Hver morgen er 30-årige Betina Nielsen nødt til at gå fem huse længere ned ad vejen i den lille by Spøttrup tæt ved Skive for at smøre børnenes madpakker i mormoderens køkken.

Familiens 7-årige søn, Mark, støvsuger ofte huset for mad, og derfor kan Betina aldrig helt være sikker på, at der er rugbrød nok til madkassen.

»Jeg har prøvet at åbne køleskabet, hvor der så kun var en liter mælk tilbage. Mark spiser simpelthen alt vores mad – også salat, gulerødder, havregryn og den slags«, siger Betina Nielsen, der bor alene med Mark og lillesøsteren, Maja på 5, som i øvrigt er normalvægtig.

LÆS ARTIKELTykke børn meldes til kommunen

Da Mark for to et halvt år siden blev sat i behandling for epilepsi, tog han i løbet af en måned seks kilo på. Lægerne udskiftede hurtigt hans medicin, men alligevel har han lige siden taget mindst et kilo på om måneden.

Er en meget ung overspiser
Hele familien ved godt, at når Mark øser mere mad op på tallerknen end sin fuldvoksne onkel, så får han langt flere kalorier, end han forbrænder. Og lægerne har efterhånden diagnosticeret ham som en meget ung overspiser.

Det er det, der gør, at Mark i dag vejer 52 kilo – omtrent det dobbelte af sine jævnaldrende kammerater.

Og det er også det, der sidste år fik det kommunale sundhedspersonale til at slå alarm. Sammen med resten af børnehaveklassen havde Mark været til kontrolvejning hos skolesundhedsplejersken, der var nervøs for Marks vægt.

»Pludselig en dag mellem jul og nytår fik jeg et brev med en kopi af en indberetning til kommunen. Der stod, at skolens sundhedsplejerske mente, at min søn var fysisk omsorgssvigtet«, siger Betina Nielsen, der husker, hvordan hun følte sig stemplet som verdens dårligste mor. Hun sad med brevet i hånden og forestillede sig, at nu ville Mark blive fjernet fra hende.

»Først blev jeg gal og rasende, for i min verden er omsorgssvigt noget helt andet. Når man ser og hører om andre børn, så har han det som blommen i et æg. Det kan godt være, at han er alt for tyk, men han mangler ikke kærlighed«, siger Betina Nielsen.

Brevet ligger stadig i baghovedet
Selv om kommunen aldrig reagerede på underretningen, ligger brevet stadig i baghovedet.

»Det sidste, jeg ønsker for mine børn, er, at de skal være tykke. Og når nogen så mener, man svigter sine børn, betyder det så, at jeg ikke har forstand på det at være mor?«.

I løbet af efteråret skal Mark indlægges på hospitalet til en stribe undersøgelser, og Betina Nielsen håber, det giver familien en afklaring. Mark er flere gange blevet testet for alvorlige kromosomfejl og andre fysiske sygdomme, der tillader ham at spise langt mere, end han har brug for.

»Det er frustrerende, at der ikke er en forklaring på, hvordan han kan blive ved og ved med at spise. Jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op med Mark, for hvis han ikke får lov at spise mere, bliver han helt enormt aggressiv«, siger Betina Nielsen.

For ung til kommunale tilbud
Gennem sundhedsplejen i Skive Kommune har Mark de seneste år fået adskillige motions- og sundhedstilbud som besøg ved diætister, skolepsykolog og sportsaktiviteter særligt for overvægtige børn. Familien har takket ja til dem alle, og hver eneste gang har Betina Nielsen krydset fingre for, at det nye tiltag ville få nålen på badevægten til at bevæge sig i den rigtige retning.

Men Mark er ganske enkelt for ung til at få det optimale ud af forløbene, mener Betina Nielsen. Når han deltager i de kommunale sundhedstilbud, er det blandt midaldrende kvinder eller store børn.

»Vi har været til forskellige motionstilbud, som blev lavet udelukkende for overvægtige børn og unge. Men problemet er, at Mark næsten altid er den eneste svært overvægtige på sin alder. Han syntes ikke, det var sjovt at gå til boksning med drenge på 12-17 år«, siger Betina Nielsen, der er ved at uddanne sig til ernæringsassistent.

Lyver nogle gange om mad
Det er ikke slik, chips og sodavand, der fylder skufferne hos familien Nielsen og dermed gør Mark svært overvægtig.

Kun lørdag aften får Mark og søsteren, Maja, lidt usundt som lørdagsslik, og Betina Nielsen har givet besked til venneparrene på vejen om, at Mark ikke lige sådan skal have en vaffelis, hvis han er inde for at lege.

Problemet for Mark er snarere, at der simpelthen ikke er nogen grænse for, hvad og hvor meget han kan spise.

Nogle gange opdager Marks mor endda, at han lyver om mad:

»Jeg har oplevet, at Mark har sagt henne i skolen, at han ikke har fået morgenmad den dag. Og så har lærerne givet ham lov til at spise sin madpakke tidligt. Til frokost blev de så nødt til at smøre mad til ham, men så har han i virkeligheden spist mange gange allerede inden frokost«, siger Betina Nielsen, der har forsøgt at undgå lignende situation ved at lave en slags maddagbog, som følger Mark, så pædagoger og lærere kan følge lidt med.

Savner tilbud til små overvægtige børn
Betina Nielsen og sønnen, Mark, savner tilbud til små børn, der er overvægtige.

Selv om de udmærket ved, at 52 kilo ikke er normalt, når man kun er 7 år gammel og 130 centimeter høj.

»Jeg vil gerne have mere hjælp til at få rettet op på det her, for det påvirker hele familien. Når vi går uden for en dør, kigger folk på os på den måde, hvor man får lyst til at grave sig ned. Det er tydeligt, at de tænker: Prøv lige at se det fede barn der, hvorfor lader moderen bare stå til?«, siger Betina Nielsen.