmende for et samfund, hvor vi bliver ældre og ældre og ikke engang kan reproducere os selv«, siger Karin Erb.

LÆS ARTIKELRekordmange vil behandles for barnløshed før det koster

Sundhedsminister Bertel Haarder (V) deler ikke bekymringen. »Jeg håber og tror, at der er tale om en udskydelse, frem for at kvinderne opgiver at få børn. Mit gæt er, at det primært er studerende, som venter lidt længere. Det kan også være, at de vælger en privatklinik«, siger han.