Knivbladet bevæger sig op og ned langs den store klump spiddede kød.

Store og små glinsende afskæringer falder ned og samler sig på metalpladen under det vældige stykke shawarmaoksekød og de gloende riste, der steger mange kalundborgenseres frokost.

I frokostpausen myldrer folk til Kebab Huset i Kalundborgs gågade, hvor Mustafa Yilmaz serverer halve grillkyllinger, pølser, pomfritter og kebabber.

»Det er en rigtig god forretning at have en kebabrestaurant her«, forklarer Mustafa Yilmaz, mens han drysser groft salt over en stor bakke pomfritter, som hurtigt bliver sat op på disken, hvor den næste frokostsultne gæst allerede har placeret sin cola.

Udenfor er den lille håndfuld borde foran Kebab Huset midt på Kordilgade alle optaget kort efter kl. 12 fredag eftermiddag. Det er spisetid i Danmarks tykkeste kommune, hvor 19,9 procent af indbyggerne er svært overvægtige.

Langt ned til idealvægten
Et lille udvalg af de overvægtige kan findes i svømmehallens lokaler, hvor de samles hver uge.

Ikke for at bade, men for at blive vejet og få opbakning og gode råd til, hvordan de kan tabe sig. Det er her, den lokale afdeling af Vægtkonsulenterne mødes.

En af deltagerne i møderne er en hjertelig og lidt genert Susanne Kristensen. Indtil for et par uger siden betød frokost for hende, at der blev serveret smørrebrød, eller at hun kunne forsyne sig fra buffeten på det hotel, hvor hun arbejder som stuepige.

Det måltid lå som regel mellem en solid morgenmad med røræg, bacon og kernefrit franskbrød, en kage til mellemmad og så et aftensmåltid med fed sovs, kartofler og paneret kød eller dansk flæsk. Plus et stykke kage inden sengetid.

LÆS MEREOvervægtige afviser for mange kilo på sidebenene

Men nu skal det være slut.

»Min yngste søn på 22 sagde til mig, at han ikke ville miste mig så tidligt, og da min ældste dreng og hans kæreste begyndte at tale om børn, måtte jeg standse op. For jeg vil også spille en rolle i deres liv og være noget for dem og mine børnebørn«, slår Susanne Kristensen fast.

Siden hun tog den ugentlige vejning til sig, har hun fået energi og et overskud, hun ikke har haft i flere år. Vigtigst af alt har det gjort hende 6 kilo lettere på bare to uger.

Alligevel er der langt ned til idealvægten på omkring 50 kilo.

Projektet begyndte nemlig ved 127,2 kilo.

Med mysli og sirup
Spørger man her i svømmehallen hos Vægtkonsulenterne, er der kun én ret på menukortet i hele gågaden, der tilgodeser kalundborgensere, der gerne vil leve sundt: den lette kyllingesalat i café Le Soleil.

Den klassiske provinscafé er det naturlige sted at gå hen for at spise frokost, hvis man ikke lige er til kebab og hotdogs. Men umiddelbart er det småt med det sunde.

Lige inden for døren til venstre troner brunchbuffeten, hvor en rektangulær varmeplade lokker med otte fade med lune retter. Her er pølser, bacon, minifrikadeller og røræg. Bordet ved siden af tilbyder ost, rundstykker, lidt rugbrød og forskelligt pålæg, blandt andet et par salater rørt op med mayonnaise.

En sort tavle med kridtskrift på buffetbordet i cafeen lokker med »græsk yoghurt«, »prøv med mysli og sirup«. For foden af skiltet står to skåle: en med honningristet mysli og en med den tyktflydende gyldenbrune sødmegiver, som skal få gæsterne til at prøve den syrlige yoghurt.

Videre til menukortet, hvor der tilbydes sandwich og nachos samt en klassisk cæsarsalat, der i Kalundborgversionen foruden dressing, parmesan og brødcroutoner indeholder – bacon.

»Der findes simpelthen ikke sunde alternativer i byen, så folk tager bare det, de plejer«, vurderer Vibeke Høy fra Vægtkonsulenternes lokale afdeling.

Ikke én grønthandler
En lille sejr for sundheden er det dog, at Kalundborg ikke har en McDonald’s-restaurant.

Omvendt er der heller ikke en eneste grønthandler til at servicere de 16.500 indbyggere. Der er heller ingen bager. Guldbagerens lokaler i en sidegade til gågaden er til leje, for bageriet er lukket. I stedet køber man brød i Kvickly, Føtex eller SuperBest.

LÆS OGSÅMcDonalds-direktør: Jeg spiser selv med min kone og tre børn på McDonald's

I Kvickly er glasmontrerne med farvestrålende kager det første, man ser, når man går fra parkeringspladsen gennem svingdørene til supermarkedet.

Sødt.  Hos Kvickly-bageren er jordbærtærten den helt store sællert. Midt i fredagstravlheden springer lederen af bageriet, Tina Stenbæk, ud fra baglokalet og giver en hurtig opsummering af kundernes favoritter: De største sællerter er romkuglerne og især jordbærtærten. Den med creme, mørdejsbund, chokolade og jordbær i gelé. Kunderne køber generelt mere kage end brød, og brødet skal helst ikke være for groft.

»Efterspørgslen på brød med kerner er begrænset, og vi hører tit ældre ægtepar stå og diskutere, hvilket brød de skal have. Mændene vil meget sjældent have kernebrød«, siger hun.

Her er overhovedet ikke salg i speltbrød. Ifølge Tina Stenbæk stiger og falder interessen for sundt brød som en direkte konsekvens af medieomtale – hvis tv og aviser slår på, at for meget hvidt brød er skadeligt, skifter folk til rugbrød. Indtil de skifter tilbage igen kort tid efter, når stormen har lagt sig.

Bilen er nødvendig
Borgmesterkontoret i Kalundborg ligger 2,5 kilometer fra bymidten.

Udenfor er parkeringspladsen domineret af personbiler, mens der under et halvtag i solen står fire damecykler parkeret i stativ med god plads imellem sig.

»Da min kone og jeg selv boede på Frederiksberg, havde vi ingen bil. Vi kunne cykle til arbejde begge to, så det gav ingen mening. Men nu må vi bare have to biler«, siger venstreborgmester Martin Damm, der overtog sit embede efter seneste kommunalvalg.

LÆS OGSÅDen tyndeste kommune cykler og spiser spelt

Han tager imod i nydelig skjorte og et slips prydet af kommunens våbenskjold. Der står nemlig hele tre vielser på listen over dagens borgmesterlige gøremål.

Skal man tro på tallene i Den Nationale Sundhedsprofil 2010, vil mindst en af dagens seks brude og gomme være svært overvægtig. Ikke et statistisk materiale, borgmesteren ligefrem er stolt af.

»Jeg blev overrasket, da jeg blev spurgt, hvordan det er at være borgmester i Danmarks fedeste kommune. Det vil jeg sådan set gerne være – bare ikke i den definition af ordet. Men jeg var godt klar over, at vi ligger i den tunge ende, for overvægt følger en række faktorer, hvor vi ligger under gennemsnittet«.

I den uheldige ende
Den måske vigtigste faktor er uddannelsesniveauet.

Martin Damms forklaring på de mange overvægtige er, at mange unge mennesker i Kalundborg i de fremgangsrige år i 1990’erne og de tidlige 00’er valgte at droppe skolebænken for i stedet at tage velbetalte job som ufaglærte.

Derfor har kommunen i dag en stor gruppe lavtuddannede, og de ligger traditionelt i den uheldige ende af ryge- og fedmestatistikkerne.

LÆS OGSÅFedmegabet vokser mellem højt- og lavtuddannede

»Kampagner virker på de bedst uddannede. Men de dårligst uddannede springer de reklamer over. Det er et klassisk problem. Hvis du står og moraliserer på et forældremøde, er de forældre, der er dukket op, jo allerede klar over problemet. Det er dem, der slet ikke kommer, man skal have fat i«, siger han.

Kommunens budget til forebyggelse inden for sundhedsområdet lå sidst år på lige knap 1 million kroner. Sammenlignet med Danmarks tyndeste kommune, Frederiksberg, bruger Kalundborg kun en tiendedel af, hvad de bruger på Frederiksberg. De oplysninger får dog ikke borgmesteren til at love, at han vil bruge flere penge på sundheden.

»Jeg vil hellere se på, hvad vi får for pengene. Det skal også have en effekt, det skal ikke bare være, fordi vi får det bedre, fordi vi føler, at vi gør noget. Der er rigeligt af det sidste«.

Martin Damm savner ikke hjælp til at løse problemet med overvægt fra politikerne på Christiansborg, for hvad skulle de kunne gøre, siger han. Omvendt er han heller ikke fuld af ideer, når man spørger ham, hvad han vil gøre for at nå ud til de lavest uddannede, der er overvægtige:

»Hvis jeg vidste det, så var jeg i gang«, lyder det.