Danskere med en grundskoleuddannelse bliver tykkere og tykkere, mens akademikerne er langt bedre til at holde vægten.

Forskellen mellem de to gruppers andel af svært overvægtige er steget støt siden 1994 fra 8,6 procentpoint til i dag med 16,9 procentpoint, viser en analyse fra Sundhedsstyrelsen.

»Det er ret tydeligt. Stigningen af overvægtige har været langt mere udtalt blandt dem med kort uddannelse og lave indkomster end blandt andre grupper. Og mindst blandt dem med højest uddannelser«, siger Finn Didrichsen, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, som har stået i spidsen for analysen.

LÆS OGSÅ Danskerne i ny måling: Fedme er de overvægtiges egen skyld

De veluddannede er altså også blevet tykkere, her er stigningen bare ikke så voldsom som hos dem med en kortere uddannelse, forklarer professoren.

To klassiske forklaringer
Han nævner to klassiske – når man taler om vægt – forklaringer på det stadigt større skel mellem befolkningsgrupperne: Kost og motion.

»Når det gælder inaktiv fritid, altså folk, der ikke bevæger sig noget videre, men mere sidder ved computeren eller ser tv, så er den blevet mere almindelig blandt folk med korte uddannelser og små indkomster«.

Samme grupper spiser også dårligere end de veluddannede, lyder det fra Finn Didrichsen.

»Kostmønstrene er også udviklet sådan, at de mere problematiske er mere almindelige hos dem med lav uddannelse. I særdeleshed hos mændene«.

Et spørgsmål om dannelse
Ifølge sociolog og leder for Center for Health Management ved CBS, Nanna Mik-Meyer, forklares skellet ofte med, at de højtuddannede er bedre til at udsætte deres behov. Også når det kommer til mad.

»Det at holde vægten er i høj grad en dannelsesproces, fordi det handler om at behovsudsætte. Det ligger meget eksplicit i uddannelsessystemet, at hvis du laver dine lektier, bliver du belønnet, når skoleåret er slut. På samme måde handler det om at behovsudsætte på madområdet, hvis man vil holde vægten.

»Så jo højere uddannet, du er, jo mere er du vant til at styre og kontrollere dig selv«.

LÆS HISTORIEN OM DENNIS »Jeg håber bare, at jeg ikke fucker det op«

At skellet handler om at evnen til at udsætte sine behov er livsstilsekspert Henrik Byager helt enig i. Stiller man det lidt skarpt op, lever de overvægtige og de normalvægtige i »to forskellige verdener«, siger han.

»I den ene verden har man en livsstil, hvor man tænker meget på sundhed og hele tiden træffer valg om, at en gulerod er bedre end en Marsbar, det er godt at cykle på arbejde, man skal skære ned på kødet og så videre. Fordi man synes, det er vigtigt, og fordi man oplever en livskvalitet forbundet med de resultater, man får ud af det«, siger han.

»Den anden verden er en, hvor man sigter mod at få tilfredsstillet behov uden at tænke så meget over konsekvenserne. Så hvis man har lyst til at ryge, gør man det, hvis man synes, fast food er nemt og bekvemt, spiser man det. Enten fordi man har travlt, eller fordi man ikke har overskud til andet«.

»De to verdener er ligesom to tog, der kører i hver sin retning«, siger Henrik Byager om det voksende skel.

Kender ikke løsningen
Ser man på forskelle på landsdelene i Danmark er sammenhængen mellem kilo og uddannelse ganske tydelig.

LÆS OGSÅ Strandgæst om tykke: Det er en fælde at være fordømmende

Kalundborg Kommune er Danmarks tungeste kommune med 19,9 procent svært overvægtige blandt den voksne befolkning. Samtidig er kommunen i bund hvad angår uddannelsesniveau. Blot 2,35 procent af den voksne befolkning har en længere videregående uddannelse, viser tal fra Undervisningsministeriet.

På Frederiksberg, i Danmarks tyndeste kommune, er det samme tal oppe på 17,9 procent.

Borgmestrene i begge kommuner nævner da også uddannelsesniveauet som en hovedårsag til den befolkningen sundhedsprofil.

Martin Damm (V), borgmester i Kalundborg, aner ikke, hvad der kan løse kommunens problemer med overvægt.

»Hvis jeg vidste, hvad løsningen var, så var jeg allerede i gang«, siger han.

LÆS OGSÅ Haarder undsiger fedme-skatter