Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 15. feb. 2012 KL. 11.06

Sønderjysk mand sigtet i incestsag

Kvinde har anmeldt sin far for seksuelle overgreb, da hun var barn. Politiet kræver manden fængslet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En mand fra Sønderjylland er blevet anholdt og sigtet i en sag om incest. Det er mandens datter, som har anmeldt ham.

Manden fremstilles i dag i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg, hvor anklagemyndigheden vil forlange, at han bliver varetægtsfængslet.

Preben Westh, leder af lokalpolitiet i Sønderborg, vil ikke gå nærmere i detaljer om sagen, før retten har taget stilling til, om grundlovsforhøret skal foregå bag dobbeltlukkede døre.

»I så fald vil sigtelsen ikke blive læst op i et åbent retsmøde«, siger Preben Westh til Ritzau.

Gamle forhold
Sagen er opstået på baggrund af en anmeldelse fra datteren i går. Her beskyldte hun sin far for at have forgrebet sig på hende.

»Det er ikke nogen ny sag, men drejer sig om forhold, der ligger tilbage i tiden«, fortæller Preben Westh.

Efter tirsdagens anmeldelse valgte politiet at anholde manden. Politiet ønsker på nuværende tidspunkt end ikke at oplyse hans alder.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau