De første tegn på, at et nyt Danmark var undervejs, kom 14 dage, før det egentligt skete.

Forhenværende udenrigs- og forsvarsminister Kjeld Olesen husker tydeligt nytårskuren 1. januar 1972. Den startede allerede klokken ni om morgenen - det blev i øvrigt sidste gang, den gjorde det.

»På sin altid værdige måde sagde dronning Ingrid, at hun skulle hilse fra kongen, der var blevet syg, og som derfor ikke kunne være til stede. Det var det første fingerpeg om, at der var noget galt«.

Gud bevare Danmark
Aftenen forinden havde kong Frederik IX holdt sin nytårstale. Og kongen havde ikke lignet sig selv. Han virkede træt, hænderne rystede, og han havde rykket uroligt frem og tilbage i stolen, da han læste op af sit talepapir.

Først da den fire minutter lange tale var slut, tog kongen sine mørke briller af og kiggede ind i kameraet.

»Gud bevare Danmark«, sagde han.

Det blev kongens sidste ord til det danske folk.

SE FOTOSDa Danmark fik en ny regent

Om natten konstaterer kongens personlige læge Erik Bandier fra Københavns Kommunehospital, at kongen har influenzasymptomer og måske lungebetændelse. Kongen kan ikke magte nytårskuren, og dronning Ingrid beder den unge tronfølger og mor til to små drenge, 31-årige prinsesse Margrethe, om at overtage kuren.

2. januar sover kongen længe om morgenen. Så længe, at han på det nærmeste virker, som om han er kommet sig, da han omsider står ud af sengen.

Kongen klæder sig selv på, men på vejen ned til morgenbordet falder han sammen, ramt af et hjerteanfald. Det er alvorligt, viser det sig, og Frederik IX indlægges på Kommunehospitalet.

De følgende dage er den nærmeste familie tæt samlet. Det er, som om noget skal ske.

En ubehagelig venten
11. januar forværres hans tilstand - blodomløbet i hjernen er svigtende, og der er tiltagende bevidsthedssløring, lyder meldingen.

Statsminister Jens Otto Krag bliver løbende orienteret om kongens tilstand. I sin dagbog fra de dage skriver han, at der er en »underlig og ubehagelig afventen omkring Kongens sygdom«.

13. januar har pressen samlet sig om Kommunehospitalets indgang. Det er hvinende koldt udenfor, men journalisterne bliver. Danmark forbereder sig på et tronskifte.

Landesorg på tv
Rundt omkring på tv- og avisredaktionerne har man planer for, hvordan det skal gribes an, hvis kongen dør.

I Danmarks Radio har en minutplan været under udarbejdelse lige fra de første meldinger om majestætens sygdom.

Man diskuterer fortsat, om tv-udsendelsen skal afbrydes, når og hvis beskeden kommer. Det er endnu ikke afgjort, om man skal fastholde den normale tv-avis - der er usikkerhed om, hvordan begrebet landesorg skal omsættes i disse tv-tider.

LÆS OGSÅDronningeportræt er et sobert hvæs kongerøgelse

Ved Batteri Sixtus på Nyholm er fjernsynskanalens teknikere i fuld gang med at opstille mikrofoner. Dør kongen, vil der herfra blive affyret sørgesalutter. 81 skud med 30 sekunders mellemrum.

På Ekstra Bladet har man tre forsider i spil - alt efter om kongen dør om morgenen, om aftenen eller om natten.

Kongen bliver dårligere
14. januar om morgenen udgår der en bulletin fra hoffet, som meddeler, at kongen er »dybt bevidstløs. Blodtrykket falder. Tilstanden er yderst alvorlig«.

Blomsterhandlerne i København har travlt - sådan har det været, siden Hofmarskallatet udsendte de første alvorlige bulletiner om kongens tilstand. Det er ganske almindelige danskere, der sender blomster til den kongelige familie.

Folk er også troppet op i stort tal på slotspladsen. De går til og fra. Ved Kommunehospitalet bringer børn i uldne sweatere varm kaffe ud til de mange ventende.

Midt i ungdomsoprør og samfundsmæssige omvæltninger holder alle nu sammen. Den muntre sømandskonge, som kunne tale med høj som lav, er ved at takke af, og danskerne »føler med de tre prinsesser og med dronningen, selvfølgelig«, lyder det fra slotspladsen.

I hovedstaden er også butikkerne i gang med at forberede sørgeudstillinger. I Illum på Købmagergade bliver store portrætter af kongen stillet op i butikkens bedste og største vindue.

Ros fra Christiansborg
På Christiansborg er der lutter ros til den nu døende konge. Også fra de mindre kongetro rækker.

SF's leder, Gert Petersen, siger, at »Frederik IX har som monark haft den største forståelse for, at monarkiet i et demokrati ikke blander sig i de politiske forhold«.

Statsminister Jens Otto Krag fortæller, at han under sine mange møder med kongen ofte har talt med ham også om personlige ting som børn og familie.

LÆS OGSÅ Ny bog viser regenten som forvandlingskugle ´

»Jeg kan godt sige, at jeg personligt føler mig berørt af den meddelelse, vi nu venter på, og jeg vil savne kongen som menneske«, siger han.

Krag har forberedt en meddelelse, der skal sendes ud, så snart kongen dør. Meddelelsen ligger klar hos Ritzaus Bureau. Også hos Danmarks Radio har statsministeren fået optaget en mindre tale, som skal sendes i fjernsynet, når det bliver aktuelt.

Kong Frederik er i aften død
14. januar klokken 19.50 udånder IX på Kommunehospitalet. Dagen igennem har hans tre døtre, svigersønner og hustru siddet ved hans sygeleje. De er der også, da kongen dør.

Blot ti minutter senere forlader de hospitalet i tre biler.

Klokken 20.24 meddeler Hofmarskallatet: »Hans Majestæt kong Frederik IX, der siden klokken 01 i nat har henligget uden bevidsthed, er klokken 19.50 stille hensovet. København 14. januar 1972«.

Beskeden spredes lynhurtigt. På Rådhuspladsen fortæller Politikens lysavis, at »Kong Frederik er i aften død«.

Kondolencetelegrammer fra hele verden strømmer ind til Amalienborg, og i Ekstra Bladet giver danske toppolitikere den følgende dag kongen et sidste ord med på vejen.

»Man kom til at holde af kongen. Ikke af sentimentale grunde, men fordi kongen i al sin færden var så ægte dansk og så redelig i sin gerning«, siger forhenværende statsminister Erik Eriksen til avisen.

Valgsproget er faldet på plads
Dronning Ingrid er inde over alle detaljer i forbindelse med den forestående begravelse. Hvilke blomster skal bruges? Hvem skal gøre det ene og det andet?

Det er denne dag, tronfølger Margrethes liv har peget frem mod, lige siden Danmark i 1953 ændrede tronfølgeloven og besluttede, at den dengang 13-årige prinsesse skulle være landets næste regent.

Først ved hans dødsleje får den unge tronfølger lavet sit valgsprog færdigt. Indtil da havde det forekommet hende utilbørligt så konkret at beskæftige sig med noget, der først ville være aktuelt den dag, hendes far døde.

Men nu 14. januar er det sådan, det er. Valgsproget er omsider faldet på plads.

Danskerne trodser kulden
Næste dag er programmet tæt. Der er ministermøde og statsrådsmøde. Og selve udråbelsen, selvfølgelig.

Stemningen ved statsrådet er »spændt og afventende, for hvordan tager hun det«, beretter daværende forsvarsminister Kjeld Olesen.

Den danske regering er samlet hele dagen. Kort før klokken 15, hvor udråbelsen skal finde sted fra granitbalkonen over Kongeporten, er tronsalen fyldt med mennesker - ministre, medlemmerne af Folketingets præsidium, chefer for hær, flåde, luftvåben, politi og højtplacerede civile embedsmænd.

Der er en vis ængstelse at spore, for hvor mange danskere vil trodse januarkulden og tage imod landets nye regent på Christiansborg Slotsplads?

Selv har Margrethe forberedt sig på, at fremmødet vil være begrænset. Men danskerne trodser kulden. Der er sort af mennesker omkring Christiansborg: Mellem 50.000 og 75.000 står omkring rytterstatuen af Frederik VII og i de omkringliggende gader. Det glæder kongehuset, erindrer Kjeld Olesen.

LÆS OGSÅDronningen i ny bog: »Jeg var måske ikke så god til at hjælpe min mand«

»På min ene side havde jeg en officer fra kongehuset, på den anden side havde jeg Morten Lange (medlem af folketingets præsidium for SF, red.). Vi stod der, mens folk strømmede til. Med et meget lettet tonefald udbryder officeren på et tidspunkt: »Åh, Gud ske lov« ved synet af de mange tusinder af danskere, der kom. På den anden side lød det fra Morten Lange på klingende fynsk: »Det er sgu hårde folk, Kjeld«. Det var menigmand, der mødte op på pladsen i stort tal, Socialdemokratiet og SF's vælgere«, fortæller han.

30 sekunder før klokken 15 træder den nye regent ind i tronsalen sammen med prins Henrik.

»Da hun trådte ind, kunne man se i ansigtet på hende, at hun bar sorg. Men hun var rank«, fortæller Kjeld Olesen videre.

Udråbelsen
Klokken 15 går den ene fløjdør op på balkonen. Dronning Margrethe i lang sort kjole med sørgeslør og sørgehat og Jens Otto Krag i mørkt jakkesæt træder ud.

»Der var fuldstændigt stille udenfor. Helt stille. Det var ret fantastisk«, husker Kjeld Olesen.

Højt og tydeligt og med langsom stemmeføring indleder Jens Otto Krag sin tale.

»Det er med oprigtig sorg, nationen har erfaret, at kong Frederik IX er død. Vi vil med taknemmelighed mindes kong Frederiks gerning som Danmark konge«, siger han blandt andet.

Lidt senere vender han sig mod midten af slotspladsen, inden han proklamerer:

»Kong Frederik IX er død! Længe leve Hendes Majestæt Dronning Margrethe II«.

Proklamationen bliver gentaget tre gange - og så det nifoldige leve.

Guds hjælp. Folkets kærlighed. Danmarks styrke
Ved Krags side står dronning Margrethe. Helt stille og uden megen ansigtsmimik. Med ansigtet for langt fra mikrofonen begynder hun på den tale, hun har nedskrevet på papir.

»Min elskede far, vor konge, er død, og en stor sorg har ramt os alle. Men størst er sorgen for min mor ...«.

»Højere«, lyder det brølende fra en stemme fra slotspladsen.

Den nye regent rykker tættere på mikrofonerne. Hun fortsætter med klar stemme:

LÆS OGSÅNy bog går tæt på dronningens forhold til indvandrere

»Den gerning, som i næsten 25 år var min fars, er nu lagt på mine skuldre, og jeg beder Gud hjælpe mig og give mig styrke til at løfte den tunge arv«.

Slutteligt lukker hun sit talepapir sammen og fremsiger sit valgsprog:

»Guds hjælp. Folkets kærlighed. Danmarks styrke«.

Hendes øjne flakker, og hun famler. Så vender hun ryggen til slotspladsen og kigger ind i tronsalen.

Imponerende formåen
Ud træder prins Henrik. Han smiler og kysser kærligt sin hustrus hånd. Den nyudråbte majestæt vender sig nu mod slotspladsen og tager imod hyldesten. Hun forsøger at smile og vinker tilbage.

»Hvis jeg ikke havde følt en så stærk sympati strømme mig i møde, havde jeg ikke haft den indre kraft til at gennemføre min tale«, citerer Ekstra Bladet den næste dag dronningen for at have sagt til gæster på Christiansborg efterfølgende.

Kjeld Olesen er da også imponeret af den unge dronnings formåen.

»Det var trods alt kun få timer efter, at hendes far døde, at hun skulle igennem alt det her. Det var helt tydeligt, at hun gennem længere tid havde været sporet ind på den situation, og at hun for alt i verden skulle bevare fatningen, og at der lå et ansvar på hende«, siger Kjeld Olesen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken