Tunge danskere tager mere og mere plads på hospitalerne.

På en hospitalsstue med ti mennesker ramt af blodprop i hjertet, vil syv af sengene rumme en overvægtig eller svært overvægtig patient.

Samme billede tegner sig for en række andre kroniske sygdomme, viser tal fra Den Nationale Sundhedsprofil.

Dermed fylder de overvægtige og svært overvægtige mere på hjerteafdelingerne, end de gør i befolkningen generelt. I alt 46,7 procent af danskerne befinder sig i en af de to kategorier.

»Overvægt er vores største udfordring«
Fedmeepidemien kan på mange måder mærkes rundt omkring på hospitalerne. Eksempelvis på hjertemedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, hvor man årligt har 18.000 indlagte hjertepatienter.

»Det er helt klart, at overvægt er vores største udfordring. Det er lykkedes at lave tabletter for rygning, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesteroltal, men man kan ikke bare give en pille for at være for tyk. Det er noget, der skal ændre sig i danskernes hverdag«, siger Claus Brøckner Nielsen, afdelingens ledende overlæge.

LÆS OGSÅTusindvis af danskere er kaloriejunkier

I Region Midtjylland var der 14.000 overvægtige blandt sidste års patienter med en blodprop eller hjerneblødning.

»Tallene er ret voldsomme, og der ligger en stor udfordring her«, siger Finn Breinholt Larsen, seniorforsker ved Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland.

»I dag ser vi kroniske sygdomme, hvor størstedelen af patienterne er overvægtige, selv om man ikke tidligere har forbundet sygdommen med fedme«, siger han.

Som eksempel på en ’ny’ sygdom, der især rammer overvægtige, nævner han ledde- og slidgigt. Inden for den gruppe af patienter er andelen af overvægtige steget fra 49 til 63 procent.

Tunge patienter at håndtere
Også blandt danskere, der lider af diabetes, er de overvægtige stærkt repræsenteret. Her udgør patienter med moderat eller svær overvægt knap 74 procent. Samme tendens præger patienter med forhøjet blodtryk, hvor to tredjedele er overvægtige, viser Sundhedsprofilen.

»Hvis man med et slag kunne fjerne overvægt, så røg en meget stor del af vores patienter. Men vi er ude i noget, hvor folk virkelig skal tage ansvar selv, og det er hårdt arbejde at tabe sig«, siger Jesper Gyllenborg, ledende overlæge på neurologisk afdeling på Roskilde Sygehus.

»Det er ikke kun en belastning for patienten, det giver også konkrete udfordringer under indlæggelsen. Selv om vi bruger hjælpemidler, er patienterne tungere at håndtere, og mange indgreb er vanskeligere«, tilføjer han.

Konsekvenser for sundhedspersonale
At udviklingen også har konsekvenser for det sundhedsfaglige personale, bekræfter arbejdsmiljøkonsulenter rundt om i landet, der især de seneste fem år har måttet forholde sig til den nye virkelighed.

Bornholms Hospital fortæller om rygproblemer hos personalet som følge af håndteringen af en overvægtig patient. Bioanalytikere har svært ved at tage en simpel blodprøve, fordi nålen ikke kan nå ind til blodåren.

Og på Odense Universitetshospital er otte senge i ekstra stor størrelse næppe nok til at dække behovet i fremtiden, siger miljøkonsulent Torben Garbo. De store senge gør pladsen ekstra trang på stuerne, ligesom de også skal placeres i de største af enestuerne.

LÆS OGSÅ 31-årige Dennis: »Jeg tænker på mad hele tiden«

Hvis der var færre overvægtige, ville der så være plads til flere patienter?

»Ja. Selv om det er lidt firkantet at stille det op på den måde. Uanset hvad ville vi nok aldrig afvise patienter ved indgangen på grund af pladsmangel. Så ville vi hellere tage baderummet i brug«, siger Torben Garbo.

Ifølge klinisk professor Thorkild I. A. Sørensen, der forsker ved Københavns Universitet i fedmens pris, koster de mange overvægtige sundhedsvæsenet flere milliarder kroner årligt.