EU-Kommissionen har nu taget første skridt til en retssag mod tipsmonopoler i flere lande - herunder Danmark. Det blev besluttet af de 25 kommissærer på et møde i Strasbourg. Udover Danmark drejer det sig om seks andre lande: Finland, Holland, Italien, Tyskland, Sverige og Ungarn. I tilfælde af en dom vil den danske regering formentlig skulle finde en anden finansiering af de mange velgørende formål, som i dag dækkes ind af tips- og lottomidler. Handler om milliarder På den ene side ønsker kommissionen nu at understrege alvoren bag ønsket om at få liberaliseret spillemarkederne. Men kommissærerne er ikke internt enige om, at slutmålet rent faktisk er at få landene dømt af EU's domstol, skriver Ritzau. EU-kommissær Charlie McCreevy har dog presset på for en retssag, fordi det nu står klart, at spil ikke bliver omfattet af servicedirektivet. I sidste instans kan sagen betyde, at der vil opstå milliardhuller i landenes statskasser. Udbeder sig information Konkret har kommissionen nu sendt et såkaldt 'åbningsbrev' til de berørte medlemslande, hvor de udbeder sig information om sagen. Derefter, hvis Kommissionen ikke er tilfreds med de informationer, de får, sendes en sidste advarsel. Hvis medlemsstaten fortsat ikke samarbejder, kan Kommissionen tage sagen op hos unionens retsinstans, EF-Domstolen. Det kan tage op til to år, før der ligger en afgørelse i sagen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ruben Kidde




























