Sidste sommer blev en afrikansk prostitueret lemlæstet med mere end 20 dybe snitsår af en kunde, som havde taget hende med hjem til sin lejlighed i Brønshøj.

Efter to dage på hospitalet blev kvinden kørt til Vestre Fængsel, i kørestol og med armen i gips, hvor hun blev placeret i en celle. Hun havde nemlig ikke lovligt ophold i Danmark.

Den maltrakterede kvindes historie er ikke det eneste eksempel på, at ofre for menneskehandel selv ender i problemer, når de kommer i kontakt med danske myndigheder, fordi de ofte opholder sig i Danmark på ulovlige vilkår.

Bliver spærret inde
Den tilgang til bekæmpelsen af menneskehandel får nu kritik fra Europarådet, som i en rapport, der udkommer tirsdag, har evalueret Danmarks indsats i kampen mod moderne slavehandel.

»En af vores største bekymringer er, at danske myndigheder først og fremmest ser på ofrene som personer, der opholder sig ulovligt i Danmark. De bliver spærret inde og bliver først betragtet som lovovertrædere, før man interesserer sig for, at de er ofre for menneskehandel«, siger Carolina Lasén Diaz, som har stået i spidsen for Europarådets rapport.

Konvention skal overholdes
Danmark har forpligtet sig til at overholde Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel; den trådte i kraft i 2008.

I den nye rapport opfordrer Europarådet Danmark til i højere grad at leve op til konventionen ved at lade ofrene for menneskehandel blive længere i stedet for blot at give dem en kort tidsfrist til at forlade landet som ulovlige imigranter.

Europarådet anerkender, at Danmark de seneste år har oprettet hjælpesystemer, hvor ofre kan skjule sig for bagmændene, og hvor de kan få juridisk og lægelig hjælp.

Men Carolina Lasén Diaz opfordrer stadig Danmark til at ændre holdningen til ofrene for menneskehandel.

»Konventionen lægger større vægt på ofrene for menneskehandel og ikke på, hvordan de er kommet til landet. Det primære i konventionen er at rehabilitere ofrene, ikke at planlægge deres udrejse, fordi de er ulovlige imigranter«, siger hun.

Ny handlingsplan for menneskehandel
Tidligere i år vedtog et bredt flertal i Folketinget en ny handlingsplan mod menneskehandel. Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen (R) mener, at handlingsplanen imødekommer mange af de Europarådets kritikpunkter.

»Blandt andet fremgår det af handlingsplanen, at der skal udarbejdes nærmere retningslinjer til anklagemyndigheden for, hvornår der kan meddeles tiltalefrafald til ofre for menneskehandel for overtrædelser knyttet til, at de pågældende er handlede, eksempelvis dokumentfalsk i forbindelse med indrejsepapirer«, skriver ministeren i et svar til Politiken, hvori han også understreger, at den nye regering vil sikre bedre beskyttelse til ofre for menneskehandel.

Rengøringsindustri og landbrug
Den danske indsats mod menneskehandel har de seneste år primært været fokuseret på at identificere kvinder, der er handlet til prostitution.

Europarådet opfordrer Danmark til i fremtiden også at fokusere på at identificere personer, der bliver handlet til tvangsarbejde, især i rengøringsindustrien og i landbruget.

Også på det punkt mener Manu Sareen, at handlingsplanen mod menneskehandel indeholder de nødvendige initiativer:

»I handlingsplanen fremgår det, at man fremadrettet vil styrke indsatsen i forhold til andre typer af ofre for menneskehandel. Det skal blandt ske ved, at relevant fagpersonale får den rette viden, så de er i stand til at identificere ofre for tvangsarbejde«.

LÆS ARTIKELAflytning af prostituerede fældede menneskehandlere

Det er den frivillige organisation Hopenow, som har hjulpet den afrikanske kvinde, der sidste sommer blev lemlæstet af en kunde i Brønshøj.

Michelle Mildwater, terapeut og gadearbejder i organisationen, er helt enig med Manu Sareen i, at der er brug for mere uddannelse og viden blandt de folk, som skal identificere ofre for kvindehandel.

»Det er ofte uvidenhed, der er skyld i, at et offer ikke bliver identificeret med det samme«, siger hun.

Lever i beskyttet kvindecenter
Michelle Mildwater kan desuden nikke genkendede til Europarådets kritik af, at danske myndigheder fokuserer for meget på, om ofrene er ulovligt i landet, fremfor at se dem som ofre.

»Vores kæphest er, at man skal ændre indstillingen, så man altid lader tvivlen komme til gode. Hvis man på nogen måde har mistanke om, at en kvinde er handlet, så skal man sørge for at skaffe hende krisehjælp i stedet for at sende hende i fængsel«.

Michelle Mildwater fortæller, at den afrikanske kvinde i dag lever i et beskyttet kvindecenter, styret af Røde Kors. Hun har store psykiske og fysiske mén efter episoden og håber nu, at hun kan få humanitær opholdstilladelse i Danmark.

Det er der ifølge Europarådets rapport dog kun tre ofre for menneskehandel, som har fået i Danmark siden 2008.

FACEBOOKBliv ven med Politiken