Det første danske barn, som er født for at hjælpe en søskende med en alvorlig sygdom, er kommet til verden på Aarhus Universitetshospital, oplyser hospitalet.

Barnet er født efter ægsortering med vævstypebestemmelse og kan derfor hjælpe en søskende, der har behov for en knoglemarvstransplantation på grund af en sygdom, der giver nedsat immunforsvar med risiko for alvorlige, livstruende infektionssygdomme, fortæller DR Østjylland.

Navlesnorsblod fra barnet kan bruges til knoglemarvstransplantationen.

Moderens æg blev testet
Moderen til det syge barn fik udført kunstig befrugtning, hvor de befrugtede æg blev testet for den arvelige sygdom, inden de blev lagt tilbage i livmoderen, og desuden blev der udført vævstypebestemmelse, så det kommende barn var raskt og kunne donere stamceller til den syge søskende.

Efter flere forsøg lykkedes det at gøre kvinden gravid, og hun har nu født et raskt barn. Der er i forbindelse med fødslen opsamlet navlesnorsblod, som kan anvendes til en knoglemarvstransplantation til den syge søskende.

Det er det første danske barn, som fødes efter brug af denne fremgangsmåde.

Børnene er blevet kaldt 'reservedelsbørn'
Fænomenet har vakt voldsom debat. Skal et barn udsættes for indgreb eller sættes i verden for at hjælpe et andet barn?

Reservedels-børn har de været kaldt.

»Begrebet reservedelsbørn hænger mig ud af halsen«, siger professor Jakob Ingerslev fra Aarhus Universitetshospital Skejby til DR Østjylland.

»Jeg synes, det er noget af en glidebane at bruge den slags udtryk og det er forførende i forhold til, hvad det drejer sig om«.

»Sagen er, at den her teknik kan hjælpe nogle børn til at overleve. Og mere behøver man sådan set ikke at sige, synes jeg. Det er etikken i det«, siger Jakob Ingerslev.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken