Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

DF: Søvndal skal udvise russiske agenter

Dansk Folkeparti vil have ministeren til at indkalde den russiske ambassadør til en kammeratlig samtale.

Gem til liste

Der skal skabes vished for, at Rusland ikke spionerer i Danmark.

Det mener Dansk Folkeparti, efter Weekendavisen har afsløret, at en professor fra Københavns Universitet er tiltalt for spionage.

Ifølge anklagerne har forskeren videregivet sikkerhedspolitiske oplysninger om Danmark til Rusland, og det får retsordfører Peter Skaarup til at kræve udenrigsministerens entre i sagen.

»Jeg synes, der er grund til, at Villy Søvndal går ind i den her sag og sikrer sig, at Rusland ikke har efterretningsagenter eller diplomater i Danmark, som bedriver spionage«, siger han til Ritzau og tilføjer:

»Og hvis de har, så skal de omgående udvises«.

LÆS ARTIKELProfessor tiltales for spionage for russisk efterretningstjeneste

Dansk Folkeparti vil i folketingets spørgetid på onsdag opfordre ministeren til at indkalde den russiske ambassadør til en samtale.

»Sagen tyder på, at russerne har haft efterretningsagenter i Danmark, og måske er de her stadigvæk. Desuden tyder det på, at Rusland driver spionage mod Danmark«, konstaterer Skaarup.

Han betragter selv Rusland som et land, der set udefra er blevet mindre farligt for Danmark over de seneste 20 år.

LÆS ARTIKELBonnichsen: Der spioneres i Danmark hver dag året rundt

Alligevel peger retsordføreren på flere områder, hvor russerne kan have interesse i at spionere i Danmark - herunder industrispionage.

»Der har været forskellige kurer på tråden mellem Danmark og Rusland for nogle år tilbage, og sagen her kan det også have noget med det at gøre«, gisner Peter Skaarup.

V er også mistænksom
Han henviser blandt andet til Sakajev-sagen, hvor Danmark nægtede at udlevere den tjetjenske politiker Akhmed Sakajev, som var mistænkt for terror mod Rusland.

Også hos Venstre er man mistænksomme over for Ruslands rolle i sagen.

»Hvis der er en professor, der er tiltalt for at have givet nogle ting, som skulle være ulovlige at levere til en fremmed magt, og det er sket på forespørgsel fra russerne af, så er det betænkeligt«, siger partiets retsordfører Karsten Lauritzen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

PolitikenPlus
  • Nøddeknækker Et simpelt og smart design i silikone. Den tyske designtrio Ding3000 har skabt en nøddeknækker for Normann Copenhagen, som er nytænkende i sit design. Nutcracker ligger godt i hånden og nem at bruge.

    Pluspris 249 kr. Alm. pris 300 kr. Køb
  • Smilet Poul Holck (1939-2002) dansk tegner.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 165 kr. Køb
  • Forbidden Desert Stærkt strategispil for hele familien.

    Pluspris 240 kr. Alm. pris 280 kr. Køb
  • Vinterfrakke til hende Didriksons duffelcoat til damer - designet med typisk svensk omhu for funktionalitet og detaljer.

    Pluspris 1.869 kr. Alm. pris 2.199 kr. Køb
  • DAX skammel DAX er historien om en lille hund som ikke blot er 'Danish design' af navn. Den er rent faktisk fremstillet her i Danmark ? af træ fra bæredygtig skovdrift.

    Pluspris 969 kr. Alm. pris 1.145 kr. Køb