Fortæl din historie

Søndag 11. september i år er det ti år siden, at to fly hamrede ind i World Trade Centers tvillingetårne på Manhattan og ændrede verden.

SKRIV Hvor var du, da USA blev ramt af terrorangrebene?

Ensidig kristendomsundervisning med træning i fadervor og højtlæsning om den barmhjertige samaritaner er fortid på mange danske skoler.

I stedet lærer elever helt ned i 1. klasse nu, at man kan bede i såvel en moske som i en kirke, og at nogle mennesker tror på kærlighed og genfødsel, mens andre tror på Allah og Muhammed.

Muhammed med i klasseværelset
Det er en konsekvens af terrorangrebet på World Trade Center 11. september 2001, siger blandt andre redaktionschef Poul Rosenberg fra forlaget Alinea, der står bag hver anden skolebog i folkeskolen.

»Tidligere introducerede man først ikke-kristne religioner i de ældste klasser, men i vores nyere kristendombøger inddrager vi islam og andre trosretninger helt fra 1. klasse. Og det er simpelthen en efterdønning af 11. september«, siger han.

Angrebet fra det islamiske terrornetværk al-Qaeda var med til at skabe mange fordomme om sammenhængen mellem islam og terrorisme.

Det er en del af forklaringen på, at både forlag og skolebogsforfattere har følt behov for at sætte gang i religionssnakken, før myterne gror fast i børnenes bevidsthed, forklarer Poul Rosenberg:

»Der kom nogle voldsomt firkantede udmeldinger med sidestilling af islam og terrorisme, og vi vil gerne være med til at sørge for, at børnene ikke får den misforståelse. De skal have en mere nuanceret forståelse af præmisserne for andre trosretninger«.

Lærerne har samme mission, siger formand for religionslærerforeningen John Rydahl.

»Elevernes interesse i religion har helt klart fået et boost, og de stiller en masse spørgsmål til noget, de har hørt om derhjemme eller set i fjernsynet. Det er vores opgave at pille myter og fordomme ud af det og oplyse så sagligt som overhovedet muligt«, siger han.

På kant med loven
Nogle lærere vælger dog stadig at holde sig til det gammelkendte kristendomspensum af nervøsitet for at provokere enkelte børn eller forældre, siger John Rydahl:

»Det kan være kontroversielt at tale om eksempelvis hellig krig«.

Generalsekretær i Bibelselskabet Morten Thomsen Højsgaard mener, at den moderne kristendomsundervisning er på kant med loven.

»Jeg synes, det er forkert, hvis man underviser i noget andet end kristendom i store dele af forløbet på de første klassetrin. Det er at ændre hele fagets profil, og så omgår man, hvad meningen er med faget«, siger han.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken