Mandeliv

Serien om mænd, der bor alene.

Politiken portrætterer syv mænd fra hvert sit årti.

Få overblik og link til alle portrætterne her:

Mænd, der bor alene

Der står tre mennesker i dynejakker og ryger i mørket foran forsamlingshuset.

»Så er der nok noget banko i aften«, konstaterer Ole Klitgaard Christensen, da vi kører forbi.

Han har hentet mig i sin Opel foran det totalt mørklagte vandrerhjem på vestsiden af Læsø, hvor jeg overnatter – ikke bare som eneste gæst, men som eneste person i det hele taget. Det er vinter på ferieøen midt i Kattegat.

Et liv i Østerby
Efter en 10-minutters køretur tværs over øen gennem mørke skove og langs endnu mørkere hav er vi nået til Østerby. Vejen, vi kører på, er både barndommens og voksenlivets gade for 34-årige Ole. Dernede ligger hans folkeskole, peger han, mens bilradioen spiller P3.

Videre forbi ungdomsskolen, bodegaen og hallen, hvor der er lys, så dér er nok noget badminton i aften. Døgnkiosken, der lukker klokken 20. Hummerindustriens haller.

Og til sidst Oles sorte træhus, som han selv har bygget på en stor grund indhegnet af træer. Han bor alene på bopælen, ligesom 467.449 andre danske mænd. Og ligesom rigtig mange mænd på Læsø.
Oles  hus på Læsø. Foto: Joachim Adrian
Faktisk er Læsøs andel af aleneboende mænd den højeste i Danmark næstefter København, nemlig 21 procent af husstandene. At antallet af aleneboende mænd generelt stiger kraftigt i Danmark skyldes ifølge flere eksperter, at mange mænd vælger at udskyde familiestiftelsen.

LÆS OGSÅ24-årige Esben: Jeg vil ikke blive gammel alene

Dén forklaring passer også på Ole.

»Jeg er jo ikke normal på det punkt, for jeg er ligesom sprunget et led over. Det mest normale her er at få børn, når man er 25 eller 26 år. Jeg er bare sprunget ti år frem«, siger han.

Hvad er der sket?

»Der er ikke sket noget – det er bare tidens tand. Jeg har taget et år ad gangen«.

Økuller og midtvinter
Desuden har Ole de seneste ti år haft en kæreste, som også var fra Læsø, men som boede på fastlandet, mens hun læste til ingeniør. Forholdet gav en tryghed, siger han.

En bevidsthed om, at på et eller andet tidspunkt ville de sikkert flytte sammen, enten derovre eller her. Men for få uger siden gik de fra hinanden.

»Så nu er min situation helt anderledes. Nu kan man godt få lidt økuller, sådan her midtvinter. Og tænke: Hvad fanden skal man her?«.

Enten har man været der...
Ole parkerer bilen på græsset foran huset og efterlader den ulåst. Hoveddøren er heller ikke låst, det behøver man ikke på Læsø, og det holder han meget af.

Alligevel kan han mærke en stigende lyst til at flytte »over«, som han siger om det nordjyske fastland, der gemmer sig for enden af halvanden times færgetur.

Efter et helt liv i øsamfundet er det nemlig utænkeligt, at han kan finde en ny kæreste blandt de cirka 1.000 kvinder, der bor på Læsø i forvejen.

»Jeg vil sige det på den måde: Enten har man været der, eller også kommer man der aldrig! Så, nej. Hvis der er noget, skal det være en udefra«, forklarer Ole, der serverer espresso og Marabou i det hjemmebyggede og næsten helt færdige hus.

DJ til club nights
Møblerne er holdt i sort, hvidt og gråt, ud over de røde og blå streger i Verner Pantons globelampe, der hænger over spisebordet. Ole købte den, fordi han »fik et godt tilbud«, men den ville nok være pænere uden det fine støvlag på den øverste halvdel af kuglen, bemærker han selv. Og hoster lidt. Det er, fordi han er begyndt at ryge igen, nu hvor han er blevet single.

Jeg spørger, om han er helt sikker på, at det er umuligt at få sig en ny kæreste her på Læsø. For eksempel er han af og til med til at arrangere club nights, hvor han selv spiller som dj. Så må kvinderne da stå i kø, gætter jeg.

»Men jeg kender dem jo«, svarer Ole.

»Og med nogle af de piger er det bare sådan ’hov, var du ikke otte år lige før? Du er lige pludselig blevet 17?’. Ej, det funker bare ikke, det gør det ikke«.

LÆS OGSÅMænd der bor alene: 24-årige Esben

34 år er med Oles egne ord en gammel single her på Læsø. Retter man blikket mod interessante kvinder på sin egen alder, er de ofte optaget.

»Så skal jeg ud og stjæle en anden mands kæreste – og det er jo min kammerat, for fanden. Det kan jo ikke være anderledes, alle kender alle. Og det bliver aldrig godt, for så ville vi alligevel ikke kunne blive her; så skulle vi flytte alligevel. Så, nej, det skal være en ovrefra«.

Utroskab er vel ret skadeligt i så lille et samfund som det her?

»Ja, men trods alt – det bliver gjort. Og det bliver accepteret. For hvad fanden skal folk gøre. Vi skal alle sammen op og handle. Du kan ikke undgå at ... Du bliver nødt til at tage konfrontationen. Den kommer så også nogle gange i byen, så siger det klaps-klaps, sådan er det«.

Ole ryster lidt på hovedet og griner. Han hader virkelig utroskab, understreger han flere gange. Det er også derfor, han aldrig vil giftes. Så tager man hinanden for givet. Og så går det i stykker. Det har han set igen og igen.

Svært at bryde op
Mens vi sidder og taler, tænder fladskærmen over døren ude i køkkenet pludselig. Det forstår Ole slet ikke.

»Jeg havde godt nok en kammerat sovende på sofaen, som sagde, at det spøgte her. Men det er jo et helt nyt hus«, siger han halvt i sjov og griber ud efter fjernbetjeningen på køkkenbordet for at slukke.

Ud over fjernsynet i køkkenet er der en projektor i stuen til film og sofa-tv. Alligevel er det sjældent, Ole tilbringer en aften foran skærmen, og at se en film sammen med vennerne, det er han »sgu blevet for gammel til«.

I stedet bliver aftentimerne i hverdagen brugt på arbejde for Oles eget firma, hvor han laver alt det, de ikke laver inde på det autoværksted, hvor han selv arbejder som autotekniker.

Det kan være motorcykler, både og »den slags«. Allerhelst ville han kun arbejde som selvstændig, men det er lidt ligesom det med at finde en kæreste: Det er svært at få sat i gang i et lille samfund midt i havet.

LÆS OGSÅMange flere mænd bor alene i deres bolig

»Så det er planen at komme herfra. Men det er jo ikke noget, man bare gør på to minutter. Det kræver tid og penge, masser af penge, når man skal lave lortet selv«, siger Ole.

Bondeknold i København
Tag nu bare huset. Det skal ikke sælges, men lejes ud, håber han. Og for at det kan lejes ud, skal det lige gøres helt færdigt først.

Samtidig bliver det svært at efterlade alle vennerne, som han er sammen med i weekenden om motorcykelture, sejlture, jagtture, pokeraftener, en tur til København til bilmesse i Bella Center. Alting er så nemt her.

FotoMænd der bor alene: Ole

»Jeg har sådan en bette jolle, der står derude. Så kører du den til havnen; du gider ikke lige sætte den i vandet i dag, fint, så gør du det næste dag, du skal ikke tænke over det. Hvis du taber dine nøgler, ligger de der også dagen efter. Det hele er så frit. Det, jeg hader, når vi er i København, er, at du skal huske at låse bilen, at købe p-billet, alt det der. Og hvis det er et år siden, du har været der sidst, er det anderledes; så står du der som en fucking bondeknold og aner ikke en skid«.

Mænd, der stadig bor alene
Måske skal Ole i virkeligheden blive boende, som han gør nu, foreslår jeg. Selv om det er svært at finde en ny kæreste her, er det jo heller ikke alle, der nødvendigvis har lyst til at stifte familie og få børn.

»Nej, men jeg vil sgu gerne«.

»Jeg er ikke sikker på, at jeg har været klar til det før nu. Så hvis jeg var blevet far på et tidligere tidspunkt, er det ikke sikkert, jeg var blevet sammen med den pige, jeg havde fået barnet med. Men nu slapper jeg lidt mere af. Nu har jeg ligesom fået mine branderter hjem – det ikke det, der trækker så meget mere. Det er ikke så sjovt, som det var engang«.

Har han stiftet familie om ti år, spørger jeg? Det kan man ikke vide. Måske ikke. Så kan jeg vende tilbage til Læsø og skrive en ny serie med titlen ’Mænd, der stadig bor alene’, griner Ole.

Han fortæller om en ven, der havde proklameret, at han ikke var interesseret i kvinder på 20 år. Og slet ikke, hvis de kom fra København. Nu er det lige akkurat sådan en kvinde, han har mødt.

»Man bestemmer det jo ikke selv. Lige pludselig er den der, og så er det det«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken