Digital adgang med e-avis for 149 kr./md.

Jelved: Bureaukratisk og hårdt

Den radikale formand Marianne Jelved er ikke begejstret for regeringens reformudspil, men er klar til at forhandle - Foto: Thomas Borberg
Den radikale formand Marianne Jelved er ikke begejstret for regeringens reformudspil, men er klar til at forhandle - Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Den radikale partileder, Marianne Jelved, valgte tirsdag at holde alle døre åbne, da hun skulle kommentere det udspil om fremtidens velfærd, som regeringen fremlagde tidligere på dagen. »Jeg har besluttet i morges, at jeg ville sige, at der overhovedet ikke er nogen ting i det oplæg her, som jeg ikke vil diskutere«, sagde Marianne Jelved, da udspillet var blevet offentliggjort. Bureaukratisk Men det var svært at hive rosende ord om udspillet ud af partilederen. Tværtimod beskriver hun store dele af indholdet som enten unødigt hårdt eller bureaukratisk, men det udelukker ikke, at De Radikale kan være med, når aftalen skal forhandles på plads. »Vi har accepteret, at vi ikke kan få skat med som tema, så indtil forhandlingerne viser noget andet, så ser jeg ikke noget specielt, der kan forhindre, at vi kan være med, fordi jeg håber på, at argumenterne tæller«, siger Marianne Jelved. Udlændingestramninger for hårde Hun peger blandt andet på flere forslag inden for indvandrings- og integrationspolitikken, som De Radikale betegner som hårde. »Jeg tror ikke, en egentlig indvandringspolitik vil virke, hvis ikke vi får ændret på det, regeringen har lagt frem. Jeg vil nødig gå ind i forhandlingerne nu, men det er for hårdt, og dermed tror jeg ikke, det kommer til at virke«, siger Marianne Jelved. Samme kritik går igen om regeringens forslag på uddannelsesområdet. De Radikale kritiserer forslaget om at afskaffe produktionsskolen og ændringerne af 10. klasse. Og ændringerne af SU-systemet, der skal få de unge til at uddanne sig hurtigere, betegner Jelved som bureaukratisk. »Det er også meget ærgerligt. Vi har et meget enkelt og rent system, og nu laver man et meget indviklet og bureaukratisk belønningssystem, som skal være belønning for, at man gør det, som, statsmagten synes, er det rigtige på et givent tidspunkt. Det, mener vi, er to helt forskellige tankegange, og det bliver sværere at få alle i uddannelse ved at lave de ændringer«, siger Marianne Jelved. Ser efterløn afskaffet Tidligere i dag havde den radikale partileder været ude og tage pænt imod den del af udspillet, som handler om, at efterlønsalderen sættes op til 63 år og pensionsalderen til 67. »Jeg er meget åben over for det, jeg har læst omkring efterlønsalderen og folkepensionsalderen«, sagde Marianne Jelved. De Radikale ser helst efterlønnen afskaffet helt, så danskerne bliver længere på arbejdsmarkedet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her