En lille dims, der siger ’ping’, kan have en stor virkning. Derfor bliver såkaldte pingere – akustiske alarmer – nu et krav til alle fiskere, der sænker deres garn ned i Storebælt. De skal skræmme marsvin væk og dermed redde dem fra druknedøden.

»Den viden, vi har – blandt andet fra EU-kommissionen – siger, at pingere er effektive til at mindske bifangster af marsvin, og de anses for at være det bedste redskab for at beskytte marsvin mod at blive fanget i garn«, forklarer fødevareminister Mette Gjerskov (S).

Kravet om pingere kommer til at gælde fra sommer for både det erhvervsmæssige og fritidsgarnfiskeriet i området. Pingere er allerede et krav i Nordsøen, og resultaterne er gode – om end der er tegn på, at marsvinene kan vænne sig til pinglyden, så effektiviteten daler.

60 procent færre marsvin
Det er blandt andet for at råde bod på det, at fødevareministeren samtidig nedsætter en tværministeriel arbejdsgruppe med deltagelse fra forskere, fiskere og ngo’er.

Gruppen skal lave en overordnet aktionsplan til bedre beskyttelse af marsvin, og den skal kortlægge igangværende aktiviteter og videnskabelige data, herunder pingernes langtidseffekt.

Gruppen skal også forsøge at skaffe mere sikker viden om bestandene i de indre danske farvande.

De to eneste gange, man har talt marsvin i større stil, var i 1994 og 2005. I den periode faldt antallet fra knap 28.000 til knap 11.000, altså med hele 60 procent. Men tallene er usikre, fordi der ikke blev brugt ensartet metode.

Tvivlen kom fiskerne til gode
Ifølge eksperter er der dog ingen tvivl om, at Danmark ikke passer så godt på marsvinet, som vi er forpligtet til i EU. Professor i miljøret Peter Pagh har især fremhævet, at Danmark bør have regler om, at fiskeri i såkaldte Natura 2000-områder som Storebælt kræver specifik tilladelse.

Fiskeridirektoratet tillader fiskeri i Natura 2000-områderne, medmindre det kan bevises, at det skader dyr eller planter.

EU-reglerne opererer derimod med et forsigtighedsprincip, hvor tvivlen kommer marsvinet og den øvrige natur til gode. Og EU-kommissionen påpegede allerede i 2006, at dansk lov ikke indeholdt tilstrækkelig klar pligt til at »undgå negativ påvirkning ved uforsætlig indfangning eller drab«, for eksempel ved bifangst af marsvin.

LÆS OGSÅDanmarks lille hval er i knibe

USA har siden begyndelsen af 1990’erne brugt pingere i stor stil, blandt andet i Maine-golfen. I de perioder, hvor marsvinene var mest sårbare, lukkede man helt for fiskeri. Samtidig satte kystvagten ind med målrettet overvågning. Det reducerede på få år bifangsten til en tredjedel.

Initiativet til bedre beskyttelse af marsvin blev igangsat i fjor af VK-regeringen, efter at eksperter havde gjort opmærksom på EU-problematikken i Politiken.

Greenpeace savner tidsplan
Havbiolog i Greenpeace Hanne Lyng Winter erklærer sig »oprigtig glad«.

»Dejligt, at den nye regering har taget hul på det, efter at den hidtidige handlingsplan samlede støv i seks år under den gamle regering. Men ingen ros uden lidt ris – man er vel en interesseorganisation«, siger Hanne Lyng Winter.

Hun savner en tidsplan for, hvornår man forventer at kunne komme med anbefalinger. Her bør arbejdsgruppen også se på de andre ting, der kan true marsvinet, end bifangst – for eksempel mangel på føde, understreger havbiologen.

Endelig påpeger Greenpeace, at indsatsen i Storebælt og andre Natura 2000-områder ikke betyder, at Danmark nu lever op til EU-reglerne. Marsvinet er en såkaldt strengt beskyttet art, som der skal tages store hensyn til overalt i vore farvande.

FACEBOOKBliv ven med Politiken