Annonce
Danmark 27. okt. 2011 KL. 03.00

Skadestue på Sydfyn splitter socialdemokrater

Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg vil have skadestue i Svendborg. Kravet svækker Thornings forsøg på at skubbe sagen til Fyn.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Kampen om skadestuen i Svendborg udløser intern diskussion i Socialdemokratiet.

Den nyudnævnte formand for Folketingets Sundhedsudvalg, Julie Skovsby (S), der er valgt i Assens på Fyn, vil nemlig fortsætte kampen for den akutmodtagelse i Svendborg, som sundhedsministeren har lagt op til skal lukke efter 2020.

»Jeg vil fortsat arbejde for en akutmodtagelse i Svendborg som supplement til det nye universitetshospital i Odense. Jeg mener, det er den rigtige løsning, og det har jeg tænkt mig at blive ved at kæmpe for«, siger Julie Skovsby, der tidligere har siddet i Syddanmarks Regionsråd.

Stik imod Thorning
Dermed går hun i den modsatte retning af den kurs, som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tirsdag forsøgte at udstikke. På sit pressemøde sagde Thorning-Schmidt, at regionen selv må påtage sig ansvaret.

Der er nogle misforståelser i det her, som jeg gerne vil tale med ministeren om

Julie Skovsby (S)



Det til trods for at statsministeren bare en uge før valget sagde, at »vi ønsker en akutfunktion i Svendborg«. Dermed bakkede hun dengang op om Carsten Hansens meget håndfaste løfte om en skadestue, »hvis Socialdemokraterne kommer til magten ved næste valg«.

Siden dengang er Carsten Hansen blevet minister for landdistrikter, men han ønsker fortsat ikke at kommentere sagen. Samme holdning har Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der i september blev valgt af fynboerne:

»Der er rigeligt fynske politikere ude og sige alt muligt om det her, og det skal de have lov til at fortsætte med«.

Men du har vel en holdning til sagen?

»Det har du fuldstændig ret i. Men når man er en del af et parti, forsøger man også at lægge en partilinje, og så tager man drøftelserne om sine egne holdninger inde i butikken«.

Jeg vil bare gerne høre, hvad du synes om det løfte, Carsten har givet til fynboerne?

»Det kan jeg godt forstå. Men så må du melde dig ind i Socialdemokratiet og se, om du kan blive valgt ind i vores folketingsgruppe. Så kan du få at vide, hvad jeg mener om alt muligt. Jeg har ikke så meget mere at sige, andet end at jeg har taget de diskussioner, jeg skal tage om den her sag, på de indre linjer«, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

En kompliceret sag
Heller ikke nyvalgte Trine Bramsen ønsker at udtale sig konkret om sagen:

»Jeg har valgt ikke at gå ind i sagen, fordi den er fagligt kompliceret og har mange interessenter. Hvis jeg som politiker havde valgt at hænge mig op i den ene lejr, ville jeg nemt kunne ende i en situation som den, der er nogen politikere, der står i nu. Jeg vil overlade det til dem, der har været ude og sige noget meget bombastisk i valgkampen«, siger hun.

Frem mod 2008 lavede Region Syddanmark en sygehusplan, hvor akutmodtagelsen i Svendborg fortsatte, og regionen investerede selv omkring 800 mio. kr. i bygninger til formålet.

Den model blev imidlertid underkendt af VK-regeringens ekspertudvalg, som ønskede mere centralisering for at spare penge og hæve kvaliteten af behandlingerne.

VK-regeringen fulgte eksperterne og meddelte fynboerne, at de måtte vælge mellem et nyt supersygehus i Odense eller fastholde skadestuen i Svendborg.

Regionsrådet valgte supersygehuset.

Uenig med eksperterne
Men Julie Skovsby er uenig i ekspertudvalgets holdning – ligesom Carsten Hansen (S) og Helle Thorning-Schmidt (S) var det i valgkampen.

»Fordi bygningerne er på plads i Svendborg, mener jeg, at man i dag kan lave en rimelig udgiftsneutral løsning. Derimod er jeg ikke enig i, at det bliver billigere at lukke akutmodtagelsen i Svendborg efter 2020. For så er der rigtig mange borgere, der skal til Odense. Så det er nogle spørgsmål, jeg vil vende med sundhedsministeren«, siger Julie Skovsby.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) har skrevet til Region Syddanmark, at regionen gerne må beholde skadestuen i Svendborg. Det vil bare betyde, at tilskuddet til det nye universitetshospital bliver mindre.

»Når regionen kan lave en udgiftsneutral løsning, så skal regeringen lytte til det, og så skal vi forsøge at undgå at tale forbi hinanden. Der er nogle misforståelser i det her, som jeg gerne vil tale med ministeren om«, siger Skovsby.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annonce
Annoncer
Internationalt
26. maj. KL. 08.21

1 dræbt og otte såret: Mand går amok i finsk by

Gerningsmand havde lagt sig på taget af en butik, da han begyndte at skyde.

Politik
25. maj. KL. 23.00

Skattelettelse på 4.100 kroner til folk i arbejde

Krumtappen i regeringens skattereform bliver en klækkelig bonus for at være i arbejde. Samlet pris: godt 9 mia. kr.

Danmark
25. maj. KL. 23.02
Hæder. Journalist Per Michaelsen (med stenen) har fået Venstres frihedspris og Ekstra Bladets Victorprisen for sine afsløringer af danske Stasi-agenter. Arkivfoto: Jørgen Sperling

Kendt journalist og Stasi-jæger mistænkes for at være storspionen, alle leder efter

Forsker omtalte i april en hidtil ukendt agent. Gåden er nu formentlig løst.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Intergalaktisk. Med 'Men in Black 3' har Rick Baker fået mulighed for at udleve endnu en af sine drengedrømme - at lave retrorumvæsener. - Foto: Wilson Webb
24. maj. KL. 19.59

Abemand har lavet 105 rumvæsener til 'Men in Black 3'

ibyen anbefaler

restaurant & cafe