I vores nabolande har omsorgssvigtede tidligere børnehjemsbørn fået klækkelige erstatninger fra staten.

Herhjemme kan Arne Roel Jørgensen og de andre Godhavnsdrenge - de tidligere børnehjemsbørn, der har organiseret sig i Landsforeningen Godhavnsdrengene - skyde en hvid pil efter at få så meget som en undskyldning.

Det på trods af, at de i deres barndom i statens varetægt blandt andet er blevet tvunget til at spise deres eget bræk og indtage store mængder LSD og psykofarmaka.

Selv om en omfattende rapport, der blev fremlagt på et pressemøde i går, dokumenterer, at der fra 1945-1976 har fundet grove overgreb og medicinske forsøg sted på børnehjemmet Godhavn i Tisvilde og på 18 andre børnehjem, vil socialminister Benedikte Kjær ikke undskylde på statens vegne for noget, der er sket for så lang tid siden.

LÆS OGSÅSvigtede børnehjemsbørn får ikke undskylding

Det har affødt kraftige reaktioner både blandt Godhavnsdrengene, deres advokat og rapportens forfatter Maria Rytter.

»Hvis staten ikke kan give den undskyldning, som vi hele tiden har krævet, bliver vi nødt til at lægge sag an. Og hvis vi ender op med en retssag, må man kunne forvente en erstatning ligesom i de andre lande, der har haft lignende sager«, siger Arne Roel Jørgensen til politiken.dk.

Norge og Sverige har givet erstatning
I Norge har lignende sager fået staten til at undskylde og udbetale erstatninger på 750.000 kr. til hver enkelt børnehjemsbarn.

I Sverige er en omfattende undersøgelse stadig i gang, men på baggrund af en delrapport har 400 tidligere børnehjemsbørn fået en erstatning på 250.00 kr. pr. næse.

Det fortæller museumsdirektør på Forsorgsmuseet og forfatter til rapporten om Godhavnsdrengene, Maria Rytter.

LÆS OGSÅRapport: Børnehjemsbørn blev tævet og ydmyget

Udsigten til en eventuel erstatning er dog lang og sej, ifølge Godhavnsdrengenes advokat Bjørn Elmquist.

Han har repræsenteret børnehjemsbørnene, siden Landsforeningen Godhavnsdrengene blev dannet i 2005 og har tidligere undersøgt omstændighederne ved en retssag.

Forsvarer.  for Godhavnsdrengene, Bjørn Elmquist, går til angreb på staten, fordi socialministeren ikke vil undskylde.

»I starten overvejede vi en erstatningssag, da vi havde de første indgående samtaler i 2005. Men vi kan hurtigt ryge ud i problemer med forældelse. Hvis vi skal køre en retssag, må vi finde på en juridisk konstruktion, der er meget kompliceret«.

»En retssag koster jo penge, og de har ingen penge, og så skal vi først søge om fri proces«, forklarer Bjørn Elmquist.

Dyr og langstrakt affære
Advokaten har arbejdet gratis for Godhavnsdrengene i alle seks år, men en eventuel retssag har omkostninger i form af retsafgifter.

Desuden tager det lang tid at søge om fri proces og køre en retssag mod statens advokat, Kammeradvokaten, der ifølge Bjørn Elmquist har noget bedre midler, end dem, der har søgt om fri proces.

Derfor er der også stor chance for, at sagen vil trække ud og blive anket og ende i Højesteret.

»Der kan måske gå helt op til 10 år, og de har alle en alder, der gør, at 10 år er en langtidshorisont«, siger Bjørn Elmquist.

Som alternativ til en svær retssag overvejer Bjørn Elmquist at anbefale at gå den politiske vej og lægge pres på ministeren ved at stille spørgsmål i Folketinget om, hvad politikerne har tænkt sig at gøre ved sagen.

Handler ikke om penge
Bjørn Elmquist er harm over, at socialministeren ikke bare giver Godhavnsdrengene en undskyldning. For ifølge advokaten har Godhavnsdrengene hele tiden understreget over for ham, at det ikke er pengene, de går efter.

En offentlig undskyldning er nok til »at få fred i sindet og få lukket et grimt kapitel i vores liv«, som Arne Roel Jørgensen selv udtrykker det.

»At staten ikke giver en undskyldning viser, at regeringen er egoistisk ud over alle grænser. Der er ikke den mindste form for solidaritet. Systemet vil ikke erkende fejl og tage ansvar. Politikerne vil hellere bruge hundreder af millioner på at bombe folk i Libyen«, siger Bjørn Elmquist, der i øvrigt selv er tidligere folketingsmedlem for Venstre og siden Radikale Venstre.

Han forstår ikke, hvorfor Socialministeriet har støttet den uvildige undersøgelse med næsten en mio. kr., når det ikke har i sinde at reagere på rapporten.

LÆS OGSÅMinister vil granske børnehjem

»Hvad helvede skal vi bruge rapporten til så?«, spørger han retorisk og fortsætter:

»Vi overvejede at stille krav om en køreplan for, hvad der skulle ske, når rapporten forelå, for eksempel en undskyldning eller en erstatning. Der havde vi jo Norges system, vi kunne have efterlignet. Men hvis vi havde stillet sådan et krav, havde vi aldrig fået denne her uvildige undersøgelse ført igennem«, siger Bjørn Elmquist.

Ligegyldigt hvad ministeren hedder
Socialministerens argument om, at det er lang tid siden, giver advokaten heller ikke meget for.

»Hun repræsenterer det system, der har forårsaget alt det ubehag for de mennesker. For dem er det fuldstændig ligegyldigt, hvad ministeren hedder. En minister er en minister, og et system er et system«, siger advokaten og understreger, at han mener, at de bør få erstatning, ligesom det er set i Sverige og Norge.

Også Arne Roel Jørgensen mener, at det er tyndt, at ministeren ikke undskylder, når rapporten ikke blot dokumenterer forfærdelige hændelser men også konkluderer, at hændelserne var decideret ulovlige - også på den tid.

»I rapporten skriver man som konklusion, at det man gjorde den gang, var uden for lovens område. Derfor er der noget, der tyder på, at ministeren ikke har læst rapporten, inden hun et par timer før rapporten bliver offentliggjort kommer med så afsindig bevidstløs en udtalelse«, siger Arne Roel Jørgensen.

Han mener, at staten er bange for konsekvenserne ved at sige undskyld.

»Hvis de siger ja til at undskylde, bliver de nok tvunget ud i at skulle undersøge sagen dybere. Om det også er fundet sted i resten af landet for eksempel. Og måske er de også bange for, at en undskyldning vil tvinge dem til at udbetale erstatninger«, siger Arne Roel Jørgensen.

Forsker undrer sig over nej
Også museumsdirektør ved Forsorgsmuseet og forfatter til rapporten, Maria Rytter, undrer sig over, at socialministeren ikke vil give en undskyldning.

»De er jo sprællevende mennesker, selv om det er mange år siden. Vi har et gevaldigt ansvar for fortiden, og så koster det jo ikke så meget at give en undskyldning og anerkende, at de har lidt«, siger Maria Rytter.

Hun understreger, at hun efter at have lyttet til deres vidnesbyrd i forbindelse med de mange interviews, som rapporten blandt andet bygger på, er blevet bevidst om, hvor vigtig den undskyldning er for dem.

»Den undskyldning er så væsentlig for dem, og det er så stødende for dem ikke at få den. Man må have et hjerte af sten for at ignorere det«, siger Maria Rytter.

Næste skridt bør ifølge museumsdirektøren være, at man laver en landsdækkende undersøgelse, hvor alle tidligere børnehjemsbørn, der har oplevet noget lignende bliver indkaldt.