Digital adgang med e-avis for 149 kr./md.

Thorning: Unødigt hårdt reform-udspil

Socialdemokraternes leder Helle Thorning-Schmidt betegner sig selv som »forsigtig optimist« forud for forhandlingerne om velfærdsreformen - Foto: Jacob Ehrbahn
Socialdemokraternes leder Helle Thorning-Schmidt betegner sig selv som »forsigtig optimist« forud for forhandlingerne om velfærdsreformen - Foto: Jacob Ehrbahn
Lyt til artiklen

»Jeg er forsigtig optimist«. Sådan beskriver den socialdemokratiske leder, Helle Thorning-Schmidt, stemningen, efter at regeringen i dag spillede ud med sit bud på, hvordan det ny velfærds-Danmark skal skrues sammen. Men på trods af den optimistiske stemning, er der ikke mange roser til regeringens udspil på efterlønsområdet. Regeringen vil hæve efterlønsalderen til 63 år mod 60 år i dag. »Det er et unødigt hårdt udspil med for meget pisk fremfor gulerod. Efterlønnen skal justeres, men ikke så meget som regeringen foreslår. Det er vigtigt, at vi forstår, at det er mennesker, vi taler om«, siger Helle Thorning-Schmidt. Efterløn skal være en rettighed Socialdemokraterne er bekymrede over, at regeringen vil hæve efterlønskontingentet, så de, der tjener mindst, opgiver at tegne sig ikke til eferlønsordningen. »Så kan man jo være bekymret for at det reelt ender med en afskaffelse af efterlønnen på sigt. Vi ønsker at bevare den som en rettighed for borgerne«, siger hun. Optimisme om udlændingestramninger Udover at hæve efterløns- og pensionsalderen foreslår regeringen, at man skal forsøge at tiltrække flere veluddannede indvandrere - og gøre det sværere for de svagere indvandrere at få opholdstilladelse. Derfor lægges der op til at indføre en såkaldt green card-ordning, der skal give særligt velkvalificerede udlændinge mulighed for at få opholdstilladelse i op til seks måneder, som de kan bruge på at søge arbejde i landet. Hvis en udlænding finder arbejde i løbet af de seks måneder, skal opholdstilladelsen kunne forlænges med tre år ad gangen, og personens familie skal have adgang til at bo og arbejde i Danmark. Hvis personen derimod ikke finder arbejde i løbet af de seks måneder, udløber opholdstilladelsen. »Jeg synes, det er udmærket, at man vil prøve at tiltrække udlændinge, men jeg kan være i tvivl om, hvordan det skal gøres i praksis. Djævlen ligger i detaljen, og jeg er for eksempel i tvivl om, hvorvidt et danskkursus i udlandet har en effekt, men nu vil vi høre om erfaringer fra andre lande«, siger Helle Thorning-Schmidt. Dybt overraskede Socialdemokraterne mener desuden, at det er ærgerligt, at regeringen ønsker at skære i SU'en for at få studerende til at gennemføre uddannelsen hurtigere, end det sker i dag. »Vi er dybt overraskede over, at regeringen i den grad vælger at piske de unge med markante forringelser på uddannelsesstøtten. Vi vil i forhandlingerne arbejde for, at regeringens forslag trækkes i en helt anden retning med mindre pisk og mere fokus på belønning«, siger Helle Thorning-Schmidt. Forhandlingerne begynder allerede i denne uge, og S-lederen håber på et bredt forlig. »Jeg vil sige, at jeg er forsigtig optimist. Der er behov for at give et socialdemokratisk aftryk, så vi kan få en social samvittighed ind i forliget«, siger hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her