Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 13. dec. 2011 KL. 09.50

Ulydige bilister er forsvundet fra Nørreport

Alle busser har fra morgenstunden kørt ubesværet forbi togstationen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De trafikale problemer omkring Nørreport Station lader til at være løst.

Det oplyser både trafikinspektør hos Movia Søren Bech og Banedanmarks byggeleder på projekt Ny Nørreport Henrik Vincentsen til politiken.dk.

Vejene forbi Nørreport blev i går spærret af, fordi stationen skal undergå ombygning. Frem til 2014 har kun busser og cyklister lov til at passere. Det påbud valgte mange bilister imidlertid at trodse, og det skabte kaos.

LÆS OGSÅ Bilister blæser på spærrezone ved Nørreport

Hertil morgen har de ulydige trafikanter imidlertid tilsyneladende fundet andre veje.

»Billisterne ser ud til at overholde lovgivningen og kører efter skiltene, og det har hjulpet. Det glider rigtig godt. Busserne har vognbanen næsten for sig selv«, siger Henrik Vincentsen.

»Der er stadig enkelte biler, der smutter med igennem, men det generelle billede er, at der hverken er kø i den ene eller den anden retning«.

Busserne kører, som de skal
På grund af kaosset i går, var Movia nødt til at omdirigere flere af sine busser. Fra morgenstunden kører alle linjer imidlertid forbi Nørreport, fortæller Søren Bech.

STOPPESTED.  Buspassagerne har i dag ingen problemer med at blive sat af på Nørreport. Foto: Jens Dresling »Det ser betragtelig bedre ud, end det gjorde i går. Der er tæt trafik, men busserne passerer igennem. Det virker til, at billisterne har hørt og set budskabet fra i går om, at der er gennemkørselsforbud for privatbiler«, siger han.

GUIDE Sådan klarer du trafikkaosset på Nørreport

»Der er nogle små forsinkelser på 5-6 minutter, men det vil blive indhentet, når myldretiden er overstået«.

Både Søren Bech fra Movia og Henrik Vincentsen fra projekt Ny Nørreport er på baggrund af succesen fra morgenstunden optimister med hensyn til resten af dagen.

»Hvis det kan forløbe, som det gjorde i morges, så virker det til, at budskabet er gået igennem, og så vil trafikken forbi Nørreport fungere for busserne«, siger Søren Bech.

Pres på andre gader
Alligevel vil begge parter fortsat have folk på gaden omkring Nørreport, så de løbende kan evaluere situationen.

Trafikinspektøren fra Movia fortæller således, at afspærringen af den travle situation kan skabe problemer andre steder i København.

»Vi kan se i trafikbilledet, at trafikken er trykket lidt ud i andre gader. Der er lidt tættere trafik i Søgade, og faktisk kan vi også mærke det på Jagtvej«, siger Søren Bech.

»Den ligger jo noget længere ude, men det virker til, at billister har valgt at tage den vej alligvel, så der klumper trafikken sig en smule sammen«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken