Coldframe i cedertræ
Dyrk i dit drivhus - også på altanen eller terassen ! Cedertræ er en fuldstændig vedligeholdelsesfri træsort, der får en smuk grå patina henover årene, og udover det så dufter cedertræ fantastisk og giver varme til omgivelserne.
Pluspris 4495 kr.
Alm. pris 4995 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 150 kr.
Alm. pris 180 kr
|
|
Pluspris 1395 kr.
Alm. pris 1680 kr
|
|
Pluspris 500 kr.
Alm. pris 600 kr
|
|





Skuffet vælger: »Thorning lovede mig, at det ikke blev dyrere«
Besøg. Under valgkampen i august var Helle Thorning-Schmidt forbi Christina Juhls hus i Valby for at dele roser ud (øverst). - Foto: Mie Brinkmann
I valgkampen bankede Helle Thorning (S) på døren med en rød rose i hånden. I dag står husejeren skuffet tilbage.
Seneste Nyt
Mest læste
I går
Seneste uge
I dag
I går
Seneste uge
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Dengang stod fortovet dækket af 1.000 blodrøde roser. Ivrige partisoldater trodsede regnen, og journalisterne væltede over hinanden for at få de første billeder af en måske kommende statsminister, der skulle møde vælgerne.
På valgkampens dag 2 blev en helt almindelig villavej i Valby pludselig centrum, da Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes valgkaravane ville stemme dørklokker en tidlig lørdag formiddag i hovedstaden.
Et personligt håndtryk
I dag er de grønne blade på træerne faldet af, og de mange spande med røde roser er erstattet af grønne containere med haveaffald og visne grene. I det røde murstenshus i nr. 53 bor Christina Juhl, der dengang var en af de få heldige, og overraskede, vælgere, der pludselig fik fornemt besøg på den lille Langagervej.
»Hun gav mig personligt hånden og lovede, at det ikke ville blive dyrere for mig at være boligejer«, siger 37-årige Christina Juhl, der med egne ord er en af de såkaldte tvivlere, der ikke er fast besluttet på et bestemt politisk parti.
LÆS OGSÅ Thorning efter 100 dage: Vi har ændret meget
Dengang var hun glad for løfterne, men nu 100 dage efter regeringsskiftet er gløden på den røde rose fra statsministeren falmet en del.
»Nu kan jeg se, at jeg skal betale 2.000 kroner mere om året for mit hus, selv om det ikke har fået mere værdi. Det er da en ekstra udgift for mig som boligejer«, siger hun og tilføjer, at hun også er skuffet over betalingsringen, og at vand og varme stiger »sindssygt meget«.
Uanset om det er regeringens skyld eller ej, fik hun håndslag på, at det ikke ville blive dyrere for hende.
LÆS ARTIKLEN FRA DENGANGThorning: Bare rolig, vi er ikke fra Luksusfælden
»Man skal ikke love noget, hvis man ikke kan holde det. Så må man sgu hellere sige, at man vil arbejde for det. Så tror jeg også, at regeringen havde fået mindre hug«, lyder rådet.
Stadig mange til salg-skilte
Under det korte visit i Valby fik statsministerkandidaten blandt andet luftet forslaget om at sætte gang i det træge boligsalg ved en såkaldt boligpakke, der f.eks. skulle lade købere slippe for tinglysningsafgiften og suspendere ejendomsværdiskat og grundskyld frem til 2013.
Et punkt, der senere blev hevet ud af regeringsgrundlaget efter forhandlingerne med de radikale.
Christina Juhl er vokset op i murstenshuset, som hun købte for syv år siden og i dag bor i med sin datter og to hunde. Hun kender kvarteret og mener, at det var et »tomt løfte«, da Thorning lovede at hjælpe boligmarkedet i gang.
LÆS OGSÅ Lidegaard: Thorning kan vende tæsk til noget positivt
»Jeg kan jo se i mit område her, at husene ikke er blevet solgt. Der er lige så mange til salg-skilte. Og jeg hører jo også, at mange vælger ikke at sætte huset til salg, fordi de ikke kan få det solgt«.
Det kender de hos ejendomsmægleren i området, der dog alligevel er en del mere optimistisk.
»Antallet af handler er historisk på et lavere niveau end gennemsnittet. Men der bliver altså handlet boliger, og salget har været jævnt stabilt de seneste år her i området«, siger daglig leder af den lokale Nybolig Christian Ewertsen.
Filialen ligger på en af de større veje ind mod centrum og er placeret side om side med fire andre mæglerkæder, der ligger på en fin lige stribe, så kunderne frit kan vælge.
Løfterne er ikke blevet holdt
Christian Ewertsen fremviser i dag et hus, der ligger på nabovejen til Langagervej, og som nu har stået tomt i 140 dage. Selv om boligmarkedet pludselig fik en stor rolle i den heftige valgkamp i september, har det ikke haft nogen betydning, at nøglerne i Statsministeriet har skiftet ejer, mener han.
»Markedet er uændret i forhold til før valget. Det er lige godt eller lige skidt, alt efter hvilken retning man vælger«, siger han med et fast tag i den gamle dørkarm, der har brug for en god klat maling, inden nye ejere forhåbentlig snart flytter ind.
Alligevel så han gerne en boligpakke, som den både Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt fremførte i valgkampen, men som aldrig blev til noget efterfølgende.
LÆS OGSÅFoto: Følg Helle Thorning-Schmidt på jobbet
»Selvfølgelig vil vi som mæglere gerne have en boligpakke. Alle tiltag, som gør det billigere at handle bolig, vil selvfølgelig gøre, at flere har lyst til at købe. Det er der jo ingen tvivl om«, siger han.
Men det primære er trods alt, om kunden kan låne pengene og har råd til at købe boligen, tilføjer han.
Få hundrede meter derfra, på den anden side af jernbanen, er Christina Juhl gået i gang med eksamenslæsningen til pædagogstudiet, der bliver fulgt ved siden af jobbet på et behandlingshjem for anbragte børn. Mødet med den nuværende 100-dages jubilar gjorde indtryk, men virkede måske ikke efter hensigten.
»Jeg tænkte da, at måske skulle jeg stemme på hende ved næste valg. Men løfterne er altså ikke blevet holdt«, siger Christina Juhl.
FACEBOOK Bliv ven med Politiken
Se også
Skattelettelse på 4.100 kroner til folk i arbejde
Krumtappen i regeringens skattereform bliver en klækkelig bonus for at være i arbejde. Samlet pris: godt 9 mia. kr.
Kendt journalist og Stasi-jæger mistænkes for at være storspionen, alle leder efter
Sultestrejkende iranere forlader Stefanskirken på tirsdag
GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur
Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.
Islamist og militærmand ligner vindere i Egypten
Kristian Leth: Hvor er det typisk brokke-Danmark. Brokke, brokke, brokke
De gode historier gjorde frit lejde aktion værdifuld
Gasmasker, hospitalstøj og sølvtøj. Danskerne afleverede offentlig ejendom retur.
Mindst 50 er dræbt i den syriske by Houla
Det var en rigtig massakre, siger syrisk observatørgruppe efter granatbeskydning af byen Houla.
Danske håndboldkvinder vinder OL-nøglekamp
Seneste nyt
Mest læste i dag
Kultur Seneste nyt
Sport Seneste nyt
IBYEN Seneste nyt
Tjek Seneste nyt
Tophistorier Danmark
Seneste Danmark
Seneste TV Danmark
23. maj. KL. 16.16 TV Se de sultestrejkende iranere blive budt velkommen i Stefanskirken
20. maj. KL. 07.34 Istedgade overgi'r sig aldrig
15. maj. KL. 15.48 TV Marinearkæologer undersøger skibsvrag i Femern Bælt
13. maj. KL. 15.29 TV Se højhusene i Rødovre blive jævnet med jorden
11. maj. KL. 13.37 TV Sådan kan det nye Rødovre komme til at se ud
maj
maj
maj
maj
Abemand har lavet 105 rumvæsener til 'Men in Black 3'
ibyen anbefaler
restaurant & cafe
GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur
Gedekølle med citron og persille
9 meter høj Lundin-statue rejses i ny morderpark
Modetips