Det er uden tvivl en alvorlig sag langt fra at være i småtingsafdelingen, hvis påstanden i et hemmeligt notat fundet i en papkasse hos Hærens Operative Kommando (HOK) holder vand.

Det vurderer to eksperter i forvaltningsret i form af professor Claus Haagen Jensen fra handelshøjskolen CBS i København og professor Jørgen Albæk Jensen fra Juridisk Institut på Aalborg Universitet.

»Så er det grove løjer«, som sidstnævnte udtrykker det.

Notat: HOK-chef beordrede løgn
Forsvarets egne folk fandt notatet i maj 2011 i en papkasse med dokumenter, der omhandler antallet af fanger, som det danske forsvar tog til fange under krigen i Irak.

Flere kilder bekræfter uafhængigt af hinanden, at det hemmelige notat uden dato og underskrift beretter, at chefen for Hærens Operative Kommando (HOK) i 2007 skulle have udstukket en ordre om, at det officielle tal skulle være 198, selv han vidste, at det rigtige var over 500 fanger.

Notatet nævner ingen navne, men dengang var Poul Kiærskou chef for HOK.

LÆS MEREHemmeligt notat: Hærchef beordrede officerer til at lyve om irakiske fanger

Angiveligt var bevægrunden, at det høje tal på over 500 fanger var i uoverensstemmelse med de opysninger, som Forsvaret tidligere have offentliggjort.

Dermed fik Folketinget ifølge notatet et misvisende svar fra daværende forsvarsminister Søren Gade (V), da han orienterede de folkevalgte om, at tallet var blot 195.

»Hvis det er rigtigt, er det en alvorlig sag både for den, der har givet ordren og for den, der har modtaget den og efterkommet den«, siger profssor Claus Haagen Jensen.

Ø og SF mistænker ministeren
Hos både Enhedslisten og SF anser man det for sandsynligt, at den daværende HOK-chef har handlet efter ordre fra personer længere oppe i systemet.

»Jeg kan ikke forestille mig, at forkerte tal om irakiske fanger, ikke så snart de dukker op, er blevet rapporteret opad i forsvaret, inklusive ministeren«, siger Fran Aaen i dagens udgave af Politiken.

LÆS MERESF og Enhedslisten: Løgnagtig militærchef har næppe handlet alene

Sagens alvor vokser utvivlsomt, hvis det kan bevises, at personer længere oppe i forsvarets top er involveret i den påståede ordre om at opgive forkerte tal.

»Hvis det er rigtigt, at der er givet sådan en ordre, hvor kommer den så fra? Og kommer den eventuelt fra ministeren eller er fremsat med dennes indforståelse eller viden - så begynder det at blive rigtig spændende«, siger Claus Haagen Jensen.

Jørgen Albæk Jensen supplerer:

»Hvis ministeren har været klar over, at det han sagde i Folketinget, ikke var rigtigt, er det et klart brud på ministeransvarsloven«, siger siger han.

Professoren understreger, at loven også kan stille ministeren til ansvar, selv om han ikke har haft kendskab til den påståede svindel.

Ifølge loven kan det for eksempel ske, hvis ministeren har »fremmet handlingens udførelse ved ikke i rimeligt omfang at føre tilsyn og fastsætte instrukser«.

Personalesag
Indtil videre har Forsvarsministeren bedt Poul Kiærskou og en anden højtstående officer om en redegørelse i sagen, der også kører som en personalesag, der i yderste konsekvens kan føre til en fyring.

Fosvarets Auditærkorps har efterforsket Poul Kiærskou og en anden højtstående officer for pligtforsømmelse jævnfør paragraf 27 i den militære straffelov. Men straffesagen er forældet.

Poul Kiærskou oplyser, at han har afleveret sin redegørelse, men har ingen kommentarer til sagen. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra daværende forsvarsminister Søren Gade (V).

FACEBOOKBliv ven med Politiken