Annonce
Danmark 8. jun. 2011 KL. 21.08

Svigtede børnehjemsbørn vil kæmpe mod staten til den bitre ende

I morgen skal Socialministeren i samråd for at forklare manglende undskyldning.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Sagen kort

  • I rapporten 'Godhavnsrapporten - en undersøgelse af klager over overgreb og medicinske forsøg på drenge- og skolehjemmet Godhavn og 18 andre børnehjem i perioden 1945-76' er det blevet dokumenteret, at drengene på Godhavn blev udsat for omsorgssvigt, vold og overgreb.
  • De tidligere anbragte har krævet, at staten kommer med en undskyldning. Men socialminister Benedikte Kiær (K) mener ikke, man kan sige undskyld for noget, der skete for så mange år siden.
  • I Norge har tilsvarende vidnesbyrd om misbrug på børnehjem udløst officielle undskyldninger og store erstatningssager. Men i Danmark har staten endnu ikke anerkendt svigt eller manglende tilsyn

Godhavnsdrengene bliver ved til den bitre ende.

Sådan lyder meldingen, dagen inden socialminister Benedikte Kiær (V) skal i samråd for at forklare, hvorfor hun ikke vil give en officiel undskyldning til de tidligere anbragte børn, der blev udsat for overgreb på børnehjemmet Godhavn på grund af statens manglende tilsyn i 1945-1976.

Godhavnsdrengenes advokat Bjørn Elmquist håber, at samrådet får ministeren til at komme til fornuft og indtage en anden holdning end »den meget afvisende og nærmest nedladende holdning«, som hans klienter tidligere har mødt.

Socialministeren har beklaget forholdene, men mener ikke, man kan sige undskyld for noget, der skete for så lang tid siden.

En undskyldning er afgørende
Svend-Aage Rasmussen er medstifter af Landsforeningen Godhavnsdrengene, der har samlet tidligere anbragte på børnehjem landet over. Han forventer, at ministeren i morgen vil komme med en undskyldning.

»Det er helt afgørende, fordi vi hele livet har fået at vide, at vi er fulde af løgn. Nu er det blevet dokumenteret, at det er vi ikke«, siger han.

LÆS ARTIKEL Rapport: Børnehjemsbørn blev tævet og ydmyget

Rapporten 'Godhavnsrapporten - en undersøgelse af klager over overgreb og medicinske forsøg på drenge- og skolehjemmet Godhavn og 18 andre børnehjem i perioden 1945-76' afdækker de miserable forhold, som drengene levede under.

På Godhavn blev de udsat for fysisk vold, der blandt andet bestod af tæsk med nøgler i kraniet. Derudover blev de behandlet med stærke psykofarmika, selvom de ikke havde psykiske problemer.

Kæmper videre til staten giver efter
I Danmarks nabolande har tidligere omsorgssvigtede børnehjemsbørn fået klækkelige erstatninger fra staten. Bjørn Elmquist forventer, at Danmark følger samme procedure og opretter en form for erstatningsfond, så de tidligere anbragte kan få en økonomisk godtgørelse for de forhold, de levede under, da de var i statens varetægt.

Svend-Aage Rasmussen er ikke i tvivl om, at han fortsætter kampen, til staten vedkender sig et ansvar - også selvom det muligvis kræver en retssag.

LÆS OGSÅ SF: Minister tager ikke rapport om børnehjemsbørn seriøst

Samme holdning har mange af foreningens øvrige medlemmer, fortæller advokaten. Hvis ministeren ikke anerkender Godhavnsdrengenes appel, er planen klar.

»Så må vi i gang med det meget besværlige arbejde det er at gennemføre en retslig aktion«, siger han.

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
25. maj. KL. 23.00

Skattelettelse på 4.100 kroner til folk i arbejde

Krumtappen i regeringens skattereform bliver en klækkelig bonus for at være i arbejde. Samlet pris: godt 9 mia. kr.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Bagsiden
25. maj. KL. 22.00
Lånt. 141 genstande tilhørende staten blev afleveret retur. - Foto: HOLM MAGNUS

De gode historier gjorde frit lejde aktion værdifuld

Gasmasker, hospitalstøj og sølvtøj. Danskerne afleverede offentlig ejendom retur.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Intergalaktisk. Med 'Men in Black 3' har Rick Baker fået mulighed for at udleve endnu en af sine drengedrømme - at lave retrorumvæsener. - Foto: Wilson Webb
24. maj. KL. 19.59

Abemand har lavet 105 rumvæsener til 'Men in Black 3'

ibyen anbefaler

restaurant & cafe