En tur i retten kan være en alt for hård omgang for personer, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen.

Derfor fraråder psykologer ofte klienter at anmelde overgrebene.

»Ofte er der mange andre ting, der er vigtigere end at få anmeldt overgrebet. Mange ofre er så ustabile, at det er vigtigere for psykologerne at arbejde med at få dem til at hænge sammen end at slæbe dem igennem det cirkus, det kan være at gå i retten«, siger professor i psykotraumatologi på Syddansk Universitet Ask Elklit.

Selv om det ud fra et psykologisk synspunkt kan være en god idé at fraråde sårbare ofre at anmelde et overgreb, mener Ask Elklit, at det er et samfundsmæssigt problem, at mange overgreb aldrig bliver anmeldt.

»Det er enormt vigtigt at få anmeldt overgreb, fordi mange krænkere har tendens til at gøre det igen«, siger han.

Misbrugte går til psykologer - ikke politiet
Tal viser, at mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb som børn, i højere grad går til psykologen end til politiet.

Hvor landets rådgivnings- og behandlingscentre med speciale i seksuelle overgreb på børn alene sidste år modtog 2.336 henvendelser, modtog politiet blot 493 anmeldelser, viser kriminalstatistikken.

LÆS OGSÅAdvokat kræver rekordhøjt erstatningskrav til sexmisbrugte børn

»Den udøvende magt får aldrig et retvisende billede af, hvad der er foregået, når så få overgreb bliver anmeldt«, siger formanden for Landsorganisationen mod Seksuelle Overgreb, Carsten Borup, der mener, det er problematisk, fordi man ikke kan stoppe krænkerne, når man ikke ved, hvem de er.

Vigtigt at blive troet på
I rådgivnings- og behandlingshuset Albahus råder man ikke altid ofrene til at gå til politiet.

»Det kan være en psykologisk belastning at blive afhørt meget detaljeret af politiet, så der kan være situationer, hvor vi vil sige, at det ikke er hensigtsmæssigt at gøre nu«, siger psykolog Kasper Østergaard Linde.

LÆS OGSÅAnklaget for 23 års overgreb på børn: I dag falder der dom i Esbjergsagen

En anmeldelse kræver, at ofret er psykisk parat, påpeger han.

»Vi forbereder dem på, hvad de skal igennem, så de kan overveje, om de er klar til det. Tit fører sagen ikke til domfældelse, og så kan offeret ende med en krænket retfærdighedsfølelse eller en følelse af ikke at blive troet på«, siger han.

Traumatiserende at skulle i retten
Kasper Østergaard Linde påpeger, at det med at blive troet på er et helt centralt punkt for ofre for seksuelle overgreb, fordi overgrebet i sig selv er et grundlæggende brud på tilliden til andre mennesker.

Derfor kan en retssag være retraumatiserende, siger professor Ask Elklit:

»Det er en del af spillet, at der vil blive sået tvivl om offerets forklaring i retten. Hvis offeret ikke bliver troet på, og de myndigheder, der skulle hjælpe, svigter, er det med til at gøre folk mere desillusionerede og tro, at det er deres egen skyld«.

LÆS OGSÅNy sexsag for retten: Far tiltalt for at lade mænd misbruge sine døtre

»Inden for psykologien snakker man om, at et offer kan gøres til offer endnu en gang, hvis personen bliver udsat for massiv mistro. Det kan opleves lige så slemt som det oprindelige overgreb, hvis der bliver sat spørgsmålstegn ved ens moral, identitet og selvopfattelse«, siger han.

Frygter gerningsmanden
De få anmeldelser skyldes også, at mange ofre ikke selv tager initiativ til at anmelde overgrebene. Nogle ofre frygter konsekvenserne, fordi mange, især i de tunge incestfamilier, er blevet truet på livet.

»Så må offeret spørge sig selv, er der reelt en risiko for mit liv? Hvad kan jeg gøre helt konkret, når anmeldelsen er foregået og vedkommende står og banker på min dør?«, siger Helle Borrowman, formand i Landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle overgreb, Spor.

Hun påpeger, at mange er manipuleret til at tro, at det er deres egen skyld, og »hvordan kan man gå til politiet, hvis man selv ville, eller man bare kunne have sagt nej?«, siger hun.

FACEBOOKBliv ven med Politiken