Christiania, der siden 1971 har eksisteret som en fristad med fælles forvaltning af boligerne, er på vej til at blive markant forvandlet.

I de kommende år skal der bygges 70 procent flere boliger.

Alment boligselskab
Christianitterne skal være medlemmer af et alment boligselskab, betale en næsten almindelig husleje og have 300-400 nye beboere ind udefra.

»Det bliver en stor ændring, der vil give både forandring og fornyelse«, siger Carsten Jarlov, der er direktør i Slots- og Ejendomsstyrelsen, som gennemfører omdannelsen af Christiania.

Ændringerne er en udmøntning af den nye lov om Christiania, som et bredt flertal i Folketinget vedtog i juni 2004. Det brede flertal, som også talte S, SF og de radikale, blev skabt, fordi regeringen åbnede for Christianias ønske om, at boligerne skulle lægges ind i en fond, som fristaden selv skulle forvalte.

Men samtidig skal der bygges omkring 20.000 kvadratmeter nye boliger i den centrale del af Christiania.

»Der vil komme nye ejere ind i de nye kvadratmeter. Det er de rammer, der er givet«, siger Carsten Jarlov.

Christianitterne er nervøse
Det er netop nye, private ejere, som christianitterne frygter, og de har derfor krævet klare svar på Christianias fremtid inden 15. marts.

»Vi har hele tiden sagt, at vi vil ikke have ejerboliger eller private andelsboliger. Det vil slå hele vores selvforvaltning i stykker. De nye bygninger skal jo ligge mellem alle de andre. Og Christiania kan slet ikke klare 300-400 nye beboere. Det vil fuldstændig slå oplevelsen af at gå på Christiania i stykker«, siger Mette Prag, der er medlem af Christianias forhandlingsgruppe.

Socialdemokratiets Christiania-ordfører, Christine Antorini, mener, at det mest sandsynlige er, at der for fremtiden vil komme ejerboliger på Christiania:

»Mit udgangspunkt er, at det skal være så lidt som muligt og ude i kanten af området«.