Annonce
Danmark 9. jul. 2011 KL. 23.00

Fedmeepidemi sætter ny rekord

Nu lider 600.000 voksne danskere af svær overvægt. Sundhedsminister Bertel Haarder er »fortvivlet« over fedmeepidemien.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Store mennesker

  • Andelen af svært overvægtige danskere er fordoblet på 20 år, så cirka 600.000 voksne danskere nu lider af fedme.
  • Udviklingen sker til trods for, at samfundet har brugt hundredvis af millioner på at bremse udviklingen.
  • Den tunge byrde har en voldsom pris - både for de overvægtige og for samfundet.
  • Politiken undersøger omkostningerne ved en af de største trusler mod vores sundhed. Har du idéer til artikler eller erfaringer, vi kan bruge, så skriv til journalisterne bag serien på politiken.undersoeger@pol.dk.

Et rekordhøjt antal voksne danskere er nu svært overvægtige og har dermed stærkt forhøjet risiko for at få kroniske sygdomme og dø for tidligt.

600.000 borgere over 15 år vejer så meget, at de lider af fedme. Det viser en beregning, Politiken har foretaget på baggrund af tal om udbredelsen af svær overvægt fra Den Nationale Sundhedsprofil koblet med befolkningstal fra Danmarks Statistik.

Dermed er andelen er voksne borgere med fedme mere end fordoblet siden 1980’erne. Mens 5,5 procent var svært overvægtige tilbage i 1987, var tallet helt oppe på 13,4 procent i 2010. Så højt har det aldrig været før.

Haarder er fortvi
Udviklingen er sket, til trods for at politikerne på Christiansborg har igangsat handlingsplaner, gennemført adskillige kampagner om motion og sund kost samt hævet afgifter på usunde fødevarer.

Situationen er nu så alvorlig, at sundhedsminister Bertel Haarder (V) erklærer sig »fortvivlet over fedmeepidemien«.

»Overvægt er ved at være en ligeså stor trussel som rygning. Truslen fra overvægt bliver værre og værre, mens der trods alt er færre og færre unge, som ryger. Det er skriften på væggen. Det går også bedre med alkohol. Det eneste sted, det går den gale vej, er fedme«, siger ministeren.

SKRIVHvad skal vi gøre for at bremse fedme-epidemien?

Han vil især målrette indsatsen mod børn, der vokser op hos forældre med kort eller ingen uddannelse. De har tre-fire gange så høj risiko for at udvikle fedme som unger fra højtuddannede familier. Ministeren tvivler på, at det er muligt at hjælpe voksne, der ikke selv tror på, at det kan lade sig gøre at tabe sig.

»Jeg er bange for, at det er sværere at omvende forældregenerationen, som er overvægtig og har opgivet. Derfor mener jeg, vi skal fokusere på deres børn«, siger han.

VK har siddet i ti år, mens flere er blevet svært overvægtige. Har din regering været god nok til bekæmpe fedme?

»Der har været ført den ene KRAM-kampagne efter den anden med gode råd om kost, rygning, alkohol og motion. Kost står oven i købet først. Så det er ikke nyt. Og jeg har set skoler, som arbejder fremragende med sund mad i kantinen. Men det er et kapløb, for samtidig er der flere og flere, som spiser for meget af det, de skal holde sig fra«, siger Bertel Haarder.

Tusind overvægtige på pension
Fedmeepidemien er blevet værre, selv om videnskabsfolk i dag ved langt mere end tidligere om konsekvenserne af at være svært overvægtig.

Hvert år er næsten 1.000 mennesker så tykke, at de må opgive at passe et arbejde og gå på førtidspension.

Fedme slår dagligt fire danskere ihjel, og den massive overvægt giver titusindvis af borgere langvarige lidelser som for eksempel sukkersyge, gigt og hjerte-kar-sygdomme.

»Svær overvægt koster samfundet flere milliarder kroner årligt. Tallet stiger og stiger, fordi flere udvikler fedme«, siger klinisk professor ved Københavns Universitet Thorkild I. A. Sørensen, der forsker i fedmens pris.

Mange får ikke nok hjælp
Staten og kommunerne bruger millioner af kroner på at forhindre, at borgerne bliver tykke. Men når skaden er sket, er der ifølge fagfolk alt for få behandlingstilbud til de svært overvægtige.

Henrik Dibbern, formand for de praktiserende lægers organisation, PLO, siger:

»Vi har meget få muligheder. Vi er betænkelige ved fedmeoperationer, fordi vi ikke kender nok til bivirkningerne. Der har været flere typer medicin, men en efter en er de pillet af markedet, fordi de havde for store bivirkninger og ikke virkede godt nok«, siger han.

»Som læger kan vi støtte patienten og tilbyde vægtkontrol og rådgivning om kost, men ellers har vi ikke meget at byde på. Konsekvensen er, at de mennesker ikke får tilstrækkelig hjælp«, fortæller Henrik Dibbern.

Regioner: Vi mangler viden
Regionerne driver de danske hospitaler, og formanden for Danske Regioner Bent Hansen (S) erkender, at »vi er ikke gode nok« til at hjælpe borgere med fedme.

Som læger kan vi støtte patienten og tilbyde vægtkontrol og rådgivning om kost, men ellers har vi ikke meget at byde på.

Henrik Dibbern, formand for de praktiserende læger

»Vi står som samfund over for en kæmpe udfordring. Vi mangler simpelthen viden om, hvad vi skal stille op, så overvægt ikke fortsætter med at accelerere«, siger han.

CHATStil et spørgsmål til Dennis S. Jensen på 170 kilo

De svært overvægtiges talerør, Adipositasforeningen, har i årevis forsøgt at råbe politikerne op. Formand Birgitte Hansen mener, at de svært overvægtige er udsat for negativ forskelsbehandling i forhold til borgere med andre sygdomme.

»I et velfærdssamfund får du hjælp, når du bliver ramt af en livstruende sygdom. Men sådan er det ikke, når du er svært overvægtig. Så er du stort set overladt til dig selv. Det er uanstændigt og uetisk«, siger hun.

Følg 31-årige Dennis de næste fem dage

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
25. maj. KL. 23.00

Skattelettelse på 4.100 kroner til folk i arbejde

Krumtappen i regeringens skattereform bliver en klækkelig bonus for at være i arbejde. Samlet pris: godt 9 mia. kr.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Bagsiden
25. maj. KL. 22.00
Lånt. 141 genstande tilhørende staten blev afleveret retur. - Foto: HOLM MAGNUS

De gode historier gjorde frit lejde aktion værdifuld

Gasmasker, hospitalstøj og sølvtøj. Danskerne afleverede offentlig ejendom retur.

Annoncer
Annoncer

Flere nyheder