Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 17. apr. 2012 KL. 12.15

Anklageren: Par blev skudt mens de lå ned

Projektiler under ofrene kan betyde, at ægteparret blev skudt igen, efter de var faldet omkuld.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Anklageren i sagen om dobbeltdrabet i Tusindårsskoven mener, at Bjarne Johansen og Heidi Nielsen blev skudt igen, efter de var faldet omkuld.

Det fortalte han i dag i Retten i Odense ifølge Ritzau.

Ifølge anklageren ,vicestatsadvokat Claus Guldbrand, har politiet fundet projektiler under ligene af de dræbte, hvilket tyder på, at de er blevet skudt, mens de lå på jorden.

Retssagen om dobbeltdrabet i Tusindårsskoven kører på anden dag. En 38-årig mand, VS, er tiltalt for drabene.

Ramt fra flere sider
Ægteparret Bjarne Johansen og Heidi Nielsen blev skudt med flere skud fra en maskinpistol 13. april 2011 på deres sædvanlige aftentur i skoven.

I dag vidner statsobducenten, der obducerede ægteparret, i sagen. Ifølge statsobducenten er ægteparret ramt af skud fra flere sider.

»Det hænger formentlig sammen med, at de har drejet rundt, mens der er blevet skudt på dem«, sagde han i retten.

LÆS MEREPatronhylstre ledte politiet på sporet af mistænkt for dobbeltdrab

Statsobducenten kan dog ikke konkludere, at parret blev skudt, mens de lå på jorden.

LÆS MERESøn til dobbeltdrab-offer: Jeg ledte efter dem om natten

»Tingene går meget hurtigt i sådan en situation. Nogle af skudsårende kunne tyde på, at de har ligget ned, men det kan også være, fordi de var ved at falde, da de blev ramt«, sagde han i retten.

Næste retsmøde er på torsdag, hvor blandt andet en våbentekniker og en retsgenetiker skal vidne.

FACEBOOKBliv ven med Politiken