Selv om danskerne bruger kirken mindre og mindre til dåb, konfirmationer, vielser og begravelser, betaler vi stadig flere penge for den.

Fra 2009 til 2011 forhøjede kirken skatteindtægterne med 300 millioner kroner til 5,9 milliarder. For kirkens udgifter bliver ved med at stige og har gjort det gennem de seneste to årtier.

LÆS MEREMinister vil gøre det lettere at lukke kirker

»Der har været en voldsom udvikling i antallet af ansatte. I stedet for frivillige er der kommet flere professionelle, som skal have løn for at passe kirkegårde, ordne regnskaber og så videre. Der er kommet meget mere bureaukrati og flere administrative medarbejdere«, forklarer formand for Københavns kirkelige budgetudvalg, Torben Larsen.

I løbet af 00’erne steg lønudgifterne til kirketjenere, kordegne, sognemedhjælpere og andre med 200 millioner kroner ud over den almindelige lønudvikling.

Kirkegængere er blevet krævende
De mange penge er dog ikke kun gået til bureaukrati, indvender formand for Landsforeningen af Menighedsråd, Inge Lise Pedersen. For nok er andelen af folkekirkemedlemmer blevet mindre. Men de tilbageværende stiller meget høje krav. De vil have specialtilbud, og det er dyrt.

»Vi er i en samfundsperiode, hvor folk vil have mange forskellige tilbud, og de skal være rettet lige til dem. Vi vil have spaghettigudstjenester, babysalmesang og studiekredse. Der har været en tendens til, at man gerne vil kunne tilbyde det hele i hver enkelt kirke, men det kan altså ikke blive ved at lade sig gøre økonomisk«, siger hun.

Det er provstiudvalgene i de enkelte kommuner, der suverænt bestemmer, hvor meget der skal kræves ind i kirkeskat hvert år.

LÆS MERENu kan det koste penge at benytte kirken

Men nu bør det være slut med de stigende udgifter, siger kirkeminister Manu Sareen (R). Han opfordrer kirken til at være »meget påpasselig« med forbruget fremover.

»Jeg forventer ansvarlighed og økonomisk tilbageholdenhed, især i en tid med faldende indtægtsgrundlag. Jeg vil også kraftigt opfordre til, at kirkeskatten holdes i ro«, skriver han i en mail til Politiken.

Den gennemsnitlige kirkeskat er sat op fra 0,79 procent i 1988 til 0,89 procent i dag. Og den bliver ikke højere, siger Torben Larsen:

»Kirkeskatterne skal holdes i ro nu, og det bliver de også. Det er vigtigt, for hvis kirken tager mere ind i indtægt, mens resten af samfundet skal spare, begynder folk at melde sig ud«.

Kirkens legitimitet falmer, når forbruget er for stort
Der er en bred erkendelse af, at det vil gå ud over kirkens legitimitet i befolkningen, hvis budgetterne bliver ved med at vokse. Det går ikke i en tid med både økonomisk krise og svækket tilknytning til kirken. Stort set alle centrale aktører i folkekirken bebuder nu mere stordrift, færre medarbejdere og mere specialiserede kirker. Politiken har blandt andet talt med syv af landets ti biskopper, og alle forventer færre kirkelige medarbejdere i deres stift inden for de næste fem år.

Økonomisk smalhals vil tvinge kirken til skære i antallet af ansatte og satse på flere frivillige, forudser biskop i Haderslev Niels Henrik Arendt.

»Vi har mange penge bundet i stillinger, så vi må genindføre en højere grad af frivillighed«, siger han.

Også provstiudvalg, præster og menighedsråd er indstillet på at lukke kirker og samarbejde mere, så flere kirker eksempelvis kan deles om gravere eller kordegne. Og arbejdet er så småt i gang, vurderer redaktør af folkekirkens hjemmeside, Ellen Aagaard Petersen:

»Kirken har i allerhøjeste grad set, at budgetterne ikke kan fortsætte med at stige, når medlemstallet falder. Mange har forstået at hente lavpraktiske besparelser ved at købe fælles altervin og rengøringsartikler ind i et helt provsti«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken