Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 6. jan. 2012 KL. 16.13

Julia Timosjekos mand får asyl i Tjekkiet

Ukraines tidligere premierminister Julia Timosjenkos mand har søgt og fået asyl i Tjekkiet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Asyl. Ukraines tidligere premierminister Julia Timosjenkos mand (siddende) har fået politisk asyl i Tjekkiet. - Foto: EFREM LUKATSKY (arkiv)/AP

Asyl. Ukraines tidligere premierminister Julia Timosjenkos mand (siddende) har fået politisk asyl i Tjekkiet. - Foto: EFREM LUKATSKY (arkiv)/AP

Ukraines tidligere premierminister Julia Timosjenkos mand har fået politisk asyl i Tjekkiet.

Julia Timosjenko blev i efteråret idømt syv års fængsel for magtmisbrug ved en stærkt omstridt retssag.

LÆS ARTIKELJulia Timosjekos mand søger asyl i Tjekkiet

»Indenrigsministeren har bekræftet, at Oleksander Timosjenko har anmodet om asyl, og at han har fået det«, siger indenrigsministeriets talsmand Pavel Novak ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Søgte sidst i 2011
En regeringskilde siger, at Oleksander Timosjenko søgte om politisk asyl i slutningen af 2011.

EU har længe kritiseret regeringen i Ukraine for retssagen og fængselsdommen mod Timosjenko, der i Bruxelles opfattes som regeringens forfølgelse af politiske modstandere.

Men hendes mangeårige politiske rival, den siddende præsident Viktor Janukovitj, afviser, at han har haft noget med sagen at gøre.

Retssag var en farce
Timosjenko er en af de hårdeste kritikere af præsidenten og retssystemet. Hendes advokat, Serhij Vlasenko, kaldte retssagen mod Timosjenko for »en farce med klovne klædt ud som dommere og en klovn som anklager«.

Vlasenko har tidligere sagt, at Timosjenkos håb ligger ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som vil hastebehandle hendes sag.

Timosjenko førte an under Orangerevolutionen i Ukraine i 2004.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau