»Til sidst spurgte de os, om der stadig var nogen, der ville sige nej«.

»Der blev helt stille. Og så begyndte folk at klappe«.

48-årige Helene Schou var i aftes med til at sige ja, da det blev besluttet, at christianitterne med dannelsen af Christianiafonden frikøber staden fra staten for 76,2 millioner kroner. Dermed kan staden på mange måder bevares, som det er i dag.

LÆS OGSÅChristianitter frikøber staden fra staten

»Jeg bliver helt rørt, når jeg skal fortælle om det«, siger hun og kører den ene hånd hen over øjnene.

Hun smiler stort.

»Men jeg er helt vildt glad. Nu skal vi til at have det sjovt. Vi skal bygge og videreudvikle os. Situationen herude har været låst fast de seneste syv år. Nu kan vi endelig få frigivet noget energi. Der vil helt sikkert opstå mange nye problemer i kraft af aftalen, men dem er vi heldigvis gode til at løse«, siger Helene Schou.

»Hvor er det fedt«
Hun har boet på Christiania siden 1984, og når naboer passerer forbi på cykel, råber de »tillykke« eller »hvor er det fedt« til hinanden.

LÆS MEREChristianiaadvokat: Vi er alle sammen vindere

Selv om mange er glade dagen derpå, så har processen været hård. Og flere af christianitterne lægger ikke skjul på, at det, at indgå en købsaftale, grundlæggende er imod værdierne på staden.

»Vi er die hard-modstandere af privat ejendom. Vi, der bor her, er jo ikke interesseret i at eje en skid. Derfor er det en hård aftale for os. Men der eksisterer ikke noget bedre forslag, og derfor var der heller ikke nogen fremtid i at sige nej«, mener Thomas Jørgensen, der har boet på Christiania de seneste 11 år.

Afgørende at sikre mangfoldighed
Han forudser dog, at det bliver en stor udfordring at sikre, at alle stadens nuværende beboere fortsat kan overkomme de økonomiske forpligtelser.

»Vores udgifter bliver nu fordoblet per beboer. Vi ønsker at bevare den spraglede beboersammensætning her, så det bliver en ny udfordring«, siger han.

Ansvar giver sammenhængskraft
Det har været helt afgørende for Thomas Jørgensen, at christianitterne med den nye aftale har bevaret selvforvaltningen på området. For kun ved selv at have ansvaret for for eksempel at vedligeholde stadens grønne områder, kan man bevare sammenhængskraften, forklarer han.

»Når man har ansvar for sit eget område, skaber man samtidig et tilhørsforhold. Og det er netop vores tilhørsforhold til stedet her, der karakteriserer Christiania som et alternativt samfund«, siger Thomas Jørgensen.

»Ja« med nød og næppe
Derfor kunne han også kun »til nød acceptere forslaget« i aftes.

»Det er en hård aftale. Men der er muligheder i den«, siger han.

»Vi gider ikke blive ved med at kæmpe den politiske kamp. Nu bliver der forhåbentlig mere tid til at dyrke alternativ teater og alt det, der ligger i selvforvaltningen af området«, siger han.