Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 30. jan. 2012 KL. 17.08

DSB haster med møde om IC4-genindsættelse

Allerede i dag vil togselskabet prøve at overbevise Trafikstyrelsen om, at kørselsforbud skal ophæves.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

DSB smeder, mens jernet er varmt, efter at Havarikommissionen i dag kom med en foreløbig rapport om, hvorfor IC4-togene ikke vil bremse.

Allerede i dag vil DSB og Trafikstyrelsen holde deres første møde om, hvad der skal til, for at togene kan komme tilbage i drift og køre med passagerer, bekræfter Trafikstyrelsen.

LÆS OGSÅDSB vil have løbske IC4-tog tilbage på skinnerne

Ifølge styrelsen er der nemlig kød nok på havariefterforskernes rapport til, at fremtidige bremseproblemer kan undgås. Det betyder, at de kan komme tilbage i drift, hvis DSB's løsningsmodeller er overbevisende nok.

»Jeg kan ikke sige, hvornår de kan komme tilbage i drift. DSB skal nu komme med forslag til, hvordan de vil forholde sig til undersøgelsen og dermed sikre, at det er sikkert at køre i IC4. Når det er på plads og implementeret, får de lov at køre igen«, siger kontorchef i Trafikstyrelsens center for jernbane, Leif Funch.

Glatte skinner skyld i bremseproblemer
IC4-togene har haft kørselsforbud fra Trafikstyrelsen siden to episoder sidste år, hvor IC4-tog ikke ville bremse, deriblandt en næsten-ulykke ved Marslev på Fyn.

Siden har Havarikommissionen i samarbejde med DSB undersøgt togene og gennemført flere testkørsler og har i dag offentliggjort, at den mener, at glatte skinner i kombination med tekniske svigt var skyld i Marselv-hændelsen.

LÆS OGSÅHavarikommission: Glatte skinner var skyld i løbske IC4-tog

Det vigtigste svigt var, at togenes antiblokeringssystem ikke stopper togets hjul fra at blokere, når det er meget glat. Og når hjulene er blokeret, registrerer toget ikke præcist nok, hvor langt toget er kørt, og hvor hurtigt det kører.

Bremse var frakoblet
Det betød blandt andet, at det såkaldte ATC-system - et automatisk system som bremser for lokomotivføreren i nødsituationer - bremsede senere, end det reelt skulle.

Samtidig var IC4-togets tredje bremsesystem frakoblet. Den såkaldte magnetskinnebremse er ikke lovpligtig, men Havarikommissionen vurderer, at den kunne have hjulpet i situationen.

LÆS OGSÅTrafikstyrelsen kræver forklaring på sikkerhedskollaps

Det er de resultater, DSB nu skal forholde sig til, når koncernen fremlægger for Trafikstyrelsen, hvilke tiltag den vil iværksætte for at få lov at køre med togene igen.

»Hvor langt de er i processen, eller hvor lang tid det tager at gennemføre anbefalinger, ved jeg ikke«, siger Trafikstyrelsens Leif Funch.

Uafhængig ekspert skal kigge DSB i kortene
Han fortæller, at processen videre starter med, at DSB foreslår de løsninger, koncernen mener kan løse IC4-bremseproblemerne.

Samtidig skal DSB pege på en uafhængig ekspert - sandsynligvis udlænding - som har ekspertisen til at forholde sig til, om DSB's tiltag vil modvirke IC4-togenes bremseproblem.

LÆS OGSÅHavarikommission genskaber IC4-bremseproblem med shampoo og olie fra Netto

Ekspertens uafhængighed og ekspertise skal dobbelttjekkes af Trafikstyrelsen, hvorefter vedkommende kan begynde sin analyse.

»Vi stiller ikke krav til, hvor længe arbejdet tager, kun til resultatet«, siger Leif Funch.

Topfart kan blive sat ned
Når arbejdet mod en genindsættelse af IC4-togene begynder senere i dag, bliver det med et møde, hvor Trafikstyrelsen og togselskabet skal føle hinanden på tænderne.

»I dag skal vi tale om rapporten, og så går de hjem for at finde ud af, hvad de skal gøre, hvorefter de fremsender forslaget til os«, siger kontorchef Leif Funch.

Hverken Havarikommissionen eller Trafikstyrelsen har myndighed til selv at foreslå løsningsmodeller, som kan modsvare IC4-togenes bremseproblemer.

Ingeniøren skriver dog, at et muligt scenarie for en genindsættelse er, at IC4-togenes tilladte topfart bliver sat ned, kombineret med et krav om, at den såkaldte magnetskinnebremse skal være indkoblet under al kørsel.

FACEBOOKBliv ven med Politiken