Annonce
Danmark 16. jul. 2011 KL. 22.24

Tykke børn meldes til kommunen

Sundhedspersonale over hele landet slår alarm over fede børn.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Store mennesker

  • Andelen af svært overvægtige danskere er fordoblet på 20 år, så cirka 600.000 voksne danskere nu lider af fedme.
  • Udviklingen sker til trods for, at samfundet har brugt hundredvis af millioner på at bremse udviklingen.
  • Den tunge byrde har en voldsom pris - både for de overvægtige og for samfundet.
  • Politiken undersøger omkostningerne ved en af de største trusler mod vores sundhed. Har du idéer til artikler eller erfaringer, vi kan bruge, så skriv til journalisterne bag serien på politiken.undersoeger@pol.dk.

Svær overvægt hos danske skolebørn er så udbredt, at kommuner landet over er begyndt at modtage underretninger fra sundhedspersonale, der er dybt bekymret.

Godt tre ud af fire kommunale sundhedsplejer har på grund af overvægt og fedme hos børn overvejet at underrette kommunen efter reglerne for omsorgssvigtede børn. Knap hver anden sundhedsplejer har faktisk gjort det.

Det viser en rundspørge, som Politiken Research har foretaget blandt landets 98 kommuner, hvoraf 61 har svaret. Nordsjællandske Egedal er en af de kommuner, hvor overvægt i flere sager har haft betydning for, at sundhedsplejen har underrettet kommunen.

LÆS ARTIKELDen tyndeste kommune cykler og spiser spelt

Ifølge centerchefen for Familiecenteret i Egedal Kommune, Rikke Westergaard, har kommunen set eksempler på børn så tykke, at de knap nok kunne gå op ad en trappe.

»Vi har altid haft sager, hvor forældrene i en familie var meget overvægtige. Men det er noget nyt, at vi får indberetninger, hvor fedme hos et barn er den altoverskyggende årsag til en underretning«, siger Rikke Westergaard, der vurderer, at man i Egedal Kommune sidste år fik fem underretninger, som primært handlede om overvægt hos barnet.

I et tilfælde var barnets fedme så slem, at sagen endte med en anbringelse.

LÆD ARTIKELDen tykkeste kommune elsker kage og kebab

I flere kommuner har sundhedsplejerne været på kursus for at forhindre sammenstød med forældre, der bliver vrede over, at offentlige myndigheder blander sig i deres barns vægt. Det har sundhedspersonalet i Egedal også.

»Når vi laver en underretning på grund af overvægt, handler det om, at vi ikke kan nå forældrene. Derfor skal vi gøre meget ud af at fortælle, at vi laver en underretning, fordi barnets trivsel og sundhed er i fare«, siger Nina Nygaard-Rasch, ledende sundhedsplejerske i Egedal.

Udviklingen giver grund til bekymring

Også i Hvidovre Kommune oplever man, at der kommer flere overvægtige børn, og at kommunen og sundhedsplejen står over for en stor udfordring.

»Når vi undersøger en ny klasse, kommer det næsten altid bag på os, hvor mange overvægtige børn der er. Vi gør alt, hvad vi kan, men udviklingen bekymrer os meget«, siger Ellen Bonde, ledende sundhedsplejerske i Hvidovre Kommune.

Minister: Ikke kun vægten tæller
Det er ikke kun sundhedsplejerskerne, der underretter kommunerne.

Det gør man også på enheden for overvægtige børn og unge ved Holbæk Sygehus, som er en af de eneste i landet, der behandler stærkt overvægtige børn. Her er 12-årige børn på 120 kilo ikke et sjældent syn. Ud af de cirka 1.100 børn, der har været i behandling de seneste to år, har enheden lavet underretninger på 85 børn – hvor de har opfordret barnets bopælskommune til at lave en såkaldt paragraf 50-undersøgelse. Formålet med underretningen er at sikre den rette hjælp til familien.

»Primært sender vi underretningen, fordi vi er bekymrede for børnene i forhold til deres overvægt. Men tit har børnene også et hav af andre problemer, der knytter sig til overvægt som manglende skolegang gennem halve år, problemer i hjemmet og social angst«, siger Jannie Friis, der er socialrådgiver på afdelingen.

Hun tilføjer: »I de tilfælde, hvor der er omsorgssvigt af forskellig karakter, er vi nødt til at trække kommunerne med ind over, så familierne kan få noget støtte«.

LÆS ARTIKELFedmegabet vokser mellem højt- og lavtuddannede

Det er ikke muligt at give noget samlet billede af, hvordan kommunerne behandler underretningerne om overvægt, for en underretning om omsorgssvigt bliverikke opgjort på årsagen.

Socialminister Benedikte Kiær (K) mener, det er på sin plads, at sundhedspersonalet laver underretninger:

»Det kan selvfølgelig virke meget voldsomt for forældrene, hvis der bliver lavet en underretning på ens overvægtige barn. Men det er vigtigt at sige, at kommunerne ikke sætter undersøgelser eller en anbringelsessag i gang udelukkende ud fra vægten«.

Annonce
Annonce
Annoncer
Internationalt
26. maj. KL. 08.21

1 dræbt og otte såret: Mand går amok i finsk by

Gerningsmand havde lagt sig på taget af en butik, da han begyndte at skyde.

Danmark
25. maj. KL. 23.02
Hæder. Journalist Per Michaelsen (med stenen) har fået Venstres frihedspris og Ekstra Bladets Victorprisen for sine afsløringer af danske Stasi-agenter. Arkivfoto: Jørgen Sperling

Kendt journalist og Stasi-jæger mistænkes for at være storspionen, alle leder efter

Forsker omtalte i april en hidtil ukendt agent. Gåden er nu formentlig løst.

Fodbold
26. maj. KL. 07.57
Triumf. Spændingen forsvandt hurtigt i den spanske pokalfinale. Allerede efter 25 minutter havde Barcelona scoret de tre mål, som sikrede dem sejren. - Foto: DANIEL OCHOA DE OLZA/AP

Barcelona gav Guardiola en sidste pokal

Pep Guardiola slutter mageløs tid hos FC Barcelona med klar sejr over Athletic Bilbao i pokalfinalen.

Annoncer
Annoncer

Flere nyheder