Light er ikke farligt - eller hvad?

»Jeg vil gerne slå det helt fast, at alle medlemmer er helt upartiske«. Det er ikke ligefrem normalt, at direktøren for et offentligt organ indleder et pressemøde med at bedyre, at han og kollegerne ikke er købt og betalt af Coca-Cola og andre fødevaregiganter. Men det var netop, hvad chefen for EU's fødevareautoritet, EFSA, følte sig nødsaget til, da han og kollegerne i EFSA på et pakket pressemøde i Rom frikendte sødemidlet Aspartam - bedre kendt som Nutrasweet - for at give kræft. Kontroversielt stof Men sødemidlet Aspartam er heller ikke noget normalt stof. Det er på en gang det mest kontroversielle tilsætningsstof nogensinde og det mest brugte. Hver dansker indtager omkring 20 liter light-sodavand om året og utallige andre produkter, der indeholder stoffet, der måske bedre kendes som Nutrasweet. Anledning til pressemødet var en stor italiensk undersøgelse fra sidste år foretaget af det italienske forskningsinstitut Ramazzini Foundation. Her var stoffet blevet givet til 1.800 rotter, der efter deres naturlige død blev obduceret. Undersøgelsen konkluderede, at sødestoffet gav hyppigere forekomster af en række former for kræft. Vel at mærke allerede ved doser, der svarer til 4-5 dåsecolaer dagligt. Dårlig undersøgelse Fredag afviste EFSA de italienske påstande: Aspartam er stadig ufarligt i de mængder, vi indtager det. Blandt andet mente EFSA, at de undersøgte rotter havde betændelsestilstand i lungerne, der kunne forklare den øgede kræftfremkomst. Og sammenligningsgruppen, altså dem, der ikke havde fået sødemiddel i maden, havde en usædvanlig lav forekomst af kræft, hvad der også fordrejede resultaterne. »Der var mange problemer med undersøgelsen«, siger John Christian Larsen, der er viceformand i den gruppe i EFSA, som beskæftiger sig med tilsætningsstoffer. Det lykkedes ikke at få en kommentar fra Ramazzini-instituttet, men chefforsker dr. Morando Soffritti afviste i en pressemeddelelse EFSA's kritikpunkter. Gammel svindel Dr. Soffritti startede forsøgene, fordi han mener, at de tidligere forsøg med rotter er for dårlige. De er alle fra slutningen af 1970'erne og starten af 80'erne, desuden er de ifølge Soffritti metodisk mistænkelige og lavet af firmaet bag Aspartam selv, Searle (senere Monsanto). Forsøgene er en del af kontroversen om Aspartam, fordi en række af Searles kræftforsøg ikke blot var metodisk problematiske, men ligefrem blev mistænkt for at være forfalskede af den amerikanske fødevarestyrelse, FDA. Det kom så vidt, at FDA i 1977 bad den amerikanske statsadvokat, Samuel Skinner, stille Searle for en grand jury, anklaget for svindel, men sagen blev ikke til noget, da statsadvokaten kort tid efter sagde sin stilling op og blev ansat i Searles advokatfirma, Sidley & Austin. Samuel Skinner afviste i februar over for New York Times, at der skulle være nogen sammenhæng. I stedet blev Aspartam i 1981 godkendt af FDA's nye direktør, Arthur Hull Hayes - der et år efter forlod FDA for at blive ansat i Searles PR-bureau, Burston og Marsteller. To år efter, i 1983, blev Aspartam godkendt i Danmark. Sponsorundersøgelser Siden er der lavet næsten 200 undersøgelser af Aspartam, hvoraf flertallet er sponsoreret af industrien. »Man skal huske på, at det er industrien, der laver undersøgelserne. Så de skal tages med et gran salt«, siger cand.scient. Per Bendix Jeppesen, medicinsk-endokrinologisk afdeling på Aarhus Universitet, der forsker i det naturlige sødemiddel Stevia. »Det er politik på det ene eller andet niveau, fordi industrien er så stor en magtfaktor«. En spansk forsker, der ønsker at være anonym, fortæller, at han følte sig presset af industrien til at opgive sin forskning, efter at han i slutningen af 1990'erne havde udgivet nogle kritiske resultater. »Aspartam er et dødeligt giftstof, men et giftstof, der støttes af nogle meget magtfulde industriinteresser. Jeg er ikke nogen helt«, skriver han. Forskningscenteret Ramazzini Foundation sagde i går, at de fortsætter deres undersøgelser af Aspartam og kræft. Også andre forskere i Europa undersøger stadig stoffet, der i år kan fejre sit 25-års jubilæum.