Kvinder og par, der har brug for en fremmed kvindes æg for at få børn, kan fremover komme til at vente endnu længere på behandling.

Den nye lov om brugerbetaling på kunstig befrugtning betyder nemlig, at færre kvinder tør dele ud af deres æg, mens de selv er i behandling for barnløshed – såkaldt ’ægdeling’. Det fortæller tre af de fire offentlige hospitaler, som hidtil har leveret donoræg fra disse kvinder.

LÆS OGSÅRegeringen fjerner gratis hjælp til barnløse

»Vi kan virkelig mærke, at der ikke længere er nogen, der vil give æg. Ægdonationsprogrammet er stort set ikke eksisterende. Og det er alarmerende«, siger overlæge ved Fertilitetsklinikken, Holbæk Sygehus, Anne Lis Mikkelsen.

Samme melding lyder fra Rigshospitalet og Regionshospitalet Viborg, mens Skejby Sygehus, der har en håndfuld ægdelingsdonorer om året, ikke oplever nogen nedgang.

800-1.000 æg i underskud
I 2009 blev der i Danmark gennemført i alt 230 ægdonationer fra 100 forskellige kvinder. Over halvdelen er frivillige donorer, som er raske og selv kan få børn, men en del af æggene stammer fra kvinder, som alligevel skal på briksen og have taget æg ud til eget reagensglasforsøg. En ægudtagning kan resultere i adskillige æg, og nogle kvinder har derfor tidligere valgt at donere de overskydende æg til andre barnløse.

»Men det gør man ikke nu, når man har givet 10.000 kroner for medicinen. Så beholder man dem alle sammen for at have nogle i fryseren til senere forsøg«, siger Anne Lis Mikkelsen.

LÆS OGSÅ Kvinde, tjek din fertilitet: Så mange æg er der tilbage

Ægdelingen har ellers givet et tiltrængt bidrag, fordi der i forvejen er et anslået underskud på 800-1.000 æg om året i forhold til efterspørgslen. Danskernes tendens til at få børn sent i livet er med til at øge behovet. På eksempelvis Skejby Sygehus i Aarhus er ventetiden på behandling med donoræg i øjeblikket vurderet til cirka tre år, og hvert år vælger hundredvis af danske par at rejse til udlandet efter æg.

Store konsekvenser for barnløse på venteliste
Overlæge på fertilitetsklinikken på Rigshospitalet, Elisabeth Larsen, kan sagtens forstå, at danske kvinder i fertilitetsbehandling vælger selv at beholde deres æg. Siden årsskiftet, hvor loven om brugerbetaling trådte i kraft, har ingen patienter på Riget valgt at dele ud af dem. I 2008 og 2009 gjorde henholdsvis 14 og 7 af hospitalets patienter det.

Der var i forvejen tale om meget få donorer. Betyder nedgangen overhovedet noget?

»Den betyder ikke ret meget for fødselstallet, men når en hel del af vores ægdonationsprogram lukker, har det jo store konsekvenser for de mange par, der står på venteliste til et æg. Vi har hele tiden 10-12 kvinder på standby – de er i kraftig hormonbehandling og klar ved telefonen, så de straks kan modtage ægget, hvis der skulle blive et. Og hver gang en enkelt kvinde vælger at give æg væk, kan vi som regel hjælpe to andre«, siger overlægen.

Krydset donation løser problemet
Der findes faktisk en enkel metode til at nedbringe de lange ventetider, er de fleste fertilitetslæger enige om. Såkaldt krydset donation har nedbragt ventelisterne i bl.a. Sverige, men er ikke lovlig herhjemme.

Ordningen går ud på, at man kommer forrest i køen til donoræg, hvis man samtidig kan få en veninde, et familiemedlem eller en anden kvinde til at give æg til den fælles pulje.

»Det er krystalklart, at det vil løse hele problemet med mangel på donoræg. For de bedste ambassadører for gruppen af barnløse er dem selv«, siger bl.a. professor og overlæge ved fertilitetsklinikken på Skejby Sygehus, Jakob Ingerslev.

LÆS OGSÅDe fattigste må satse på Helligånden

Sundhedsminister Bertel Haarder (V) forklarer i en mail, at regeringen hidtil har sagt nej til krydsdonation, fordi man risikerer at lægge et urimeligt pres på kvinder i det barnløse pars omgangskreds. Men han er åben for at diskutere sagen igen i forbindelse med regeringens kommende lovforslag om at give bedre mulighed for at få sæd fra ikke-anonyme donorer. Bertel Haarder skriver:

»Det er muligt, at spørgsmålet om krydsdonation bliver rejst i kølvandet af den debat. Vurderingen har hidtil været, at adgang til krydsdonation kan indebære en risiko for, at ægdonationen ikke er 100 procent frivillig. Men jeg følger debatten meget tæt og med et åbent sind«.