Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 19. okt. 2011 KL. 17.10

Politisag mod kontroversiel herbergsleder er skrinlagt uden sigtelse

Politiet har indstillet efterforskningen og venter på anmeldelse fra Socialministeriet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

I sommers kom det frem, at flere tidligere ansatte i hjemløseinitiativet 'En varm seng' havde politianmeldt deres chef April Chris for at bruge støttemidler til privat forbrug.

Men sagen mod den kontroversielle herbergsleder, som nu står til at tilbagebetale knap 1,8 million kroner til staten, fordi hun ikke kan redegøre for, hvordan de er brugt, er for længst afsluttet uden sigtelse.

LÆS OGSÅLeder af lukket herberg skal betale millionbeløb

Det siger politiadvokat Anders Dorph ved Københavns Politi.

»Vi fik en anmeldelse i sommers, og den reagerede vi på ved at henvende os til Socialministeriet 12. august, om at vi havde modtaget de her oplysninger, men at vi på det foreliggende grundlag ikke ville indlede en efterforskning«, siger politiadvokaten.

»Vi manglede simpelthen oplysninger og bad i stedet Socialministeriet undersøge, om der manglede penge i kassen og i givet fald vende tilbage, hvis der var et problem«, siger Anders Dorph.

Politiet har ikke hørt fra Socialministeriet i sagen siden.

Revision finder pengerod og muligt misbrug
Og det kommer de næppe heller til foreløbigt, oplyser ministeriet, som i mellemtiden har iværksat en revisionsundersøgelse mod 'En varm seng', som er endt med tilbagebetalingskravet på 1,8 millioner kroner.

Revisionen er nemlig enig med de tidligere ansatte i, at der kan være tale om, at offentlige penge er brugt til April Chris' private forbrug.

I revisionsrapporten vurderer BDO Kommunernes Revision, er der foretaget uberettigede hævninger fra herbergets konti på 383.700 kroner, ligesom der er udstedt checks på 295.723 kroner til ukendte personer.

»Der kan være en sammenblanding af økonomi mellem projekterne og projektansvarliges private økonomi«, skriver BDO Kommunernes Revision.

Skal komme med en ordentlig forklaring
Den konklusion udløser dog indtil videre bare yderligere dokumentationskrav til April Chris, som tidligere har nøjedes med at aflevere en papkasse med bilag for 98.101 kroner.

Redegørelsen skal falde inden oktober bliver til november.

»Nu afventer vi, om der er nye oplysninger i sagen fra deres side, som stiller sagen anderledes. Hvis alt viser sig at være i den skønneste orden, er sagen afsluttet«, siger kontorchef i Social- og Integrationsministeriet Henrik Thorning.

»Det kan også være, at hun imødegår nogle af de punkter, der er i revisorernes redegørelse, og så må vi tage stilling til det. Det kunne være, at det kunne godtgøres, at nogle af de største poster er gået til, det de skal«, siger han.

Vil blive inddraget af Skat
Men selv hvis der ikke kommer en tilfredsstillende forklaring på de manglende offentlige støttemidler, fører det ikke automatisk til en politisag.

»Jeg tør ikke sige, hvordan den her sag ender. Men generelt kan jeg sige, at i den slags type sager, vil det - hvis der ikke kommer nye oplysninger - ende med, at der iværksættes en rykkerprocedure, og sidste ende vil den overgå til Skat og deres inddrivelsesafdeling«, siger Henrik Thorning.

Men hvorfor ikke en politisag, hvis der er tale om svindel med offentlige midler?

»Det overvejer vi jo også. Men de involverede her skal have en fair chance for at komme med nye oplysninger. Hvor det ender, kan vi ikke sige endnu«, siger kontorchefen.

Men hvis der ikke kommer oplysninger, som kan gendrive mistanken om svindel?

»Det må vi tage stilling til, når vi når dertil«.

April Chris er ansvarlig for pengene
Selv skrev April Chris i går i en pressemeddelelse, at hun er uden skyld i det mulige misbrug af offentlige midler, og at det i stedet var unavngivne ansatte, som svindlede med støttepengene.

LÆS OGSÅHerbergsleder sender ansvar for regnskabsrod videre

»Det med hvad andre har gjort, kan jeg ikke tage stilling til. Det står for deres egen regning«, siger Henrik Thorning, som dermed afviser, at ministeriet er klar til at inddrage andre.

Det er nemlig April Chris, som personligt hæfter for pengene.

»Når man får tilskud herfra, er der en projektansvarlig, og det er den, der hæfter, med mindre der dukker helt nye oplysninger op. Det er hende, der er ansvarlig«, siger kontorchefen.

Reddede hjemløse fra at fryse ihjel
April Chris og hjemløseinitiativet 'En varm seng' blev for alvor kendt sidste isvinter, da stedet som det eneste tog ansvar for illegale udlændinge, som offentligt støttede herberger ikke måtte huse.

Blandt andet politiken.dk slog et stort slag for initiativet, da iskolde nætter omkring jul truede med at kræve menneskeliv i hovedstadens gader.

Det resulterede i, at vores læsere stormede de hjemløse til undsætning.

LÆS OGSÅPolitiken.dk's læsere stormer hjemløse til undsætning

Senere gik der politik i sagen, da blandt andet daværende socialminister Benedikte Kjær (K) mente, at herberget husede luksushjemløse, som sagtens kunne rejse tilbage til deres hjemlande.

Siden Socialministeriet krævede sine penge tilbage, har det været umuligt at få fat i April Chris.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annonce
Annoncer
Internationalt
26. maj. KL. 08.21

1 dræbt og otte såret: Mand går amok i finsk by

Gerningsmand havde lagt sig på taget af en butik, da han begyndte at skyde.

Politik
25. maj. KL. 23.00

Skattelettelse på 4.100 kroner til folk i arbejde

Krumtappen i regeringens skattereform bliver en klækkelig bonus for at være i arbejde. Samlet pris: godt 9 mia. kr.

Danmark
25. maj. KL. 23.02
Hæder. Journalist Per Michaelsen (med stenen) har fået Venstres frihedspris og Ekstra Bladets Victorprisen for sine afsløringer af danske Stasi-agenter. Arkivfoto: Jørgen Sperling

Kendt journalist og Stasi-jæger mistænkes for at være storspionen, alle leder efter

Forsker omtalte i april en hidtil ukendt agent. Gåden er nu formentlig løst.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Intergalaktisk. Med 'Men in Black 3' har Rick Baker fået mulighed for at udleve endnu en af sine drengedrømme - at lave retrorumvæsener. - Foto: Wilson Webb
24. maj. KL. 19.59

Abemand har lavet 105 rumvæsener til 'Men in Black 3'

ibyen anbefaler

restaurant & cafe