Lægerne kunne spare 30-40 procent af den tid, de bruger på papirarbejde og registrering på sygehusene i dag og i stedet bruge tiden på at behandle patienterne.

Det mener Overlægeforeningens formand, Erik Kristensen, der opfordrer regionerne til at gennemgå de administrative opgaver og skære i dem.

»Når budgettet er begrænset, er man nødt til at sige: Hvilke registreringer er nødvendige af hensyn til patienterne, og hvilke er ren underholdning? De, der ikke er nødvendige af hensyn til patienten, er jo underholdning. Jeg vil mene, at vi godt kunne klare os uden 30-40 procent af dem«, siger Erik Kristensen.

Dekret fra Sundhedsstyrelsen
Han er til daglig overlæge på en medicinsk afdeling på Regionshospitalet i Silkeborg, og han blev, siger han, »helt vågen tidligt«, da han mødte på arbejdet i går morges.

Der lå nemlig en meddelelse fra Sundhedsstyrelsen om, at lægerne fra 1. oktober ud for hver patient skal notere, om patienten skal have en behandling på hovedfunktionsniveau, regionsniveau eller højt specialiseret niveau, som typisk gives på universitetssygehusene.

»Hvad skal vi bruge det til? Er det ikke nok, at vi behandler patienten? Og hvis patienten skal have højt specialiseret behandling, sender vi ham videre«, spørger Erik Kristensen.

Kritikken kommer på baggrund af en undersøgelse fra Politiken Research, som viser, at mere end to tredjedele af lægerne mener, at de i de senere år har fået mindre tid til at tale med patienterne.

Overlægeforeningen er især kritisk over for de mange krav, som stilles til sygehusene i Den Danske Kvalitetsmodel, som Danske Regioner og Sundhedsministeriet har vedtaget.

Et eksempel er, at lægerne skal vurdere patienternes ’faldrisiko’, også når det er en 16-årig dreng, de skal behandle. Et andet eksempel er, at sygehuse skal notere vægt og forbrug af røg og alkohol for alle patienter, uanset hvad de fejler.

»Hvis jeg kom ind med et brækket ben, og de begyndte at spørge, hvor meget jeg ryger eller drikker, ville jeg svare: Hvad rager det jer, se nu at få ordnet det ben«, siger Erik Kristensen.

Regioner: Lægerne står alene
Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), siger, at overlægerne står alene med kritikken af kvalitetsarbejdet, og han understreger, at kravene er udarbejdet af arbejdsgrupper, hvor overlægerne har deltaget.

»Alle andre er enige om, at det overordnede mål er kvalitet. Vi har ikke hørt andre protester«, siger Bent Hansen.

»Jeg opfatter det lidt, som om overlægerne siger: Giv os vores position tilbage, som den var for 50 år siden, hvor alle stod ret, når overlægen kom ind«.

For to år siden, da debatten om bureaukrati på sygehusene var oppe i tidsskriftet Dagens Medicin, sendte Overlægeforeningen en ønskeliste til Bent Hansen med 10 konkrete forslag til opgaver, der kunne fjernes helt eller flyttes fra lægerne til andre personalegrupper.

Blandt dem var registrering af vareforbrug og kvalitetskoder, blodprøvetagning, bookning af mødelokaler, kaffebrygning og håndtering af printere. Samtidig opfordrede overlægerne til, at der blev indført computersystemer, hvor lægerne kun skal logge sig på en gang.

Vil af med meningsløse ting
Bent Hansen siger, at der blev sat ind på at forbedre it-systemerne, og de 10 forslag blev sendt videre til regionernes sundhedsdirektører. En af dem, Svend Hartling fra Region Hovedstaden, siger, at det førte til ansættelse af flere laboranter og lægesekretærer. Han mener, at de fleste af registreringerne er nødvendige.

»Men hvis der er meningsløse ting, skal vi af med dem. Vi prøver at være ekstremt opmærksomme på ikke at lægge registreringsopgaver ud til vores klinikere, for det tager tid fra patientkontakten«, siger Svend Hartling.

Han erkender, at der er eksempler på, at noget bliver »måling for målingens skyld«, men han tvivler på, at 30-40 procent af opgaverne kan skæres fra.

»Men jeg tror, at vi kan få it-systemerne til at fungere, så lægerne føler, at de bliver frigjort for 30-40 procent«.